Fag & Forskning, webartikel, publiceret: 20. december 2017
Resumé
Tre ud af fire rygopererede patienter svarede i en undersøgelse, at de ikke havde et ønske om at have pårørende hos sig i opvågningsforløbet.
Det var resultatet, da i alt 100 rygpatienter i et opvågningsafsnit efter operationen svarede på et spørgeskema. Spørgsmålene drejede sig om bl.a. tidligere erfaringer med bedøvelse og rygoperation, ønske om at have pårørende i opvågningen og indeholdt en vurdering af, om deres pårørende havde et ønske om at være i opvågningen.
Baggrunden for undersøgelsen var, at i nogle opvågningsafsnit er det almindeligt, at alle pårørende er velkomne, mens det andre steder er baseret på en sundhedsfaglig vurdering fra gang til gang. Resultatet af undersøgelsen viser, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i patienternes behov frem for de pårørendes, når deres tilstedeværelse skal vurderes.
Perspektivet i undersøgelsens resultat er, at den stigende bevågenhed, der har været og stadigvæk er i forhold til pårørendes rettigheder i sundhedsvæsenet, har måske skubbet den enkelte patients behov i baggrunden.
Med henblik på at udvikle kvaliteten af sygeplejen til opvågningspatienter, som er blevet opereret i ryggen, var formålet med dette projekt at undersøge patienternes behov for pårørende i opvågningsforløbet. Projektet var inspireret af den store bevågenhed, der er i forhold til pårørende og deres rettigheder i sundhedssystemet. Der har på landsplan i længere tid været tradition for at tillade pårørende at være hos opvågningspatienten i kortere eller længere tid. Nogle steder er det almindeligt, at alle pårørende er velkomne, andre steder er tilstedeværelsen baseret på en sundhedsfaglig vurdering fra gang til gang.
Dette var interessant for vores praksis, fordi vi oplevede, at de patienter, som vi modtog i opvågningsafsnittet efter operation, ofte gav udtryk for, at de ikke havde lyst til at have pårørende hos sig. Vores formodning var, at størstedelen af vores patienter ikke havde behov for pårørende, mens de var i opvågningen. Men vi havde intet belæg for denne formodning, da der aldrig var blevet foretaget en undersøgelse i vores organisation.
Stor interesse for pårørendes betydning
I dag er der en stor interesse for pårørende og deres betydning i sundhedsvæsenet. Mange offentlige instanser har et bud på, hvordan vi kan tænke de pårørende ind i sundhedssystemet.
Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge (1). Samtidig debatterer Videnscenter for Brugerinddragelse de pårørendes roller og deres behov, samt hvilke muligheder og udfordringer det rummer for sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle (2).
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udført en litteraturgennemgang af fakta om pårørendeinddragelse (3). Hovedbudskabet er, at der ikke er holdepunkter for, at pårørendes tilstedeværelse eller deltagelse spænder ben for behandling, udtrætter patienten, er en byrde for familien eller bidrager til spredning af infektioner. Selskabet mener, at undersøgelser tyder på, at der kan være fordele ved at inddrage de pårørende mere aktivt (3).
Den store interesse for pårørende har forplantet sig ned igennem systemet. Regionsrådet har vedtaget en vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark, som lægger op til, at vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget (4). Sygehus Lillebælts vision er at være en rejse værd for både patienter, pårørende og medarbejdere (5). Så både nationalt og lokalt er der interesse for at inddrage de pårørende i sundhedsvæsenet.
Husk at spørge patienten
Men har man husket at spørge patienterne, om de ønsker pårørende inddraget i alle situationer, og hvad gør man, hvis patienterne siger fra?
I en kvalitativ undersøgelse fra 2009 foretaget i opvågningsafsnittet på Middelfart Sygehus i forbindelse med et SD afgangsprojekt (ikke publiceret) gav informanterne udtryk for, at de ikke savnede at have deres pårørende i opvågningen. En af informanterne udtrykte det således: ”Hvis de pårørende skal i opvågningen, så tror jeg, den ro, der er dernede, den forsvinder … det tror jeg godt, jeg kunne være nervøs for.”
I februar 2016 blev der lavet endnu en undersøgelse i opvågningen på Middelfart Sygehus, hvor 100 patienter fik udleveret et ”Sig Frem”-postkort fra Trygfonden med et enkelt spørgsmål, om de havde behov for deres familie/venner i opvågningen.
Undersøgelsen (ikke publiceret) viste, at der var 75 (75 pct.) patienter, som ikke ønskede at have familie/venner hos sig i opvågningen, 19 (19 pct.) patienter, som ønskede det. Seks (6 pct.) patienter havde ikke svaret på spørgsmålet.
Disse undersøgelser vidner om, at de gode visioner måske kolliderer med de ønsker, patienterne har i forhold til deres pårørende. På baggrund af undersøgelserne havde vi et ønske om at kunne identificere, hvilke patienter der har behov for pårørende, og hvilke der ikke har.
Spørgeskema gennemført i opvågningsafsnit
Undersøgelsen blev gennemført i opvågningsafsnittet på Middelfart Sygehus i maj 2016. Opvågningsafsnittet modtog i 2015 ca. 1.200 elektive patienter, som var blevet rygopereret.
