Mænd i sygeplejen er en mangelvare anno 2023

Velfærdskrise med komplekse udfordringer

Europa og Danmark står i en velfærdskrise med flere mere komplekse og kritiske udfordringer end nogensinde før. Kriserne griber ind i hinanden - og de forstærker hinanden og påvirker også sundhedsvæsenet. Vi kan hurtigt miste grebet, hvis vi træffer de forkerte beslutninger – eller undlader at træffe de rigtige beslutninger. I regeringsgrundlaget (1) står:

Vi vil ikke være en driftsregering, der kun kan samles om det mest basale. Tværtimod. Vi vil sigte og stile højt. Nok er vi et lille land. Men vores fælles værdier er stærke og dem, der binder os sammen. Vi har brug for mere nysgerrighed, flere ideer og nye vinkler på gamle problemer. Ellers får vi bare mere af det samme (1:5).

Ligestilling var en af de 10 værdier, der i 2016 blev valgt, da flere end 300.000 danskere stemte om de vigtigste danske værdier (2). Derfor er det på tide at løse en af de store ligestillingsudfordringer, vi står med, som måske også kan være med til at forklare den velfærdskrise, vi også er midt i.

Regeringen vil på baggrund af anbefalinger fra Kommissionen for Robusthed i Sundhedsvæsenet iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven. Og det skal bl.a. ske ved bedre rekruttering (1).

Hvad der ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, er muligheden for at udarbejde en ambitiøs national strategi for rekruttering til velfærdsuddannelserne, herunder hvordan endnu flere mænd kan rekrutteres til dem.

Nærværende artikel er derfor et bud på en strategi, der skal sikre bedre rekruttering af mænd i sygeplejen med blik for de historiske og kulturelle perspektiver, som har præget søgningen til sygeplejerskeuddannelsen.

Nye initiativer er tiltrængt, for forskning viser nemlig, at den generelle mangel på sygeplejersker har negative konsekvenser for patientsikkerheden og kvaliteten af sygeplejen.

Patientsikkerheden og kvaliteten af sygeplejen

Den amerikanske professor og sygeplejerske, Linda Aiken, har i sin forskning vist, at uddannelsesniveau, normering og arbejdsbyrde hænger tæt sammen med patientsikkerhed og kvaliteten af sygeplejen (3).

En stigning i sygeplejerskes arbejdsbyrde med én patient øger sandsynligheden med 7 pct. for hver patient for, at en indlagt patient dør inden for 30 dage efter indlæggelsen (3).

Og patienter har endvidere 30 pct. lavere dødelighed på hospitaler, hvor over 60 pct. i plejegruppen er sygeplejersker, og hvor sygeplejersker i gennemsnit har seks patienter hver, sammenlignet med patienter på hospitaler, hvor kun 30 pct. i plejegruppen er sygeplejersker, og hvor sygeplejersker i gennemsnit havde otte patienter hver.

Derfor er der god grund til at sikre rekruttering af sygeplejersker. I stedet for at fiske i allerede rørte vande vil det derfor være relevant at drage til et nyt ocean med henblik på rekruttere flere: Nemlig mænd.

Generelt er der få mænd i velfærdsuddannelserne

Søgningen til de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet (pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske) er faldet med 24 pct. sammenlignet med 2019 (4). Og det er bemærkelsesværdigt, at kun hver femte nye studerende på disse uddannelser er en mand.

Kønsdebatten har længe været her. År efter år er det stadigvæk en overraskelse, at der er så få uddannede mandlige sygeplejersker og mandlige sygeplejestuderende i Danmark. Nye tal viser et stort generelt frafald i optaget til sygeplejerskeuddannelsen. Det er helt afgørende, at vi sammen får vendt udviklingen, hvis vi vil bevare det velfærdsniveau, vi kender i dag. Og det kræver bl.a., at flere mænd rekrutteres til sygeplejerskeuddannelserne.

Den udvikling må vendes, og det kræver, at flere unge og voksne mænd kan se mulighederne i f.eks. at uddanne sig til sygeplejerske. Og netop på denne baggrund har Danske Professionshøjskoler lanceret 18 forslag, der skal få flere til at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver (4).

Vi støtter fuldt op om Danske Professionshøjskolers anbefaling om, at regeringen sætter sig for bordenden og sammen med alle ansvarlige inden for uddannelsesplanlægning når frem til en samlet analyse og plan, som kan løse rekrutteringsudfordringen til velfærdsuddannelserne.

