Introduktion. Der findes mange myter om skizofreni. En af dem er, at man aldrig kan blive rask eller aldrig kan komme til at leve et normalt liv igen. Denne myte tilskrives ofte Kraepelin, som beskrev ʻdementia praecox’ som en demenssygdom med et kronisk forløb og en dårlig prognose. Dog er dette synspunkt blevet udfordret utallige gange, også af Kraepelin selv.
Metode. Prognosen ved skizofreni blev undersøgt ved at lave et systematisk review og meta-analyse på alle +20 års follow-up-studier, som har undersøgt patienter med skizofreni i 20 år eller mere.
For at kunne sammenligne resultaterne mellem studierne blev definitioner og cut-offs samlet og standardiseret for recovery samt ʻgood’, ʻmoderate’ og ʻpoor’ outcome.
F.eks. defineres recovery som tilstedeværelse af både klinisk og social remission, hvor en af de to skal have været til stede i mindst to år, f.eks. Ingen/få symptomer, fuldtidsarbejde og normalt socialt liv.
Resultater. 14 studier (1.991 personer), som var publiceret mellem 1978 og 2020 kunne inkluderes. Meta-analysen viste:
- 24,2 pct. (n=246, CI: 20,3-28,0 pct.) var i ‘recovery’.
- 35,5 pct. havde et ʻgodt eller bedre outcome’ (n=766, CI: 26,0-45,0 pct.).
- 59,7 pct. havde et ʻmoderat eller bedre outcome’ (n=1.139, CI: 49,3-70,1 pct.).
- Der var ingen ændring i prognosen over tid.
Diskussion. Resultaterne viste, at en stor del af personer med skizofreni har milde forløb og lever normale liv efter mere end 20 år med diagnosen (god prognose, 35,5 pct.). Dog er der også en tilsvarende stor del, som har vedvarende alvorlige vanskeligheder (dårlig prognose, 40,3 pct.). Derudover er prognosen ved skizofreni generelt dårligere end for andre psykose-lidelser f.eks. affektiv lidelse med psykose eller stofudløst psykose.
Resultaterne er sammenlignelige med resultater fra andre studier, bl.a. en meta-analyse fra 1994 på follow-up-studier af forskellig varighed, som fandt en god prognose for 40,2 pct., mens det store multicenter-studie ʻWHO International Study of Schizophrenia (ISoS)’ fra 2001 fandt recovery for 37,8 pct. En af deres hypoteser til det høje tal er ʻudviklingsland-effekten’, hvor der ses en bedre prognose ved skizofreni i lav- og middel-indkomst lande.
Konsekvenser for praksis. Resultaterne bidrager til at afvise myten om skizofreni som en sygdom med uundgåelig dårlig prognose. Recovery er muligt. Dog er skizofreni fortsat en alvorlig og kompleks sygdom, som har vist begrænset ændring i prognoser trods mere end 100 års forskning og forsøg på at forbedre prognosen.
Ida-Marie Mølstrøm, læge og ph.d.-studerende
ida-marie.moelstroem@regionh.dk