Levende nyredonorer befinder sig i en kompleks situation

Organdonation. At donere en nyre er som at være på en ekspedition, der bringer både glæde og sårbarhed med sig. Desuden opleves tættere patient-donor-relationer, men også udfordringer ved familierelationer.

2016-4-journal-2

Agerskov H, Ludvigsen MS, Bistrup C, Pedersen BD. 
From donation to everyday life: Living kidney donors’ experiences three months after donation. 
J Ren Care 2016
Mar; 42(1):43-52.
doi: 10.1111/jorc.12137.

Introduktion: Antallet af patienter med nyresygdomme i slutstadiet er stigende internationalt, og her er levende nyredonation en gunstig behandling. Levende nyredonation er en sikker procedure for raske personer, som forinden har været igennem et omfattende screeningsprogram. Formålet med studiet var at undersøge nyredonorers oplevelse af donation og genoptræning de første tre måneder efter donation.

Metode: Studiet havde en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og blev gennemført på et dansk universitetshospital. Der blev gennemført åbne interviews med otte donorer tre måneder efter donation. Databearbejdning blev foretaget med inspiration i Paul Ricoeurs fortolkningsteori, der bestod af tre niveauer: naiv læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og diskussion. 

Resultater: Donationen blev oplevet som en ekspedition med forberedelse, operation, genoptræning og hverdagsliv. Det var udfordrende at beskrive positive følelser, og det var tydeligt, at der var helbredsmæssige problemer og sårbarhed. En tættere relation samt behov for at følge recipientens fremskridt betød, at patient og donor følte sig som en del af hinanden. Støtte fra pårørende var vigtig, men kunne også være en byrde. 

Diskussion: En begrænset gruppe på otte deltagere blev inkluderet i studiet. I et kvalitativt studie fokuseres der dog mere på indhold i deltagernes oplevelser frem for antallet af inkluderede. 

Konsekvenser for praksis: Den danske undersøgelse peger på, at sygeplejersker bør være opmærksomme på den komplekse situation, levende nyredonorer befinder sig i med mulige bekymringer og følelsesmæssige dilemmaer. Sygeplejen bør fokusere på konsekvenserne ved at gennemgå donorkirurgi, donorernes behov, deres rolle, betydningen af eksistentielle spørgsmål og donor-recipient-familieforholdet. 

Kirsten Specht, ph.d. MPH, CRNA, RN, postdoc og klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.