Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Licitationen der løb af sporet

Vejle Amt fik trådt på adskillige tæer og kom på forsiden af aviserne, da man sendte den årlige ventelisteafvikling ud i licitation. Licitationen var et politisk ønske fra et flertal i amtsrådet, men resultatet kom bag på selv de Venstrepolitikere, der havde fået ideen. Forskellene på sygehusenes priser skændes man endnu om. Og patienterne ville hverken til Århus eller Nykøbing Mors.

Sygeplejersken 1997 nr. 10, s. 6-11

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Side 6

Billede

Side 7

SY-1999-10-06aTilbuddene på en lyskebrokoperation varierede fra 3.000 til 14.000 kroner, og tilsvarende forskelle sås for andre operationstyper.

Da et snævert flertal i Vejle Amtsråd sidste efterår besluttede at sende 725 operationer ud i licitation, havde ingen forestillet sig det forløb, sagen skulle få.

''Det med ventelisterne har jeg nok fået et lidt andet syn på,'' siger Peter Skov Christensen, en af de Venstre-politikere i sundhedsudvalget, der oprindelig fremsatte forslaget. ''Jeg er heller ikke tilhænger af, at vores hospitalsvæsen skal bygge så stærkt på hensynet til kroner og øre. Det skal bygge på tryghed. Og det her har jo da vist, at de offentlige sygehuse ikke er for dyre.''

Operationerne endte nemlig hjemme på amtets egne sygehuse, og til samme priser, som amtet plejer at regne med, når pengene fra amtets ventelistepulje skal fordeles. Men rundt omkring på de andre jyske sygehuse, der bød på operationerne, har udbudsrunden givet anledning til en vis kritik – for nu at sige det pænt.

På Århus Kommunehospital blev sygeplejerske Hannah Højgaard temmelig vred. Hospitalet tilbød Vejle Amt at operere 200 lyskebrokpatienter inden for et halvt år, og det finder hun ikke rimeligt. Ventetiden for hospitalets egne patienter er omkring 13 måneder.

Sygehusdirektør Jørn Koch, samme sted, er godt træt af historien. Han har i flere omgange måttet prøve at forklare en undrende offentlighed, at de 200 operationer – som Århus Kommunehospital alligevel ikke fik – ikke ville give Århus-borgerne længere ventetider, tværtimod.

Sygehusdirektør Jens A. Dalgaard, Viborg Sygehus, gav også bud på et antal operationer, som sygehuset ikke fik. Det havde han heller ikke ventet. Han har aldrig kunnet se andet formål med sådan en licitation end slå egne sygehuse i hovedet med de lave priser, man fik ind andre steder fra.

Læge Hans Lybecker, leder af en privatklinik i Vejle, er til gengæld så utilfreds med licitationen, at han har indklaget Vejle Amt for Konkurrencerådet. Tilbuddene afslørede kolossale prisforskelle på de enkelte operationer, og Hans Lybeckers anke er, at offentlige og private sygehuse ikke har haft lige vilkår i udbudsrunden.

Ventelistepuljen

At udbudsrunden ville fremkalde så stærke reaktioner, havde ingen i Vejle Amt forestillet sig. Amtet afsætter hvert år en ventelistepulje til brug, hvor ventelisterne er blevet for lange, og den plejer at blive fordelt i en form for internt udbud.

''Siden 1992, hvor vi fik dagklinik med sammedagskirurgi i Give, har vi næsten hvert år givet bud. Så for os var det ikke noget nyt,'' siger oversygeplejerske Dorthe Lund, der har ansvaret for ortopædkirurgien på Vejle og Give sygehuse.

''Hvert år har amtet spurgt, hvad vi skulle have for at tage nogle flere operationer ind, og så har vi beregnet meget detaljeret, hvad vi skulle bruge af personale, materialer, narkose, røntgen og det hele. Vi er meget omhyggelige med at få det hele med, forundersøgelse, selve operationsdagen og efterkontrol – lægetimer, sygeplejersketimer, sekretær osv.''

Da sundhedsforvaltningen sidst i august indkaldte tilbud på 725 operationer, bød Give Sygehus på 150 åreknudeoperationer og 50 knæarthroskopier. Og fik dem.

