Tværsektoriel peer-mentor indsats for sårbare patienter med anden etnisk baggrund end dansk

En tværsektoriel peer-mentor intervention – hvorfor og hvordan?

Flygtninge og indvandrere udgør en heterogen gruppe af mennesker med forskellig oprindelse, uddannelsesbaggrund og ikke mindst forskellige årsager til migration som f.eks. flugt, arbejdsmigration eller familiesammenføring. Det er en befolkningsgruppe, som i særlig grad oplever udfordringer ved brug af sundhedsvæsnet (1).

Dette kan blandt andet skyldes forskellige sygdomsopfattelser, sprogbarrierer, traumer og PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) samt manglende kendskab til det danske sundhedssystem og ikke mindst mangel på interkulturelle kompetencer blandt sundhedspersonalet (1,2).

Af samme årsager er flygtninge og indvandrere særligt sårbare ved sektorovergangene mellem hospital og kommune bl.a. ved at finde ud af, hvilke sektorer der tager sig af hvad i forhold til deres situation. Samtidig har de mange konkurrerende problemstillinger, som nødvendiggør et samarbejde på tværs af flere instanser og professioner (3).

Ovenstående problematik er genkendelig på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital (OUH). Derfor blev der igangsat et treårigt udviklings- og forskningsprojekt (2020-2022) med en projektkoordinator til at udvikle og implementere en tværsektoriel peer-mentor intervention. Projektet er støttet af Sundhedskartellet og Danske Regioner og afviklet i samarbejde med Odense Kommune. Målet var at anvende frivillige peer-mentorer til at kvalificere overgangene mellem sektorer.

Erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital (4) og et internationalt studie har vist (5), at peer-mentorer til etniske minoriteter kan fremme social støtte og motivation for sundhedsændring ved at skabe relationer, som bygger på tillid og kulturel forståelse (4,5). Peer-mentorer kan bygge bro mellem sundhedsprofessionelle og borgere, da de har indblik i forskellige kulturer og sproglige nuancer (5). Erfaringer og viden derfra anvendes ved etablering af peer-mentorforløbet på OUH.

Ensomhed og social isolation

Patienter, som blev tilbudt et peer-mentor forløb, var karakteriseret ved ensomhed og social isolation. Det blev vurderet, at kontakten til en peer-mentor kunne fremme social støtte og motivation samt understøtte, at patienterne oplevede succeser med sundhedsændringer og sektorovergange og dermed styrkede deres ’self-efficacy’ som beskrevet af social- psykologen Albert Bandura (se Boks 1).

Det forventedes, at patienterne fik troen på egen evne til at ændre adfærd og således kunne tage de første skridt mod faktisk sundhedsadfærdsændring (6). Derudover var et inklusionskriterium, at det sundhedsfaglige personale på Indvandrermedicinsk Klinik så et udviklingspotentiale hos patienten ved, at denne var motiveret og havde ressourcer til at håndtere hverdagslivet, hvis de fik den rette støtte.

Frivillige tosprogede peer-mentorer

I efteråret 2020 blev 12 frivillige tosprogede peer-mentorer rekrutteret gennem forskellige frivillige og kommunale netværk. Peer-mentorerne havde forskellige sprog, kulturel baggrund, alder, uddannelse og køn for at matche den enkelte patient (se Tabel 1). Peer-mentorer skulle understøtte samarbejdet mellem patienten, sundhedsprofessionelle i Indvandrermedicinsk Klinik samt kommunale fagpersoner.

Tabel 1. Demografiske data - peer-mentorerne

Design for kompetenceudvikling af peer-mentorer

Forudsætningen for at blive tilknyttet som frivillige peer-mentorer var, at de havde gennemgået et 20 timers grundmodul ved at udvikle peer-mentorernes kompetencer gennem et praksisfællesskab. Målet var at generere erfaringer og viden om, hvilke metoder, tilgange og læringsprocesser der kunne være med til at skabe succesoplevelser med sundhedsændringer og sektorovergange for den sårbare patientgruppe.

