Gode råd, når du ansøger fonde om penge

Ansøgninger om forskningsmidler inden for sygeplejeforskning fravælges ofte, fordi de ikke lever op til kravene til en god ansøgning. Tre gode råd til din næste ansøgning.

Hos fondene er man rigtig glad for ansøgninger inden for sygeplejeforskning. Desværre lever ansøgningerne ikke altid op til fondenes krav til en god ansøgning.

”Vi har oplevet helt konkret at modtage ansøgninger med et relevant emne, men hvor det videnskabelige udvalg ikke kan godkende den, fordi der er mangler i ansøgningen. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

I 2017 oplevede Børnecancerfonden blandt andet at give afslag til tre konkrete udviklings- og forskningsprojekter. Noget lignende gjorde sig gældende i 2016.

Marianne Benzon Nielsens første råd til ansøgeren, der er ny indenfor fondsansøgninger, er at hente hjælp hos en vejleder:

”Alliér dig med en, der har erfaring med forskningsansøgninger, og som både kan hjælpe med selve ansøgningen og med at sandsynliggøre, at forskningsprojektet kan realiseres.”

Syv konkrete råd til en god ansøgning

Sæt dig ind i fondens formålsbeskrivelse.
Gør dig klart, om projektet falder indenfor fondens formål og gør det tydeligt tidligt i din ansøgning. Hvad bidrager projektet med, og hvorfor er det vigtigt og relevant i forhold til andre projekter?

Som eksempel støtter Hjerteforeningen kun forskning indenfor hjerte-kar-sygdom. De har et stort fokus på, at det skal være patientnær forskning, og at det er noget, der kommer hjerte-kar-patienterne til gode såsom en bedre livskvalitet eller en bedre behandling.

Overvej hvordan projektets resultater skal bruges i praksis.
Det er altafgørende, at man viser, hvad man forventer, der vil komme ud af forskningen, og hvilken relevans det vil have for den fond, man ansøger og for dens patienter.

Hvad kan projektet bidrage med indenfor sygdomsområdet og hvad skal den viden, der kommer ud af forskningen, bruges til?

Undersøg, hvad der er af aktiviteter og viden på dit område
Det er vigtigt at beskrive projektet i forhold til, hvad der ellers er af andre projekter og viden på området. Hvis det videnskabelige udvalg har kendskab til nogle aktiviteter, der foregår af relevans for projektet, og det ikke er beskrevet i ansøgningen, kan det virke utroværdigt.

Hvis en ansøgning til eksempelvis Børnecancerfonden omhandler tilknytning til skolekammerater, beskriv hvordan projektet supplerer lignende aktiviteter, der allerede foregår, eller hvorfor det måske er vigtigt at undersøge emnet med en ny vinkel.

Udtænk et projekt med gode, relevante formål og hypoteser
Hav en tydelig struktur på ansøgningen med klart beskrevet formål og baggrund. Opstil en klar hypotese og beskriv metode og design klart og præcist og med argumentation for, hvorfor du vælger den specifikke metode i forhold til problemstillingen.

Skriv kort og præcist
Du skal på relativt kort plads og tidligt i beskrivelsen præsentere, hvad der søges penge til, hvad det skal bidrage med, og hvorfor du anvender den pågældende type af studie.

Slå en klo i din vejleder
Brug din vejleder og bed ham eller hende om at læse forskningsansøgningen igennem. Få gerne en vurdering eller anbefaling fra vejlederen, der bekræfter, at du er kvalificeret til at køre projektet, og beskriv det forskningsmiljø, projektet skal foregå i.

Det er vigtigt at have aftalt med sin oversygeplejerske eller anden ansvarlig person, at der er opbakning til projektet i afdelingen, så fonden ikke er i tvivl om, at projektet er gennemførligt.

Lav et detaljeret budget
Fonden skal vide, hvad pengene skal gå til.

Hvor meget går eksempelvis til undersøgelser, blodprøver, behandlinger, rejseaktiviteter, drift, deltagelse i konferencer og afholdelse af møder. Det skal være muligt for fonden at gennemskue, hvordan dele af et projekt kan støttes.

Endelig er det vigtigt at skrive i ansøgningen, om man har fået midler andre steder fra eller har andre ansøgninger ude.

