Over en halv million danskere har osteoporose, men kun omkring hver tredje ved det, og endnu færre er i medicinsk behandling. Diagnosen stilles ofte først efter første brud, og sygdommen har store omkostninger for patienter og samfundet. Sygeplejersker spiller en nøglerolle i forebyggelses- og opsporingsarbejdet, men også i behandling af og vejledning om livet med osteoporose.
388.000 danske kvinder over 50 år anslås at have osteoporose, men flere og flere mænd får også sygdommen. Osteoporose skyldes ofte aldring, men f.eks. kan arv, tidlig overgangsalder, lavt BMI, andre sygdomme, medicin, rygning og et stort alkoholforbrug også øge risikoen.
At få diagnosen osteoporose kan påvirke den enkelte både fysisk og psykisk. Sygeplejersker har en fornem opgave i at hjælpe patienterne til et godt og aktivt liv med osteoporose både uden eller efter evt. brud.
Flertallet af patienter med diagnosticeret osteoporose tilbydes medicinsk behandling, som kan bremse sygdommen. Men mange patienter tyer dog også til alternative behandlingsformer. Den endelige beslutning ligger hos patienten.
Et sammenfald kan være forbundet med voldsomme smerter, som kan vare i flere måneder. Patienterne kan være svære at nå i ambulant regi, da smerterne i en periode overskygger alt andet. Vigtigt budskab er, at smerterne vil aftage. Sygeplejersker kan i høj grad vejlede i forhold til smertehåndtering og optimal indretning af hverdagen.
Trods sin udbredelse og status som folkesygdom findes der endnu ikke en national strategi for forebyggelse, pleje og behandling af osteoporose. Som resultat havner patienterne ofte mellem mange stole, og der er store regionale og kommunale forskelle i både forebyggelses- og behandlingstilbud.
Overvægtige børn II: Et lokalt tilbud til børn med overvægt giver flere børn adgang til behandling. Permanente ændringer af f.eks. kost- og motionsvaner hjælper familierne.
Abstinenser I: Når brugeren er med til at vurdere sine egne abstinenser, giver det tillid til behandleren og en lyst til at gå videre med behandlingen.
Abstinenser II: Brugerne bliver mødt med anerkendelse og bliver klædt på til at håndtere egen kroniske lidelse med symptomstyret alkoholabstinensbehandling.
Vulvodyni II: Sygeplejerske og sexologisk counsellor Gitte Vittrup hjælper vulvodyniramte med at håndtere deres smerte og at opnå at have samleje med få eller ingen smerter.
Implementering af et nyt observationsregime førte til en række forbedringer af praksis, som ikke indgik i det oprindelige observationsprojekt på Fælles Akutmodtagelse ved Odense Universitetshospital.
SMS-påmindelser kan minimere udeblivelser i sundhedsvæsenet. Men en undersøgelse af praksis i en klinik for børn og unge med ADHD afslørede en række væsentlige fejlkilder ved håndteringen af SMS-systemet.
Patienter med rygsmerter oplever mangel på anerkendelse af deres sygdomsproblematikker. Men bedre kommunikation om smerternes betydning kan virke sundhedsfremmende.
Begreberne ”teknofili” og ”teknofobi” beskriver modpoler af overdreven begejstring og overdreven frygt rettet mod teknologiske løsninger. Men sygeplejersker må stille sig undersøgende og nysgerrige overfor ny teknologi og frem for alt holde fast i kernefagligheden.
Obstipation. Flere end to ud af tre patienter med hoftebrud var obstiperet i den første periode efter operation, og størstedelen af denne gruppe var stadig obstiperet efter 30 dage.
Forskning. Det kan være vanskeligt at læse forskningslitteratur på engelsk, men aktive undervisningsstrategier kan hjælpe på forståelsen og dermed anvendelsen i praksis.
