Sygeplejestuderendes Praktikpris

Vi hylder de praktiksteder, der gør det særlig godt til gavn for fremtidens sygeplejersker, og som kan inspirere andre til at gøre det endnu bedre.

Vi hylder praktikstederne, der gør det godt

Sygeplejestuderendes Praktikpris hylder hvert år de praktiksteder, der er allerbedst til at klæde os på til opgaven som fremtidens sygeplejersker. Praktikstederne har mulighed for at blive inspireret af vinderne af Praktikprisen, så de også kan være med til at klæde os, som deres kommende kollegaer, ekstra godt på til arbejdet som sygeplejerske. 

Praktikprisen uddeles af os sygeplejestuderende. Alle SLS-medlemmer kan indstille deres praktiksted. På baggrund af alle indstillingerne, har en jury af sygeplejestuderende fundet tre nominerede i hver region og siden én vinder i hver region.