Omkring 147.000 danskere er afhængige af alkohol, og ud over personlige og familiemæssige problemer koster alkoholafhængighed milliarder for kommunerne. Sygeplejersker har så meget goodwill som faggruppe, at de er de rette til at tage den svære samtale med patienten om at ændre adfærd, vurderer sundhedsforsker.
Sygeplejersker vil ofte støde på borgere med mere eller mindre åbenlyse alkoholproblemer. Patienterne vil gerne informeres om muligheder for hjælp, men sygeplejerskerne holder sig tit tilbage, bl.a. pga. personlige holdninger, berøringsangst og manglende redskaber.
De danske kommuner har ifølge Sundhedsloven ansvaret for forebyggelse og behandling af alkoholproblemer. Behandlingen er gratis og er omfattet af behandlingsgarantien. Alkoholteams og socialsygeplejersker er vigtige aktører i behandlingen.
Mange voksne danskere drikker alkohol i begrænsede mængder og efterlever fint de officielle genstandsgrænser. Men omkring 860.000 voksne har et storforbrug, 620.000 et skadeligt forbrug, og omkring 147.000 er decideret afhængige.
Nogle mennesker har større risiko for at udvikle alkoholafhængighed end andre. Den præcise forklaring kendes ikke, men både gener, psykiske tilstande, udbrændthed og socialisering spiller ind.
Alkohol er i sin rene form et organisk opløsningsmiddel, som øger risikoen for en lang række fysiske, psykiske og sociale skader. Jo større forbrug, jo større risiko.
Fundamentals of Care er en ny teoretisk forståelsesramme for sygepleje. Rammen har fokus på planlægning og udøvelse af situationsorienteret og individualiseret sygepleje, dvs. en back to basics-model, der også arbejdes med i et internationalt perspektiv.
At arbejde med evidensbaserede plejeplaner gør det lettere at være nyansat sygeplejerske på en afdeling med levertransplanterede patienter, for målinger af effekten af plejen gør det muligt at sætte ind, hvis noget halter.
Det er komplekst at få diabetes til at passe ind i hverdagslivet. Risikoen for, at personen med diabetes mister motivationen til at følge anbefalingerne til behandlingen, er til stede, men kan forebygges.
En mindre gruppe beboere på plejehjem lider af frontotemporal demens, som medfører, at de bl.a. mangler empati, sociale færdigheder og dømmekraft, og det gør deres tilværelse vanskelig. Særligt tilrettelagt pleje af disse beboere giver mulighed for at håndtere og forebygge konflikter.
Patientsikkerhed II: Nyt redskab til at strukturere overlevering af informationer ved afløsninger på operationsgangen er blevet en succes, fordi det giver mening i praksis.
Psykiatri I: Recoveryskoler understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig af sygdommen ved at bevare håbet og facilitere en ligeværdig erfaringsudveksling.
Psykiatri II: Kursisterne på Skolen for Recovery bygger deres liv op igen ved at styrke nære relationer og sætte sig selv før deres psykiatriske diagnose.
Patientoplevelser. Efter en stabiliserende rygoperation håber patienterne på færre smerter og et bedre liv, men paradoksalt nok kan operationen samtidig medføre en følelse af eksistentiel utryghed over fremtiden.
Faldforebyggelse. Verdens hidtil største undersøgelse af et hospitalsbaseret faldforebyggelsesprogram har udløst international diskussion om nødvendigheden af systematisk faldscreening.
Alkoholforbrug. Sygeplejerskers barrierer og fremmende faktorer i relation til at tale med patienter om alkohol blev identificeret til fire kategorier: Sygeplejersken, patienten, afdelingen og et projekt om alkoholscreening.
