Socialsygeplejerskers sygeplejepraksis

Praksisformer. Når hospitalsansatte socialsygeplejersker møder socialt udsatte patienter

opl_xks2022-4-forside

Dette resume bygger på artiklen:

Højbjerg K, Andrés EM, Gadgaard CI, Andersen HM, Jense, CJ. Socialklinisk sygeplejepraksis – en kvalitativ undersøgelse af hospitalsansatte socialsygeplejerskers praksisformer i mødet med socialt udsatte patienter. Klinisk Sygepleje 2022;36(4):225-39. https://doi.org/10.18261/ks.36.4.2

Introduktion. Socialt udsatte hospitalsindlagte patienter er lavt positioneret i sundhedsvæsenet. Det er veldokumenteret, at møderne mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle er præget af gensidig mistillid, negative forventninger og konflikter med afbrudte pleje- og behandlingsforløb som konsekvens. Der mangler viden om, hvilke konkrete sygeplejehandlinger der kan møde patienternes særlige behov.

Metode. Etnografiske feltstudier af tolv socialsygeplejerskers arbejde på tolv forskellige hospitaler samt interviews om erfaringer og oplevelser med arbejdet som socialsygeplejerske. Elementer af Bourdieu’s praktikteori (strategibegrebet), Goffmanns stigmabegreb og Mauss’ gavelogik er anvendt som analyseramme.

Resultater. Seks socialkliniske praksisformer, som fungerer anti-stigmatiserende, er identificeret:

  • ’Handling with care’ – at håndtere patienternes dramatiske livshistorie på en nænsom måde
  • Uddeling af praktiske fornødenheder som en del af ’gave-udveksling’
  • Tilgængelighed – som modvægt til handletvang i et ellers travlt hospitalsmiljø
  • Timing – når afbrudte indlæggelsesforløb skal forebygges
  • Modgift mod kollegers stigmatiserende adfærd – allianceopbygning og tilrettevisning
  • Balancering mellem lov og orden og rummelighed.

Diskussion. Sygeplejen er ikke nødvendigvis betingelsesløs. Til gengæld for sygeplejen må patienterne forblive indlagte. Socialklinisk sygepleje har træk fra case-management og brobyggerfunktioner, som har til hensigt at overkomme den tiltagende specialisering og søjlefunktion i sundhedsvæsenet. Paradoksalt nok ser socialsygeplejerskefunktionen ud til at bidrage yderligere til specialiseringen ved i sig selv at udgøre en specialisering.

Uanset speciale eller sektor vil alle sygeplejersker møde socialt udsatte patienter. De afstigmatiserende socialkliniske praksisformer kan inspirere, uanset at socialsygeplejerskefunktionen i øvrigt rummer andre særligt tværsektorielle elementer.

Karin Højbjerg, seniorforsker, ph.d., cand.mag., sygeplejerske

khho@kp.dk

Emneord: 
Socialsygepleje