I opvågningen er besøg normalt ikke tilladt, men hvis patienterne har behov for at have en pårørende hos sig, kan det arrangeres efter aftale med opvågningssygeplejersken. Alle patienter får tilbudt at låne en telefon, så de kan ringe til pårørende. Nogle gange er det sygeplejersken, der efter aftale med patienten ringer.
Vi udarbejdede et spørgeskema, der indeholdt spørgsmål om patientkarakteristika og ønsker i forhold til pårørende i opvågningen. Spørgsmålene blev udarbejdet af denne artikels forfattere baseret på tidligere undersøgelser og litteratur. Skemaet blev pilottestet blandt fem patienter.
Alle patienter blev lige inden udskrivelsen fra opvågningen spurgt, om de ville deltage anonymt i undersøgelsen. Hvis de svarede ja, fik de et spørgeskema med en svarkuvert.
For at tage hensyn til sengeafdelingen, som havde flere spørgeskemaundersøgelser i gang, blev besvarelsen af spørgeskemaet foretaget i opvågningen, før patienterne blev kørt retur til sengeafdelingen. Patienterne lagde skemaet i en lukket svarkuvert, der derefter blev lagt i en postkasse, som kun den projektansvarlige sygeplejerske havde adgang til.
Tre ud af fire patienter svarede
Undersøgelsen var sat til 30 dage, hvor vi havde i alt 132 patienter igennem opvågningen. Vi modtog 100 besvarelser ud af de 132 mulige, hvilket gav en svarprocent på 76, se tabel 1, 2, 3 (tabellerne findes nederst i denne artikel).
I alt syv patienter havde besøg i opvågningen, og blandt dem var flertallet glade for besøget. Hovedparten af patienterne fik mulighed for at ringe til de pårørende, og det dækkede behovet hos de fleste.
Desuden viste undersøgelsen, at gennemsnitsalderen var 37 år på dem, som ønskede familie/venner i opvågningen sammenlignet med 59 år for patienter, der ikke ønskede pårørende.
Seks ud af 15 (40 pct.) patienter troede, at familien/vennerne havde et ønske om at være i opvågningen, men patienten ønskede ikke deres tilstedeværelse.
Ydermere vidste 12 ud af 19 (63 pct.) patienter ikke, om familien/venner havde et behov, hvor patienterne gav udtryk for, at de ikke ønskede at få besøg.
De fleste ønskede ikke pårørende i nærheden
Undersøgelsen viste, at de fleste patienter ikke ønskede pårørende i opvågningen, og at hovedvægten af dem, som ønskede besøg, var mænd sidst i trediverne, som fik foretaget en prolapsoperation for første gang.
Årsagen til, at resultaterne afviger fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, kan være, at der i et opvågningsafsnit er tale om et korttidsophold, hvor patienterne er påvirket af bedøvelse og smerter, hvorimod Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fokus på det samlede patientforløb.
En anden årsag til, at vores patienter ikke har det store behov for pårørende, kan være, at de får mulighed for at ringe til de pårørende. I alt 78 (88 pct.) patienter gav udtryk for, at det var dækkende, og det vidner om, at det måske er en praksis, som med fordel kan anvendes, således at roen og medpatienternes integritet bevares i opvågningsafsnittet.
Styrkerne ved undersøgelsen er den høje svarprocent, og at besvarelserne køns- og aldersmæssigt dækker et bredt udsnit af patienter. Da respondenterne alle var elektive rygpatienter, kan man dog ikke umiddelbart overføre resultatet til opvågningsafsnit med akutte patienter og andre patientkategorier. Her vil det være nødvendigt at gennemføre en lignende undersøgelse.
Baseret på undersøgelsens resultater kan man ikke blot forudsætte, at patienterne ønsker pårørende hos sig i alle faser af et sygehusophold. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til forskellige patientkategorier og den enkelte patients behov, når rammer for pårørendes tilstedeværelse diskuteres.
Debat
- Hvordan sikrer I, at patienternes ønske om tilstedeværelse af pårørende bliver tilgodeset?
- Diskuter fordele og ulemper ved, at pårørende kan være til stede under hele indlæggelsesforløbet, f.eks. også på en opvågningsstue
- Hvilke hensyn kræver tilstedeværelse af pårørende i forhold til andre patienter?
Referencer
1. Sundhedsstyrelsen. Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. København; 2012.
2. Wandel A. Pårørende – en rolle i forandring. Danske patienter; 2013.
3. Dansk selskab for patientsikkerhed. Fakta om pårørendeinddragelse; 2015 [citeret 26. januar 2017]. Tilgængelig via: www.hejsundhedsvaesen.dk
4. Regionsrådet Sundhedsvision for Region Syddanmark; 2013 [citeret 26. januar 2017]. Tilgængelig via: www.regionsyddanmark.dk
5. Lillebælt Sygehus; [citeret 26. januar 2017]. Tilgængelig via: www.sygehuslillebaelt.dk
6. Martinsen B, Norlyk A, Dreyer P. Patientperspektivet – en kilde til viden. København: Munksgaard; 2012:31-47.
Dorthe Choi Lisby
Hanne Irene Jensen
Emneord:
Pårørende