Patienterne følte sig overladt til sig selv

Omsorg. Forskere fulgte ni patienter over 74 år en dag fra morgen til aften under indlæggelse på en kirurgisk afdeling. Forskerne fandt, at medmenneskeligheden har trange kår i et sundhedsvæsen med fokus på hurtig udskrivelse.

qhw

Uhrenfeldt L & Høybye MT.
Care interaction adding challenges to old patients’ well-being during surgical hospital treatment. 2015
International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being 2015;(10):28830 
http://dx.doi.org/10.3402/qhw.v10.28830  

Introduktion: Hospitaler tilbyder i dag kirurgiske indgreb efterfulgt af korte indlæggelser. Det kan udfordre ældre patienters velbefindende. 
Sundhed og velbefindende defineres af WHO som fysisk, mentalt og socialt velbefindende. I dette studie er velbefindende forstået ud fra et eksistentielt perspektiv; velbefindende er her en subjektiv følelse eller oplevelse af at føle sig godt tilpas. Denne forståelse er inspireret af filosoffen Martin Heidegger. Det fører til en forståelse af, at mennesker må balancere i livet mellem en rolig tilstand og aktivitet. I den rolige tilstand oplever personen hjemlighed. 

Metode: Undersøgelsen var inspireret af etnografiske forskningsstrategier som deltagerobservationer og ”at være med”. Forskerne fulgte ni patienter over 74 år en dag fra morgen til aften under indlæggelse på en kirurgisk afdeling. Desuden observerede de patienternes interaktioner med sundhedspersonalet, andre patienter og pårørende. Patienterne blev enten behandlet for cancer coli eller var ved at blive diagnosticeret. Der blev foretaget en klassisk hermeneutisk analyse ad modum Gadamer.

Deltag i en journal club

En journal club er et forum for fagpersoner, der ønsker at diskutere fælles faglige forhold med udgangspunkt i videnskabelige artikler. Journal clubs er en god måde at styrke kvaliteten i klinisk praksis og den sygeplejefaglige identitet. 
Læs mere om Journal Club, og hvordan I opretter en på jeres arbejdplads

Resultater: Forskerne identificerede tre udfordringer for omsorg: 
”Velbefindende fra forskellige perspektiver”. Annas oplevelse af mødet med sygeplejerskerne var, at de var kun optaget af hendes infektion og fysiske styrke i forbindelse med sårheling. De ansporede hende til at være fysisk aktiv, spise og drikke så og så meget. Anna var en aktiv ældre kvinde, der følte sig behandlet som et objekt, og som oplevede, at sygeplejerskerne ignorerede hendes smerter. Anna blev støttet og hjulpet af medpatienter.

”Sårbarhed som modsætning til velbefindende”. Harry kunne ikke udtrykke med ord, hvad han gerne ville/ønskede, derfor lå han stille hen. Han var ensom hjemme og følte ubehag – ikke kun fysisk, men også eksistentielt.

”Personalet påvirker patienterne i mødet med dem”. Når patienterne skulle udskrives, skete det udelukkende på baggrund af personalets vurderinger, patienternes synspunkter blev ikke taget med. Der er i artiklen flere eksempler på, at patienterne ikke bliver hørt.

Diskussion: Personalets centrale fokus var at opmuntre patienterne til fysisk aktivitet og til udskrivelse. Deres tilgang afhang af professionel erfaring. Patienterne følte sig overladt til sig selv med kvalme, smerter og sårbarhed. Velbefindende syntes ikke at være væsentligt i interaktionen mellem personale og patienter. Medpatienter så sårbarheden, og patienterne kunne støtte hinanden.

Konsekvenser for praksis: Som sygeplejerske er det en stor udfordring at fastholde medmenneskelighed i systemer, der lægger vægt på effektivitet og kort indlæggelsestid. Desværre! 

Af: Marianne Mahler, MPH, MA, (cand.phil.), sygeplejerske, Dr.PH (Public Health)

Emneord: 
Forskning
Sygeplejefaget