Modulet var designet med fem undervisningsgange á 4 timer, hvor peer-mentorerne opnåede en forståelse af peer-mentor-indsatsen, rollen som peer-mentor, opgaveløsninger, patientgruppes sårbarheder, udfordringer og sygdomsforløb samt det tværsektorielle samarbejde i konkrete patientsager. Undervisningen blev varetaget af sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker og socialrådgiver) fra Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Kommune samt af koordinator.

Temaer og emner i undervisning var valgt på baggrund af forudgående interviews med medarbejdere fra Indvandrermedicinsk Klinik og Odense Kommune, hvorfor det forventedes at understøtte ejerskab i det tværsektorielle samarbejde om peer-mentorinterventionen (se Tabel 2). Desuden blev erfaringer fra peer-mentor-indsatsen på Hvidovre Hospital (4) inddraget.

Tabel 2. Før interview

Ud over grundmodulet mødtes peer-mentorerne hver 6. uge med koordinator til supervision, drøftelse af udfordringer og refleksioner i forbindelse med peer-mentorforløbene. Hvis de involverede fandt det relevant, kunne koordinator gå ind i konkrete problemstillinger, og desuden kunne koordinator kontaktes mellem de aftalte møder.

Kompetenceudviklingens pædagogiske afsæt

Kompetenceudviklingen byggede på peer-education (7), hvor peer-læring foregår mellem de personer, som skulle være peer-mentorer (7). Der blev arbejdet med faglig viden, netværksdannelse, dialog, refleksion og øvelser for at udvikle forståelse for handlekompetence og betydningen af ægte deltagelse (8). Desuden var der fokus på læringsprocesser, der styrkede patienternes self-efficacy (6), og som blev igangsat gennem gentagne sociale kontakter mellem peer-mentor og patienten, hvilket byggede på relationer, tillid og kulturel forståelse.

Tilrettelæggelsen af undervisningen var inspireret af Knud Illeris’ forståelse af læring (9). Illeris beskriver læring som et udtryk for ændring i tanker, erfaring, personlig udvikling og handlemønstre (9), og Illeris’ proces- og deltagerorienterede perspektiv er funderet i Vygotskys sociokulturelle teori, hvor læring sker ved deltagelse. Denne forståelse af læring er kombineret med Wengers teori om læring i praksisfællesskaber, hvor læring beskrives som en socialt situeret aktivitet, der sker gennem deltagelse og interaktion i et socialt praksisfællesskab (10).

Peer-mentorernes kompetenceudvikling blev skabt i forandringsprocesser gennem udvikling af peer-mentorernes forståelse af ulighed i sundhed og ved at dele viden, refleksioner og kulturel forståelse gennem interaktioner i praksisfællesskabet. Hensigten var at skabe nye ideer til forandring i den måde, peer-mentorerne handlede og agerede på i mødet med den enkelte patient, og hvor ny viden skulle ses i relation til patientens hverdagsliv og erfaringer.

Aftale forskellig fra patient til patient

Det første møde mellem peer-mentor og patient foregik på Indvandrermedicinsk Klinik, hvor patienten var blevet forberedt af den sundhedsfaglige medarbejder og frivilligt havde indvilliget i et peer-mentor forløb.

Der blev udarbejdet en skriftlig aftale i fællesskab mellem personalet fra Indvandrermedicinsk Klinik, peer-mentor og patient med præcisering af, hvad man var peer om. Aftalen var således forskellig fra patient til patient og afhang af den enkelte patients behov. Det blev pointeret, at peer-mentor havde tavshedspligt, så patienten kunne føle sig tryg, hvorved der kunne udvikles et positivt og ligeværdigt samarbejde.

Der blev taget afsæt i patientens aktuelle situation, og der blev udarbejdet mål for peer-mentorforløbet og aftalt, hvilke konkrete handlinger der skulle til for at nå målet (se Tabel 3).