Hun forklarer, hvorfor man i Børnecancerfonden meget gerne ser ansøgninger, der involverer sygeplejeaktiviteter.

”Det er vigtigt, at vi får alle de facetter med, der kan varetage omsorgen og plejen af et barn med kræft; at vi helbreder børnene, men også at det liv, vi helbreder dem til, bliver bedst muligt, eller de gener, de har undervejs, bliver minimeret.”

Børnecancerfonden har de senere år bevilget omkring 40 mio. kroner årligt til forskning og cirka 7 mio. kr. til symposier, konferencer, kurser og udviklingsprojekter.

Hjerteforeningen efterlyser flere sygeplejeforskere

Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason efterlyser også bedre ansøgninger inden for sygeplejeforskning til Hjerteforeningens forskningsfond, der årligt bevilger 30-40 mio. kr. til hjerteforskning.

”Vi ser ofte inden for sygeplejeforskningen og den kvalitative forskning, at ansøgningerne ikke lever op til kravene," siger Gunnar Gislason og giver her sit første råd til forskere, som ansøger Hjerteforeningen om midler:

”Det altafgørende i en fondsansøgning er tydeligt at vise, hvad man forventer, der vil komme ud af forskningen, og hvilken relevans det vil have for Hjerteforeningen og for patienterne med hjerte-kar-sygdom.”

Hjerteforeningen har netop sat fokus på sygeplejeforskning, forklarer Gunnar Gislason:

”Vi man mangler stærkere forskningsmiljøer og flere forskere, der fokuserer på sygeplejeforskning. Vi er nået rigtig langt inden for den klinisk rettede behandling, men vi mangler stadigvæk meget inden for den plejemæssige behandling. Derfor har vi sat fokus på at få en større evidens inden for den pleje, vi giver til hjertepatienter.”

Hjerteforeningen kommer fra i år til at udbyde to ph.d.-projekter om året, som er rettet mod rehabilitering, hvor ansøgerne selv byder ind med projektet. Det større fokus på rehabilitering og dermed sygeplejeforskning har også haft konsekvenser for det udvalg, der bedømmer ansøgningerne.

”Vi har haft et meget stort fokus på klinisk forskning, og derfor har vi nu sammensat forskningsudvalget, så vi har fået flere profiler med en kvalitativ forskningsbaggrund, der giver os bedre mulighed for at bedømme ansøgninger omhandlende blandt andet sygeplejeprojekter,” siger han.

Vær skarp på, hvad du byder ind med

Hvorfor forskningsansøgningerne inden for sygepleje ofte ikke lever op til kravene, har professionschef i Dansk Sygeplejeråd, Ole Toftedahl Sørensen, et bud på. Han administrerer Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond.

”Som sygeplejefag er vi lidt præmature på forskningsområdet i forhold til lægefaget, som vi søger fondene på lige vilkår med. I kraft af, at vores grunduddannelse er på bachelorniveau, er der lang vej til at blive forsker, og det sætter sit præg på forskningsmiljøerne og på antallet af forskere inden for sygepleje.”

”Det skal bestemt ikke afholde sygeplejersker fra at søge om forskningsmidler. Tværtimod. Det gør det endnu vigtigere at få uddannet flere forskere indenfor sygeplejen,” vurderer Ole Toftedahl Sørensen, som her giver sit første råd til fondsansøgeren:

”Det handler om at være skarp på at forklare, hvad man kan byde ind med, og hvad den pågældende viden skal anvendes til, fordi de metoder, der anvendes inden for sygeplejeforskningen, ofte adskiller sig fra de traditionelle lægefaglige kvantitative forskningsmetoder.”

”Det kan være et problem for bedømmelsesudvalgets forståelse af projektet, hvis de ikke har erfaring med de mere anvendelsesorienterede kvalitative metoder,” siger han og tilføjer:

”Sygeplejeforskningen er meget broget, og som faggruppe er vi meget åbne i forhold til metodetilgang alt efter forskningsspørgsmålet. Vi anvender både kvalitative og kvantitative metoder, og det, synes jeg, klæder faget og den sundhedsvidenskabelige forskning.”

Emneord: 
Forskning