Dorthe Lund har ansat ekstra personale, og operationerne bliver afviklet i perioden 1. januar til 1. juni i år. Prismæssigt svarede tilbuddet fra Give Sygehus nøje til de tilbud, Dorthe Lund tidligere har været med til at give. Så hun føler sig ikke ramt af de beskyldninger om dumping og underbud, der i løbet af efteråret blev rettet mod de offentlige sygehuse i udbudsrunden.

''Bortset fra, at vi denne gang skelnede mellem, om operationerne skulle foretages i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse, var prisen fuldstændig den samme,'' siger hun. ''Men det betyder selvfølgelig meget, om man har de fysiske rammer eller skal bygge noget nyt op.

I Give opererer vi normalt på to stuer, dvs. at vi har tre i brug, som vi flekser med. Det er mest effektivt. Samtidig har vi en lille stue, som ikke kan bruges til det hele, men som godt kan køre to dage om ugen med mindre ting som håndoperationer og åreknuder i lokal anæstesi.

Derfor kan vi godt klare 200 patienter ekstra. Hvis vi skulle gå op med fx 600, skulle vi til at lave om på de fysiske rammer, og så blev det dyrere.''

Kvalitet underforstået

De 725 operationer blev sendt i udbud i slutningen af august 1996. Udbudsmaterialet beskrev patienterne som henvist af egen læge, men i øvrigt uselekterede, og bad om tilbud på følgende indgreb og operationer: 200 lyskebrok, 150 åreknuder, 100 prostata,

Side 8

50 bugvægsbrok, 50 galdesten, 75 fjernelse af mandler, 50 hæmorroider og 50 knæarthroskopier. Materialet blev sendt til alle sygehusene i Vejle Amt og naboamterne, Sønderjylland, Ribe, Viborg, Århus og Fyns amter, samt de tre privathospitaler Hamlet, H.C. Andersen og Mølholm Klinikken.

Vejle Amt betingede sig, at tilbuddene skulle omfatte mindst 25 indgreb inden for samme operationstype og skulle udføres inden for et år. Ud over en totalpris udbad Vejle Amt sig oplysninger om den udførende afdeling eller speciallæges erfaring og resultater med operationen.

Man understregede, at tilbuddene ville blive bedømt ud fra en samlet vurdering og forbeholdt sig ret til vælge frit eller forkaste alle tilbud. I praksis kom oplysningerne om erfaring og reoperationsfrekvenser ikke til at spille den store rolle.

''Det viste sig, at det er utrolig svært at sammenligne på kvaliteten,'' siger kontorchef Claus Svold, Vejle Amt. ''Nogle kunne levere data, andre kunne ikke. Nogle skrev, at de ikke selv havde stor erfaring med operationen, men at de havde ansat læger, der havde udført mange andre steder.

Normalt har vi jo også stor tillid til hinanden i det her system. Vi sender jo i forvejen patienter rundt til hinanden på frit valg.''

Overraskende prisforskel

Det blev altså først og fremmest prisen, der blev udgangspunkt for amtets valg af tilbud. Og det var sådan set også tanken, da Venstre-politikerne i sundhedsudvalget i sin tid fremsatte forslaget.

''Vi ville gerne se, om der var forskel på priserne,'' siger Peter Skov Christensen. ''Om der kunne komme nogle flere patienter gennem systemet, og vi alligevel kunne have sikkerhed for, at de fik den bedst mulige behandling.''

Men licitationen gik ikke helt, som Venstre-gruppen havde forventet. En af de ting, der overraskede Peter Skov Christensen meget, var de store prisforskelle.

Fx skulle en galdestensoperation koste 7.500 kr. på Horsens Sygehus, 15.000 kr. på Lemvig Sygehus, 25.460 kr. på Mølholm-klinikken og 36.000 kr. på Privathospitalet Hamlet.

Prisniveauet var altså ikke engang ensartet, selv om man nøjedes med at sammenligne de offentlige sygehuse for sig og de private sygehuse for sig, og det undrer Peter Skov Christensen.

''Det er måske ikke så let at sammenligne priserne fra de private og de offentlige sygehuse,'' siger han.