4 pct. mænd i sygeplejen

Selvom der i Danmark i dag er ansat flere end 35.000 sygeplejersker i det offentlige på fuld tid, så står vi til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030 (5).

I Danmark er kun 4 pct. af sygeplejerskerne mænd, mens det tilsvarende tal for Island er 2 pct., Norge 10 pct. og Sverige 12 pct. (6). I Storbritannien er 11 pct. af sygeplejerskerne mænd, mens tallet i USA er 9,4 pct. og i Australien 12 pct. (7). Dette er i modsætning til lande, der historisk set har en højere procentdel af mænd i sygepleje, som Portugal (18 pct.), Iran (29 pct.) og Saudi-Arabien (40 pct.) (7).

Tre spørgsmål om kompleksiteten

For at give et overblik, viden og forståelse for kompleksiteten af at rekruttere mænd til sygeplejen, vil vi tage udgangspunkt i nedenstående tre spørgsmål:

1. Hvilke udfordringer skaber et kønsopdelt arbejdsmarkedet for at rekruttere mænd til sygeplejen?
2. Hvilken rolle har mænd i sygeplejen spillet igennem historien?
3. Hvorfor søger så få mænd sygeplejerskeuddannelsen, og hvilke perspektiver ser vi på rekruttering af mænd til sygeplejen?

Ad spørgsmål 1)
Hvilke udfordringer skaber et kønsopdelt arbejdsmarkedet for at rekruttere mænd til sygeplejen?

Kønsstereotype forestillinger og forventninger i samfundet til, at kvinder yder omsorg, mens mænd klare alt det tekniske, hersker stadigvæk. Det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark tyder på, at unge er traditionelle, når det kommer til valg af uddannelse. Konsekvensen er, at sygeplejen går glip af ressourcer og vigtig arbejdskraft, når mænd traditionelt fravælger den uddannelse.

Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt horisontalt, dvs. at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på sektorer og brancher (8). Mænd udgør fortsat flertallet af de beskæftigede i den private sektor, mens kvinder udgør flertallet af de ansatte i den offentlige sektor. Den horisontale kønsopdeling er stort set ikke forandret i de sidste 20 år.

Det danske arbejdsmarked er dog også kønsopdelt vertikalt. Det betyder, at mænd oftere er placeret højere i stillingshierarkiet end kvinder. En Epinionsanalyse lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Regioner og KL (9) viser, at de unge oplever et kønnet arbejdsmarked.

I undersøgelsen svarer 57 pct. af de 15-22-årige, at de opfatter nogle uddannelser som værende maskuline eller feminine, og netop det har betydning for deres valg af uddannelse.

Hele 38 pct. af mændene svarer, at det har betydning for, hvad de vælger, mens tallet for kvinder er 25 pct. (9).

Et kønsopdelt arbejdsmarked kan derfor have særlig svært ved at rekruttere mænd til uddannelser, der typisk opfattes som feminine.

Uligeløn er en årsag

Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af årsagerne til, at der er stor ulighed i lønnen. Det mest anvendte tal for lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark er bruttolønforskellen, og ifølge Danmarks Statistik var den på 12,7 pct. i 2019 (10). I snit tjener en mand altså 12,7 pct. mere end en kvinde.

Bruttolønforskellen skelner ikke mellem forskellige brancher, sektorer og funktioner, hvorfor vi her vil medtage to andre beregninger, som tager højde for en lang række faktorer: den forklarede og den uforklarede lønforskel.

Den forklarede lønforskel er den del, der kan ’forklares’ med, at mænd og kvinder statistisk set er placeret forskelligt på f.eks. sektor, uddannelse, erhvervserfaring og i jobhierarki. Den uforklarede lønforskel er den forskel, som man ikke kan finde årsagen til i f.eks. uddannelse.

VIVE når frem til, at 85 pct. af lønforskellene mellem kvinder og mænd kan forklares, mens 15 pct. af lønforskellen er ’uforklaret’ (10).

En mulig forklaring er, at kvinder har mere fravær og mindre erhvervserfaring end mænd (10), bl.a. på grund af barselsorlov.

Ad spørgsmål 2)

Hvilken rolle har mænd i sygeplejen igennem historien spillet?

Ifølge dansk lov om statsautoriserede sygeplejersker, der blev vedtaget i 1933, var en sygeplejerske per definition af hunkøn (11), og mænd kunne slet ikke uddanne sig til sygeplejersker.

