På spidsen: Patientinvolvering – must eller mantra?

Vi skriver nu 2020, og syv år er gået, siden jeg holdt mine første kritiske oplæg om patientinvolvering. Dengang skrev fagredaktør Jette Bagh i Sygeplejersken: ”Jeg er optaget af ordet ”patientinddragelse” for tiden. Et klodset, sammensat ord, der lover medindflydelse og dialog og synes at være det nye mantra i et demokratisk sundhedsvæsen”. 

Selv om diverse tiltag i forhold til patientinvolvering i praksis og i forskning har vundet indpas – og det er positivt - savner jeg nysgerrige og undersøgerende artikler blandt andet i Sygeplejersken om patientinvolvering. Indtil nu har artiklerne ofte været centreret om at beskrive, hvad denne eller hin afdeling eller forsker har gjort i forbindelse med patientinddragelse. Men er det tilstrækkeligt?

Nej, det mener jeg ikke.

Kritiske spørgsmål og emner står i kø for at blive taget alvorligt. Hvorfor ser vi ikke artikler i Sygeplejersken, der forholder sig til begrebet patientinvolvering i forhold til brugerinvolvering eller borgerinvolvering? Eller artikler, der problematiserer, at involvering af patienter i høj grad handler om sociale relationer og om, hvordan magt og ansvar fordeles mellem sundhedsprofessionelle og patienter?

Og har alle patienter ressourcer til at leve op til krav om at deltage, engagere sig, opsøge viden og blive taget med på råd? Er det sådan, som professor Pernille Tanggård, Syddansk Universitet, skrev i Altinget for et stykke tid siden, at der er en fare for polarisering mellem de patienter, som kan læse spillet i sundhedsvæsenet, og som har kræfter til at stille krav, og de, som ikke har de nødvendige ressourcer til bl.a. at forstå og anvende sundhedsinformation?

Mit ønske for de næste 10 år er, at fagbladet Sygeplejersken og andre sundhedsfaglige tidsskrifter sætter patientinvolvering på dagsordenen. Hvis involvering af patienter i fremtiden ikke blot skal være et mantra for de sundhedsprofessionelle, forskerne og de ressourcestærke patienter, er det helt centralt at erkende, at patientinvolvering ikke kan forstås uafhængigt af økonomiske, politiske, relationelle og kulturelle kontekster og rammer.

Involvering af patienter handler også om køn, alder, livsstil, geografi, etnicitet, uddannelse og erhverv, lidelses- og sygdomshistorie, nære og fjerne sociale relationer i hverdagen og meget andet. Derudover har patientinvolvering på samme måde som mange andre tiltag i sundhedsvæsenet konsekvenser både for patienterne, de pårørende og de sundhedsprofessionelle. 

Det er vigtigt at reflektere over, at viden, som skabes og genskabes gennem patientinvolvering, altid er set fra en bestemt position, og at viden altid er afgrænset og begrænset.

Patientinvolvering rummer således skyggesider, der må løftes frem i lyset, for at involvering af patienter i fremtiden ikke bliver til pseudoinvolvering, men reel involvering der, hvor det giver mening.