På spidsen: Er vi fortsat dem, der er tættest på patienten?

Nye ord og begreber uden nærmere definition er kommet ind i sygeplejerskeuddannelsen. Giver de overhovedet nogen mening?

nanna-kappelDet vrimler med nye ord og begreber i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje fra august 2016. Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge er genstand for heftig debat blandt studerende, undervisere og kliniske vejledere. Debatten afspejler, at der med bekendtgørelsen hverken fulgte en definition eller en manual til at operationalisere begreberne.

Så hvad betyder klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, og er der noget nyt i begreberne? De dukker op i en tid, hvor opgaveglidning mellem sektorerne er hverdag, og hvor sygeplejen i borgernes hjem bliver stadigt mere kompleks. 

På Institut for Sygepleje tog vi fat i begreberne og søgte efter en definition på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Vi blev inspireret af Gillespies model (1), hvor den studerende integrerer forskellige former for viden og den kontekst, der omgiver patienten. Klinisk beslutningstagen er den proces, der foregår, når en sygeplejerske på baggrund af data, dvs. egne observationer og patientens viden om udvikling af problemet, foretager en analyse ved at anvende forskellige former for viden og derefter i samarbejde med patienten foreslår, hvordan patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan håndteres. 

Klinisk lederskab skal den studerende kunne varetage med progression gennem uddannelsen. Det første spæde lederskab består i, at den studerende leder sygeplejen til en tildelt patient og bedriver selvledelse, og senere skal den studerende kunne uddelegere opgaver til andre samarbejdspartnere og på den måde varetage klinisk lederskab. 

Begreberne introduceres for de studerende allerede på 1. semester. Her skal de studerende bruge begreberne og de forskellige former for viden, der er forudsætningen for at kunne analysere en eller flere udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forhold til en konkret patient i den kliniske del af uddannelsen og i et teoretisk læringsrum, f.eks. ved at analysere en patientcase.

Der er særligt fokus på, at sygeplejersken udnytter patientens viden om sig selv og sin situation og samarbejder i den kliniske beslutningsproces.

Med begreberne kommer dannelse og socialisering ind i uddannelsen, da klinisk lederskab kræver, at den sygeplejestuderende har indsigt i egne kompetencer, værdier, styrker og begrænsninger. Den studerende skal være modig og innovativ for at være klar til det nuværende arbejdsmarked med opgaveglidning over sektorer og komplekse problemstillinger med borgere i det primære sundhedsvæsen.

Hvordan parterne kobler begreberne sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, vil de kommende år forhåbentlig give svar på. I disse dage eksamineres det første hold 1. semester-studerende efter uddannelsesreformen, og det bliver spændende at få indblik i, hvordan de studerende håndterer de nye begreber. Sygeplejersker har altid skullet ”udføre, formidle, udvikle og lede” sygepleje, men kan de nye begreber bidrage til at fastholde vores position som de professionelle, der er tættest på patienten? Eller er det en illusion? 

Reference 

Gillespie M. Using the Situated Clinical Decision-Making framework to guide analysis of nurses‘ clinical decision-making. Nurse Education in Practice. November 2010, Volume 10, Issue 6. 333-40. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.nepr.2010.02.003

Emneord: 
Alkohol