Men også i 1940´erne var der alvorlige rekrutteringsudfordringer i sygeplejen. I 1949 var f.eks. 32,5 pct. af sygehusenes sygeplejerske- og elevstillinger ikke besat. For at få det til at hænge sammen blev der ansat midlertidigt personale i form af privatsygeplejersker og ufaglærte sygehjælpere, og flere steder blev man nødt til helt til at lukke afdelinger. Hele miseren skyldtes dels mange ledige elevstillinger og dels, at op til en tredjedel af eleverne faldt fra igen eller blev erklæret uegnede (12).

Det blev kun forstærket af, at både sygeplejersker og elever forlod faget på grund af ægteskab. Opfattelsen var, at en kvinde kun kunne følge ét kald – og hele samfundsstrukturen var baseret på kvinden som hjemmegående. Samtidigt blev der ikke uddannet tilstrækkeligt mange sygeplejersker.

Allerede i 1946 nedsatte indenrigsministeriet et udvalg vedrørende sygeplejerskemanglen, som i en betænkning i 1949 fremsatte tre løsningsforslag (12):

1. Rationalisering af arbejdsgangene
2. Uddannelse af sygehjælpere
3. Uddannelse af mandlige sygeplejersker på lige fod med kvindelige.

Rundepleje som rationel løsning

For at rationalisere indførtes rundeplejen. Rundepleje var, når forskellige arbejder i sygeplejen udførtes i form af runder. Det foregik på den måde, at personalet under arbejdets udførelse bevægede sig fra stue til stue. Følgende procedurer blev foreslået som rundepleje: madgivning, temperatur og puls, bækkenuddeling, patienttoilette og sengeredning, frisk drikkevand, medicingivning, rengøring og gulvvask, blomsteromdeling og -indsamling.

Det blev anbefalet at være varsom med for meget rundepleje, da det kan virke sløvende og mindske arbejdsglæden for sygeplejerskerne (12:73). Med forbillede i udlandet blev det foreslået at indføre en sygehjælperuddannelse, så der var en uddannet hjælpegruppe i den daglige pleje. Uddannelsen blev snart udbudt fra sygehuse landet over.

I forhold til de mandlige sygeplejersker herskede der uenighed i udvalget, om mænd var løsningen for manglen på sygeplejersker. To overlæger påpegede nemlig i en særudtalelse, at mandlige sygeplejersker ville være et tilbageskridt (12). De mente, at tilstedeværelsen af de specielle kvindelige egenskaber var særligt værdifulde, fordi alene kvinder besad den påkrævede indføling og moderlige omsorg for medmennesker. Det blev bl.a. understreget med, at Når et barn i hjemmet bliver sygt, passes det af moderen og ikke af faderen (12:101).

På Rigshospitalet så man stort på disse holdninger, for her blev de første syv danske mandlige sygeplejeelever optaget og uddannet 1951-54. Det var et eksperiment – og for at sikre et godt udfald var de alle rekrutteret fra Diakonhøjskolen i Aarhus, hvor der var tradition for mange mandlige elever. Eksperimentet virkede, og uddannelsen af mænd som sygeplejersker var kommet for at blive (11).

Efter de første mandlige sygeplejersker blev uddannet i Danmark i 1954, forventede man, at mænd i et vist omfang ville søge til sygeplejerskeuddannelsen, men sådan kom det ikke til at gå. For mændene søgte kun i meget begrænset omfang ind i faget, og det må antages, at det hang sammen med tidens generelle opfattelse af, at sygepleje alene var et kvindefag.

I 1958 blev Diakonhøjskolen godkendt som sygeplejeforskole på linje med de andre sygeplejeforskoler på flere af landets folkehøjskoler, hvor mænd også var velkomne. Men forskolen på Diakonhøjskolen blev nedlagt i 1972. Efter uddannelsesreformen i 1958 begyndte de øvrige sygehuse og sygeplejeskolerne langsomt at følge Rigshospitalets eksempel og optage mandlige elever (13).

Ad spørgsmål 3)

Hvorfor søger så få mænd sygeplejerskeuddannelsen, og hvilke perspektiver ser vi på rekruttering af mænd til sygeplejen?

