SLS-København

Lokalbestyrelsen for dig, der læser til sygeplejerske på Sygeplejerskeuddannelsen Tagensvej 86.

OM SLS-København

I SLS-København arbejder vi på, at du får den bedste studietid. Vi arbejder aktivt for at forbedre de studerendes vilkår og sygeplejeuddannelse. Vi ønsker, at de studerende får gode teoretiske og kliniske forløb, mens de går på Professionhøjskolen Metropol.

I SLS-København søger vi at skabe indflydelse, og vi er derfor også repræsenteret i flere af skolens råd, vi sidder blandt andet med i Studierådet og Sygeplejestuderendes Råd (SSR). Vi arbejder desuden sammen med de øvrige sygeplejeskoler i Hovedstaden og DSR Kreds Hovedstaden.

Vil du være med?

Vi mødes første tirsdag i måneden kl. 16.00 i lokale C226 også kaldet "Foreningslokalet". Her bliver der debatteret studiepolitik, både på nationalt og lokalt plan. Alle er velkomne til vores møder. Så har du lyst til at høre mere om, hvad vi laver i SLS-København, så kom endelig forbi til et af vores møder.

Vi gør desuden meget ud af det sociale i SLS-København, derfor holder vi både julefrokost, nytårskur og tager til fredagsbar sammen.