Fald i alderdommen er dyrt for borger og samfund og koster i værste fald liv. Mange fald kan forebygges, men arbejdet kompliceres bl.a. af hundredvis af risikofaktorer og lav deltagelse i forebyggelsesprogrammer. Med systematik, faglig indsigt, målrettet kommunikation og samarbejde mellem faggrupper og sektorer kan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle dog komme langt. Det viser forskning og konkrete resultater fra Sønderborg Kommune.
Borgeren, samfundet og sundhedspersonalets opfattelse af alderdom og fald har stor betydning for, hvordan bl.a. sygeplejersker skal agere og ikke mindst kommunikere i det opsporende og forebyggende arbejde, pointerer Lotte Evron.
Opsporing og forebyggelse af fald er komplekst arbejde. Det kræver en tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor personalet er opmærksomme på generel forebyggelse, tidlige sygdomsrisikofaktorer, systematisk faldudredning og planer for forebyggende tiltag.
Faldpakken, de seks faldtypologier og et egenudviklet cirkelpowerspil har været medvirkende til, at Sønderborg Kommunes Distrikt Fjord har succes med sit faldforebyggende arbejde.
Krop og bevægelse I. Sygeplejestuderende har glæde af at lære om kropssprog, kontakt, intimitet og lederskab gennem træning i bevidstheden om kroppens sprog, viser forskning.
Krop og bevægelse II. Ved at danse, massere og være førerhund for hinanden lærer sygeplejestuderende at tage lederskab over svære og kaotiske patientsituationer, samt hvordan og hvornår de skal berøre en patient.
Brugerdreven innovation I. En app giver nye forældre mulighed for hurtigt og let at få vejledning fra sygeplejersken og sparer både forældre og personale for unødige hospitalsbesøg.
Brugerdreven innovation II. På Svendborg Sygehus får man et kodeord til en app i stedet for en bunke pjecer, når man har født, og det har fået betydning for sygeplejerskernes arbejde og kommunikation.
Fast-track. På 10 år steg antallet af operationer til det tredobbelte, og sygeplejersker fik større ansvar for f.eks. smertebehandling og mobilisering. Desuden varetog sygeplejersker mere komplicerede opgaver.
Et projekt med anvendelse af PRO-data viser, at forekomsten af urinvejsinfektion stiger efter et rygkirurgisk indgreb. Data har betydet ændring af retningslinjen for anlæggelse af kateter à demeure.
Patienter bliver i stigende grad udskrevet fra hospice. Årsagen er stigende efterspørgsel på hospicepladserne. Men udskrivelser er problematiske for såvel personale som patienter.
Ernæring. Måltider til neurologiske patienter blev ikke prioriteret som et kerneområde i den daglige sygepleje og behandling. Servering af måltiderne kunne blive en tankeløs handling uden erkendelse af, at måltiderne skulle gavne hele kroppen.
Der er behov for at anvende og videreudvikle det kliniske sprog og terminologien i sygeplejen. Det sprog, der beskriver sygepleje, er ufuldstændigt, og det betyder manglende kontinuitet for en kritisk syg patient. Essentiel dokumentation formidles ikke, når patienten bliver overflyttet, og kan heller ikke genfindes.