Der synes at være to hovedårsager til, at sygeplejerskeuddannelsen i dag har svært ved at tiltrække flere mænd. Den ene er lønnen, den anden er det kønsopdelte arbejdsmarked (10). Udover disse to faktorer peger studier på en del andre faktorer som (14):

• lav prestige i arbejdet som sygeplejerske
• mangel på mandlige rollemodeller
• frygten for at blive anklaget for at berøre kvindelige patienter
• at sygeplejersken typisk omtales som ”hun”
• at der ikke aktiv er fokus på mandlig rekruttering på ungdomsuddannelserne
• at uddannelsesvejledere ikke tilbyder sygeplejerskeuddannelsen som en mulighed til mænd
• en samfundsmæssig forståelse af, at sygepleje er et kvindefag
• frygten for en stigmatisering af det omgivende samfund.

Valg af uddannelse er en af flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked. En Epinion-undersøgelse viser, at køn stadigvæk har en betydning for unges uddannelsesvalg (15). Således er der stadig uddannelser, som mest appellerer til det ene køn.

F.eks. er 88 pct. af dem, der har uddannelsen til sygeplejerske og socialrådgiver som førsteprioritet, kvinder, mens det gælder for 82 og 75 pct. på henholdsvis social- og sundhedsassistent- og pædagoguddannelsen.

Omvendt var 92 pct. af de unge, der havde elektriker som førstevalg, mænd, mens de udgjorde 91 pct. på IT-teknologi, 90 pct. på tømrer og 84 pct. på datamatiker (15). Der eksisterer således fortsat stærke kønsstereotyper. Stereotyperne præger de forestillinger, vi har om, hvad kvinder og mænd kan arbejde med og dermed også uddanne sig til.

Kønsstereotyp uddannelsesvejledning

I et forskningsprojekt fik en gruppe vejledere på ungdomsuddannelserne udleveret en enslydende beskrivelse af en elev, som de skulle rådgive om valg af uddannelse. Den ene halvdel af vejlederne fik en beskrivelse, hvor der stod, at eleven hed Emma. Og den anden halvdel fik at vide, at elevens navn var Mikkel. Konklusionen var, at en overvægt af vejlederne i både den ene og den anden gruppe trak på kønsstereotyper i vejledningen.

Således blev Emma ledt i retning af f.eks. social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, mens Mikkel blev ledt i retning af f.eks. mekaniker eller tømrer – også selv om beskrivelsen af de to elever var fuldstændig ens (15); tilgange, som kan have indvirkning på antallet af mænd på sygeplejerskeuddannelsen.

Ser man på udviklingen i optaget på sygeplejerskeuddannelsen i Danmark, har andelen af mænd været konstant på 7 pct. fra 2017 til 2021 og 8 pct. i 2022 (15). Det samme gælder andelen af mænd på social- og sundhedsassistentuddannelsen, som er gået fra 12 til 13 pct. Stigningen har været lidt større på social- og sundhedshjælperuddannelsen, som er gået fra 13 til 17 pct. (18).

En sidste faktor, som kan præge optaget af mænd på sygeplejerskeuddannelsen, er forskellen på mænd og kvinders karaktergennemsnit. Rapporten ’Kvinder rykker fra mænd på de gymnasiale uddannelser’ (2022) fra Dansk Erhverv viser, at karakterforskellen mellem mænd og kvinder er firedoblet fra 0,2 karakterpoint til hele 0,8 karakterpoint siden 2005. I 2021 fik kvinderne således et snit på 7,8 og mænd et snit på 7,0. Forskellen er dermed firedoblet fra 0,2 karakterpoint til hele 0,8 karakterpoint.

Knap hver fjerde falder fra

Der er et stort generelt frafald på sygeplejerskeuddannelsen for begge køn. Således faldt ca. 23 pct. af dem, der påbegyndte uddannelsen i 2008-2014, fra (15). Frafaldet er dog også stort på de andre professionsuddannelser.

Finansministeriet har beregnet, at hvis frafaldet reduceres med 5 procentpoint, så øges udbuddet af beskæftigede sygeplejersker med 400 personer frem mod 2025.

Over 50 pct. af frafaldet sker i løbet af det første studieår (15). Hvor stort frafaldet er, afhænger bl.a. af de studerendes uddannelsesbaggrund. Frafaldet er f.eks. mindre for studerende med en erhvervsuddannelse end for studerende med en gymnasial uddannelse, hvilket skal ses i lyset af, at mange af de studerende med en erhvervsuddannelse har en baggrund som social- og sundhedsassistent (15).