''Men jeg må gå ud fra, at det er nogenlunde samme baggrund, de offentlige beregner på, og jeg må også gå ud fra, at de private gør det på nogenlunde samme måde.

Så er der stor forskel fra 25.000 op til 36.000.''

Strid om regnestykket

Prisforskellene blev almindeligt samtaleemne, da Vejle Amts Folkeblad søgte aktindsigt og offentliggjorde tilbuddene fra ti offentlige og tre private sygehuse.

Galdestensoperationen var ikke det eneste eksempel på store prisforskelle. Priserne på lyskebrokoperationer varierede fx fra 3.050 kr. til 14.000 kr. Prisforskelle af denne størrelsesorden kan kun forklares som underbud fra de offentlige sygehuses side, mener lederen af Mølholm Klinikken, læge Hans Lybecker.

Han har bedt Konkurrencerådet se på de offentlige sygehuses prisberegning, som han betegner som delvis fiktiv – ''en politisk rævekage med det overordnede formål at bevise det offentlige sygehusvæsens effektivitet og konkurrencedygtighed.''

Men prisniveauet i den lave ende har ikke overrasket kontorchef Claus Svold, Vejle Amt.

''Det ligner de priser, vi plejer at betale til vores egne sygehuse. Dem er vi meget trygge ved.

Hvilken interesse skulle et sygehus dog have i år efter år at få færre penge til deres operationer, end de koster?

De små priser bygger på, hvad det vil koste at lave et antal operationer ekstra – det økonomerne kalder marginalprisen.

Hvis man i forvejen ejer en bygning og en operationsgang, så er det ekstra, der kræves til en knæarthroskopi en forundersøgelse på 20 minutter, et indgreb og 20 minutter sygeplejersketid før og efter. Det bør ikke koste mere.

Det er ligesom, når man spørger om, hvad det koster at køre i en bil. Om man kun regner benzin, lidt dækslid og lidt olie med, eller om man beregner en gennemsnitpris pr. kilometer.''

Her ligger også forklaringen på de store forskelle mellem de offentlige sygehuses tilbud på samme operation, siger Claus Svold.

''Hvis vi tager galdestensoperationerne, helt konkret, så kom et af de dyre tilbud fra Fredericia Sygehus, som var et af de første i Vejle Amt og i hele Danmark til at udføre laparoskopiske galdestensoperationer.

Med tilbuddet fra Fredericia fulgte et brev fra sygehusledelsen, der forklarede, at de godt vidste, de lå i den dyre ende. De ville sådan set bare markere, at de var interesserede.

Men de havde ingen mulighed for at lave mere i almindelig dagtid. Det kunne de kun gøre om lørdagen, hvor sygeplejersker og kirurger skal ind til lørdagstakster, og så ville det blive en helt anden pris.''

Påstand mod påstand

I Jyllands-Postens løbende dækning af sagen har Hans Lybecker fra Mølholm Klinikken betegnet priserne fra Århus Kommunehospital som discount-tilbud.

Sygehusdirektør Jørn Koch har til gengæld udspecificeret hospitalets tilbud på galdestensoperationer med et regnestykke, der viser, at Århus Kommunehospital ikke bare får sine direkte udgifter dækket, men også har lagt 50 pct. ovenpå til dækning af overheads.

Den udregning nægter Hans Lybecker at godtage. Prisen dækker hverken den fulde pris for instrumenter, den tid, operationen tager, eller den fulde sengedagspris, siger han.

Jørn Koch fastholder sine udtalelser til avisen, og formanden for sygehusudvalget i Århus Amt Knud Erik Særkjær støtter ham i en kommentar med en detaljeret gennemgang af forudsætningerne for sygehusets prisberegninger. En gennemgang som Hans Lybecker betegner som ''fuld af faktuelle fejl.''

Formanden for Vejle Amts sundhedsudvalg Erik Rasmussen undrer sig til gengæld over, at privathospitalernes prisniveau ligger så langt over, hvad de privatpraktiserende speciallæger tager.

Når amtet kan udføre en grå stær-operation for 5.500 kr. og en speciallæge har overenskomst med amtet om 6.500 kr, skal skatteyderne selvfølgelig ikke betale de 12.000 kr., privathospitalerne tager for operationen, skriver Erik Rasmussen i sin kommentar.