Tabel 3. Målsætning/vejledning for peer-mentors ved første samtale med patient

Endvidere blev der udfyldt en målsætningsliste mellem patient og peer-mentor, som blev retningsanvisende for hele forløbet, og som var realistisk at nå, og målene blev angivet så konkrete som muligt.

I peer-mentorforløbet blev tilbudt 5-10 fysiske møder mellem peer-mentor og patienten over en periode på tre til seks måneder eller mobilkontakt mellem patient og peer-mentor efter behov og aftale, hvor peer-mentor støttede patienten via de initiativer, der allerede var igangsat fra Indvandrermedicinsk Klinik.

Derudover kunne der være støtte til dagligdags-udfordringer, der dukkede op i forløbet. Efter tre og seks måneder var der et opfølgningsmøde mellem peer-mentor, patient og den sundhedsfaglige kontakt fra Indvandrermedicinsk Klinik i forhold til, om samarbejdet eventuelt skulle forsætte.

Peer-mentors primære opgave var at skabe en positiv relation til patienten, som byggede på tillid gennem kulturforståelse samt kendskab til patientens hverdagsliv. Peer-mentor skulle på en anerkendende måde introducere, motivere og aktivere patienten til at deltage i relevante tilbud i f.eks. et kommunalt sundhedscenter, træningscenter og aktiviteter i boligområder.

Derudover kunne peer-mentor støtte patienten med sundhedsfremmende og forbyggende aktiviteter ved at hjælpe patienten med at skabe struktur og overblik over patientens hverdag til f.eks. daglige gåture eller at have fokus på dagens måltider.

For at få indsigt i deltagernes oplevelser af peer-mentorforløbet blev der gennemført kvalitative interview. Der blev inkluderet 16 deltagere (se Tabel 4).

Tabel 4. Afsluttende interview

Inden interviewet blev deltagerne informeret skriftligt og mundtligt om projektet og underskrev samtykkeerklæring, hvoraf det fremgik, at deltagelse var frivillig, og at de til enhver tid kunne trække tilsagn tilbage, og at de var anonymiseret.

Deltagerne blev enkeltinterviewet i patienternes hjem, på et værested eller på et kontor. Interviewene blev digitalt optaget og transskriberet ordret.

At blive en del af peer-mentorprogrammet som peer-mentor og som patient

Analysen viste, at peer-mentorerne var meget motiverede for at støtte og hjælpe patienterne til et bedre liv. Nogle af peer-mentorerne begrundede deres lyst til at hjælpe med, at de delte nogle af patienternes livshistorier som værende fordrevet på grund af krig og forfølgelse. Patienternes oplevelser af at være uvant med systemer, kultur og sprog blev også nævnt som vigtige forudsætninger for at kunne forstå patientens situation og være en god peer-mentor, her som udtrykt af informant:

”Æh – ja, fordi jeg kan godt lide at hjælpe mennesker. Jeg elsker det. Jeg forestiller mig altid … da jeg selv kom til DK, ikke også – jeg har fået rigtig, rigtig meget hjælp fra folk. Jeg kom til sprogskole, jeg kom til frivilligcafe til at øve mit sprog, kom til de forskellige steder i DK til at lære samfundet og kulturelt. Æh ... på den måde synes jeg, at jeg kan ... jeg har gjort mit bedste i det danske samfund, og derfor giver det mig motivation til at hjælpe andre (PM).

Derudover forklarede patienterne, hvordan kontakten til peer-mentorerne kunne gøre en forskel for dem. At have en person at ringe til, som ville hjælpe dem til at få et mere socialt liv og kontakt til andre mennesker, betød, at de følte sig som normale mennesker.

I mange tilfælde havde patienter og peer-mentorer opbygget et stærkt og tæt forhold af tillid og fortrolighed. Nogle af peer-mentorerne understregede vigtigheden af at have en koordinator, de kunne kontakte for at få rådgivning og supervision i forbindelse deres peer-mentorfunktion, der støttede dem til at holde fokus på formålet med deres kontakt med patienterne.

