Fag & Forskning, webartikel, publiceret: 20. marts 2023
Introduktion. Materielle og visuelle hjælpemidler samt sociale relationer er centrale aspekter ved strategier, der kan understøtte kræftpatienter til at være fysisk aktive. Fysisk aktivitet (FA) kan afhjælpe bivirkninger fra kræftbehandling og forbedre livskvaliteten. Studier har dog vist, at kræftpatienter ikke er regelmæssigt fysisk aktive. Promovering af FA fra læger og sygeplejersker og patienters deltagelse i et superviseret træningsprogram er to anbefalede strategier, der kan understøtte kræftpatienter i at være fysisk aktive.
Men studier viser, at promovering af FA ikke sker regelmæssigt, og at fastholdelse af træning efter deltagelse i et træningsprogram er svært.
Metode. Et feltarbejde undersøgte, hvordan promovering af FA blev gjort i den kliniske praksis i to urologiske ambulatorier, som havde erfaring med at tilbyde et træningsprogram.
175 patientkonsultationer med mænd i hormonbehandling for prostatakræft blev observeret, og 27 læger og sygeplejersker blev interviewet. Et fokusgruppestudie beskrev erfaringerne med overgangen fra superviseret træning i grupper på et hospital til selvstændig træning i lokale fitnesscentre blandt mænd med prostatakræft i hormonbehandling. 29 mænd deltog i fokusgrupper 2-3 måneder efter, de havde afsluttet træningsprogrammet
Resultater. Feltarbejdet viste, hvordan anbefalinger om FA havde værdi i forhold til håndtering af bivirkninger fra behandlingen. Et godt forhold til patienten blev værdsat mere end anbefalinger om FA, hvis anbefalinger udfordrede forholdet til patienten. Anbefalinger om FA foregik kun mundtligt, mens andre anbefalingspraksisser ofte, også inkluderede materielle og visuelle hjælpemidler. Fokusgruppestudiet viste, at det at fortsætte træningen sammen med ligesindede og et træningsskema med billeder af maskiner og beskrivelse af øvelser, der kunne medbringes til fitnesscentrene, bidrog til fastholdes af træning.
Diskussion og implikationer for praksis. Baseret på fund fra feltarbejdet foreslås det, at promoveringen af fysisk aktivitet styrkes, ved at anbefalinger om fysisk aktivitet tager udgangspunkt i bivirkninger fra behandlingen og forebyggelse af disse. Det adskiller sig fra den traditionelle tilgang, hvor det anbefales at trække på selve kræftdiagnosen som et vindue til at intervenere i patientens adfærd. Ligeledes kan promoveringen af FA muligvis styrkes ved at linke anbefalingerne med materielle og visuelle hjælpemidler.
Baseret på fund fra fokusgruppestudiet foreslås det, at træningsprogrammer integrerer hjælpemidler, som kan overføres til fitnesscentre, samt udvikle strategier, der kan facilitere bevarelsen af grupper på tværs lokationer.
Mette Ladefoged Kopp Schmidt, cand.mag., ph.d. Urinvejssygdomme, Forskning, Herlev & Gentofte Hospital.
mette.ladefoged.kopp.schmidt@regionh.dk
Emneord:
Kræft