Fire perspektiver på rekruttering af mænd

Inden der sættes alt for mange dyre initiativer i gang, er det nødvendigt med viden. Der har igennem tiden været mange initiativer i gang med at søge at rekruttere mænd til sygeplejerskeuddannelsen. Men det er endnu ikke lykkes at vende udviklingen. Fire perspektiver skal inddrages i bestræbelserne på at vende den:

Perspektiv 1

Vidensopsamling

Kommende initiativer må bero på solid forskning og vidensopsamling, hvorfor vi anbefaler, at regeringen sætter midler af til forskning, som f.eks. vil kunne varetages af Professionshøjskolerne. Forslag til kommende forskningsprojekter er:

• Hvorfor er tidligere initiativer om at tiltrække mænd til sygeplejen og andre velfærdsprofessioner ikke lykkedes?
• Er der særlige uforløste rekrutteringspotentialer som f.eks. minoritetsetniske mænd og i så fald, hvordan rekrutteres disse?
• Hvordan sikres sygeplejerskers (mænd som kvinder) generelle mentale sundhed i sundhedsvæsnet med henblik på fastholdelse?
• Hvordan bygges der bro mellem forskning og praksis på diversitet og ligestillingsområdet?
• Hvad er mænds bevæggrunde for til- og fravalg af sygeplejerskeuddannelsen samt begrundelser for at forlade studiet?

Perspektiv 2

Italesæt det meningsfulde ved at arbejde som sygeplejerske

Det er lykkes at vende udviklingen, da de tekniske og naturvidenskabelige fag på universiteterne ikke kunne tiltrække nok studerende. Vi ønsker en tilsvarende indsats for uddannelsen til sygeplejerske. Noget af det, man her gjorde, var at stoppe med at tale om mangel og i stedet talte om, at de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede f.eks. kunne være med til at løse bl.a. klimaudfordringerne. Derfor giver det mening, at vi særligt italesætter det meningsfulde ved at arbejde som sygeplejerske ved f.eks. at være med til at løse nogle af verdens store sundhedsudfordringer for samfundet og den enkelte person.

Perspektiv 3

Uddannelsesvejledning må være kønsneutralt

Udfordringen med at få flere mænd til at søge sygeplejerskeuddannelsen er kompleks og kan derfor heller ikke lykkes med et simpelt snuptag. En af vejene er at gå i dialog med f.eks. gymnasierne om at være kønsneutrale, når de skal vejlede de unge til uddannelse.

Valg af uddannelse må træffes på baggrund af evner og interesser, og derfor skal der arbejdes aktivt for at nedbryde fordomme om fag, kønsbaserede kompetencer og præferencer.

Studievejledere (og forældre og undervisere) må være opmærksomme på at tale om køn, uddannelser og fag på helt andre måder, end der gøres i dag. Studievejledere må i vejledningen af de unge være mere bevidste om at udfordre de gængse kønsstereotyper.

Perspektiv 4

Mænd er forskellige og skal rekrutteres på forskellige måder

Gruppen af mænd er ikke en heterogen størrelse. Unge uddannelsessøgende mænd søger ikke nødvendigvis sygeplejeuddannelsen af samme årsager som mænd i 30- 40´erne, der overvejer at skifte karrierespor.

Ligeledes er der et muligt sammenfald i rekrutteringsstrategier for social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Der ligger aktuelt også et uforløst potentiale i at tiltrække minoritetsetniske mænd til sygeplejen samt mænd med en militær baggrund.

Her ville det være oplagt at indgå et partnerskab med civilsamfundet, f.eks. islamisk trossamfund, Rådet for Etniske Minoriteter, veteranforeninger, og uddannelsesinstitutioner, som f.eks. sosu-skoler og/eller andre organisationer.

Den store forskel i karaktergennemsnit blandt mænd og kvinder kalder på politisk handling. Vi er på linje med Dansk Erhverv, når de skriver (16): ”Der er noget galt, når ét køn på den måde falder så meget bagud, som det er tilfældet. I det hele taget er kønsskævheden i uddannelsessystemet problematisk.”

Ud over den generelle politiske handling vil vi derfor her og nu opfordre landets sygeplejerskeuddannelser til at tage det kvote 2-optagsbaserede karaktergennemsnit op til revision.

Brug for mange initiativer

Historiske og kulturelle traditioner præger rekruttering af mænd i sygeplejen. Der er mange gode argumenter for at fokusere ambitiøst på rekruttering af mænd til sygeplejen og foretage et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked. For at få løst problemet med, at så få mænd søger ind på uddannelsen, er der brug for en række initiativer, som må bero på solid forskning, vidensopsamling og politiske initiativer, herunder italesættelse af det meningsfulde ved at arbejde som sygeplejerske.