Eftertanken: Det forsømte og det uforsømte forår

Covid-19. Der er ingen fællesnævner for livet under Covid-19. Nogle er bange, andre tager det roligt, der er trængsel i naturen, og en stor gruppe synger sig veltilpasse.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har bestemt, at 2020 er Year of the Nurse and Midwife. Og Year of the Nurse er det blevet. Året for Florence Nightingales 200-års fødselsdag vil gå over i historien som det år, sygeplejersker kom til at betyde noget særligt. Hvor planeten Jorden ændrede sig, og nye ord indtog hverdagssproget: værnemidler, test, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Vi kom på fornavn med både Søren og Kåre. Præster, psykologer, epidemiologer, økonomer, filosoffer og et hav af meningsmaskiner ytrede sig om betydningen af Covid-19 for fremtiden: 

”Nøjsomhed og hjælpsomhed er sande værdier. Vi skal investere og holde hjulene i gang. Vi afventer vaccine. Kram og knus er aflyst i al fremtid. Dannelse er essentielt. Stoicismen er svaret på angsten for at dø.”  Synspunkterne er mange.

Gætterier, gisninger og beregninger fremført med vekslende selvsikkerhed. Man må lytte, læse eller opleve og finde sin egen kurs gennem denne sære tid.

En stor gruppe mennesker vil huske et forsømt forår, fordi de arbejdede med Covid-19-patienter, var i karantæne, blev smittede, skiftede afdeling eller samtidig med et risikofyldt arbejdsliv skulle sørge for pasning og undervisning af børn i hjemmet. 

En anden stor gruppe mennesker vil huske et uforsømt forår, fordi de arbejdede hjemme og kunne gå ud i naturen i deres fritid og med behørig afstand drikke kaffe på en træstamme. Håndsprit blev en magisk eliksir, først en mangelvare, nu en dagligvare. 

Fremover skal afstanden mellem mennesker opretholdes, men at det kniber, er allerede tydeligt. Det øger muligheden for smitte og giver ballade. To mænd kom op at slås på en cykelbro i København. De var uenige om den nødvendige afstand mellem en løbende og en cyklende. Blev de smittet? Det er der ingen, der ved.

*

Hygiejne er et tungt ord, klodset, uden musik. Men alle skal spritte eller vaske hænder mange gange i døgnet nu og i fremtiden. Det kræver tilvænning og teknik.

Men det vil da være helt tåbeligt at smide den gode udvikling, der er opnået, ud, fordi bekvemmeligheden vinder. 

En mærkelig tid, det er det. 

I en elevator står to mennesker med øjne som natugler. De trækker sig baglæns ved synet af mig. ”Jeg tager trappen,” svarede jeg deres skrækslagne ansigter. ”Mange tak,” svarer de. Lettede. 

To strikkende kvinder på Amager Fælled med to meter mellem sig og pindene tæt ind til kroppen smiler venligt.

En live-streamet bisættelse er annonceret under ”døde”. 

En svær tid, det er det. 

*

De uundværlige sygeplejersker arbejder videre, ikke som deres formødre med et ansigt blottet for følelsesmæssige udsving men derimod med holdninger, videodagbøger og tekster til tiden. De ved, at alle omkring patienten er uundværlige. Læger, fysioterapeuter, bioanalytikere m.fl. 

Og hvem ved, måske udnævner WHO rengøringspersonalet til den næste faggruppe med deres helt eget år? 

Lykke til, hvis det skulle ske. 

Title

EFTERTANKEN er en personlig tekst, der kan stille virkeligheden på hovedet og anvende humor og fortællinger i den hensigt at skabe eftertanke.