Handling og konsekvenser af relationen mellem peer-mentorer og patienter

Både patienter og peer-mentorer understregede, at deling af livshistorier havde en væsentlig indflydelse på deres relation. Det kunne være at tale om gamle dage, eller hvordan livet i Danmark kunne være en udfordring. En patient understregede vigtigheden af også at dele gode og sjove historier fra deres fælles hjemland. Nogle livshistorier og oplevelser blev kun delt mellem peer-mentor og patient, fordi de var for smertefulde til at dele med patientens børn, der var født og opvokset i Danmark, og aldrig havde oplevet krig, her udtrykt på følgende måde:

 … jeg har nogle ting, jeg snakker med PM om (fra Irak) – det kan jeg ikke snakke med mine piger om ... Nogle ting kan jeg ikke sige til pigerne, fordi de er født i Danmark, og de kender ikke vores problemer i mit hjemland (PTT).

Historierne blev et fortroligt bånd mellem patienten og peer-mentoren, og både peer-mentorer og patienter understregede det som vigtigt og værdsat.

Derudover fortalte en socialrådgiver i Odense Kommune om, hvordan et tillidsfuldt og stærkt forhold mellem patienter og peer-mentorer gjorde det nemmere for hende at samarbejde og støtte patienterne i forståelse af tilbud og rutiner i kommunen.

Peer-mentorernes indflydelse på patienternes self-efficacy

Nogle af peer-mentorerne var meget bevidste om, hvordan de på forskellig vis kunne støtte patienterne i øget bevidsthed om deres egne holdninger og livssyn. De brugte aktiviteter og inviterede patienterne med til aktiviteter, hvor de på forskelligvis kunne føle sig trygge. En ung mandlig patient beskyttede sig selv ved at bære en hættetrøje hele tiden, men ved at peer-mentor skabte et sikkert rum, løsnede han langsomt op, han tog sin hættetrøje af og viste mere tillid til offentligheden, hvilket kom til udtryk på følgende måde:

 … i starten, hvor jeg var sammen med ham, da havde han hue på eller hætte på. Han skærmede sig rigtig meget. Så vi startede med at gå ture, hvor han fik lov til bare at kigge fremad, og det gjorde jeg også i stedet for at gå og iagttage ham. Så røg hætten af lige så stille […] Helt vildt. Sådan løsnede han mere og mere op. Jeg kunne også se på hans kropssprog og de ting, han fortæller, at han slappede af i det. Det var helt vildt (PM).

Alle professionelle understregede vigtigheden af at have en peer-mentor, som ikke var ansat i sundheds- eller socialsektoren, og som kun var involveret i patientens sundhed og velbefindende. Det at dele et fælles sprog, som patienterne og peer-mentoren gjorde, kunne reducere patienternes stress.

Det kan konkluderes, at peer-mentorernes indsatser bygger på et solidt personligt engagement, et målrettet kompetenceudviklingsforløb samt en kontinuerlig koordinator og støttefunktion.

Både professionelle på Indvandrermedicinsk Klinik og i Odense Kommune anser peer-mentorer som tværsektorielle brobyggere og som meningsfulde grundet patientgruppens komplekse og sammensatte udfordringer. Endelig kunne konkrete aktiviteter mellem patient og peer-mentor understøtte patienternes opbygning af self-efficacy og dermed troen på egen evne til at ændre adfærd.

Anbefalinger

Vi kan med afsæt i de samlede erfaringer anbefale projektet (se Boks 2).

Erfaringer fra peer-mentorforløbet er formidlet ved et seminar for Region Syddanmarks politikere og sundheds- og socialfaglige medarbejdere fra OUH og Odense Kommune november 2022. Der forventes publiceret tre videnskabelige artikler i 2023.

Tak

Tak til Sundhedskartellet og Danske Regioner for økonomisk støtte samt til peer-mentorer, patienter og til sundhedspersonale i Indvandrermedicinsk Klinik samt i Odense Kommune.