Brug den viden, der findes

Det syder og bobler i forskningsgryden, det kan sygeplejersker forsikre sig om ved at bladre i nordiske og internationale tidsskrifter om sygepleje. Antallet af højtuddannede sygeplejersker er samtidigt stigende. Det kan mærkes, og jeg forestiller mig, at det smitter af på praksis og lysten til at udvikle sygepleje. 

Alligevel fortalte en forsker for nylig, at Sygeplejerskens lillesøster, Fag & Forskning, ikke bliver brugt efter fortjeneste.

Redaktionen modtager 45-50 artikler om året i kategorien ’Fagligt Ajour’, færre i kategorien ’Peer Reviewed’. Alle artikler bliver læst og vurderet grundigt, forskningsartiklerne af to bedømmere, som ikke kender hinanden eller artiklens forfatter. De øvrige artikler vurderes af en eller to redaktionelle medarbejdere eller om nødvendigt af en ekspert hentet uden for redaktionen. Nogle artikler bliver afvist, nogle går glat igennem, andre bliver der arbejdet grundigt med. De fleste artikler har et kvalitativt design, de kvantitative er der længere imellem. 

Arbejdet med artiklerne er ikke skønne spildte kræfter, håber jeg, men hvordan skabes der en stemning af glæde ved at læse, diskutere og udvikle sygepleje hos den enkelte leder, sygeplejerske og studerende. Hvordan udformes en struktur, der giver plads til faglig udvikling?

Når der findes så mange gode artikler om sygepleje i alle afskygninger, skrevet af kolleger, skal de bruges. Fagligt Ajour-artikler har af samme grund tre debatspørgsmål hæftet på i slutningen af artiklen – ideen er, at de kan bruges som trædesten i en faglig samtale. 

Sygeplejersker læser som alle andre af lyst eller af pligt, og alle faglige artikler kan ikke læses af lyst, det er jeg med på. Men hvad med pligtlæsning? Den skylder vi patienterne, og som en studerende skrev, ” … når man bliver god til at læse forskningsartikler, så er det sjovt” (1). Enhver sygeplejerske skal ikke knække forskningsartikler, der er vi ikke endnu, men på sygeplejerskeuddannelsen går underviserne forrest, håber jeg, de viser den rivende udvikling af praksis og opmuntrer studerende til at søge litteratur for at blive klogere på spørgsmålet: Hvad ved vi om dette område i forvejen?

En liste over de 100 mest læste artikler fra Sygeplejersken viser, at sygeplejefilosofi, kvalitativ forskning, grundlæggende behov og fænomenologi ligger øverst på listen. Sygepleje til døende og personer med tryksår er der ikke.

Naturligt, kan man mene, og dog … er sygeplejerskeuddannelsen fulgt med udviklingen af praksis? Det er en naturlig eftertanke. 

En vært på P8 Jazz afprøver et nyt koncept: Lyt i fem minutter, og lær at elske Beethoven. Vi får en bid af Måneskinssonaten. Næste gang vælger hun en ny komponist. Konceptet kan overføres til sygepleje med forskning og udvikling i fokus. Lyder det yderligtgående kedsommeligt? Erstat lyt med læs, så kommer interessen, er jeg sikker på. Måske lærer sygeplejersken ikke at elske emnet blodtransfusion, men han eller hun snuser til et nyt felt, og det er en god begyndelse. 

1. Sygeplejersken 2020;(7):64. Digitalt: ’Jeg er sygeplejerske, fordi det ligger i mine gener’