Påstande står mod påstande, og det sidste læserbrev i sagen er sikkert ikke skrevet endnu.

Side 9

Den skjulte dagsorden

I Viborg sidder en anden deltager i udbudsrunden, som heller ikke er særlig begejstret for Vejle Amts 'licitationsforsøg', som han kalder det.

''Sådan noget har intet med licitation at gøre,'' siger sygehuschef Jens A. Dalgaard, Viborg Sygehus.

''Det er jo fuldstændig utænkeligt, at Vejle Amt skulle tage alle de laveste tilbud og begynde at sende tusindvis af patienter ud af amtet. Så ville deres egne sygehuse stå tomme. Det ville de da aldrig drømme om.

For os var det utænkeligt, at vi kunne få opgaven. De tilbud skulle ikke bruges til andet end at presse prisen på Vejles egne sygehuse.

Og der er da også sket det, jeg frygtede. Mig bekendt har Vejle beholdt stort set alle patienter selv. Mens Århus Kommunehospital har fået en masse problemer og må ud og forsvare sig i pressen, fordi de gav et bud på noget, de i forvejen var næsten sikre på ikke at få.''

I det danske sygehusvæsen er der tradition for, at amterne hjælper hinanden med behandlinger, når det kniber med kapaciteten derhjemme, og den form for samarbejde deltager Viborg Sygehus gerne i.

Bl.a. har man en aftale med Århus Amt om at træde til, når Århus har problemer med at opfylde sin ventelistegaranti. Der er også tradition for at afregne til marginalpriser, og det har Jens A. Dalgaard ingen problemer med, når det drejer sig om at udnytte lidt ledig kapacitet.

Når opgaven derimod lyder på karkirurgi for hele Ringkjøbing Amt, skal der indgås nogle fornuftige, fler-årige aftaler med priser, der også dækker de faste omkostninger.

''Men så sætter man sig til bordet og snakker ud fra et reelt ønske om, at det her skal lande i en aftale. I stedet for at man skraber bud sammen fra hele landet.''

Et politisk påfund

Efter Jens A. Dalgaards mening hører licitationer ikke hjemme i et offentligt sygehusvæsen. ''At der skulle være så meget at hente ved licitation, er kun et politisk påfund,'' siger han.

''Jeg vil påstå, at det koster stort set det samme at lave tingene på alle de store sygehuse, for vores forløb er helt synkrone. Vi opererer med de samme metoder, vi bruger de samme instrumenter, vi har den samme liggetid. Det, der varierer, er de faste omkostninger, og hvor dyre beredskaber, man har.

Min pris kan ikke presses, for den eneste mulighed jeg har, er at flytte nogle udgifter et andet sted hen.

Jeg kan jo ikke gå ud til det samlede personale på organkirurgisk afdeling og sige: Nu skal I høre – i år går Ålborg på banen med et knagende godt tilbud i urologi. I er nødt til at gå ned i løn, så vi kan konkurrere med dem. Ellers må vi fyre nogle læger og sygeplejersker og sende hele pivetøjet til Ålborg, for vi har ikke råd til de lønomkostninger, der er ved at køre urologisk afdeling.''

I Vejle Amts udbudsrunde viste det sig da også, at der kun kom bud fra fem sygehuse uden for Vejle Amt.

''Vi bød, fordi vi blev bedt om det,'' siger Jens A. Dalgaard. ''Sygehusene i Viborg Amt blev opfordret centralt fra til at byde. Vi satte prisen, så vi hverken var for billige eller for dyre. Vi vidste da godt, at dem, der ville kigge mest på vores priser, ville være vores egne politikere.''

Figur 1. Prisforskellene

Licitationspriser på udvalgte operationer

SY-1999-10-06b
Kilde: Jyllandsposten 10.2.1997

Modvillige patienter

Inden operationerne blev sat i gang på amtets egne sygehuse, havde sundhedsforvaltningen i Vejle dog været i seriøse forhandlinger med flere sygehuse uden for amtet.

Der kom nemlig så gode tilbud, at amtsrådet bemyndigede forvaltningen til at forhandle om op til 1.150 operationer i stedet for de oprindelige 725. Af de 1.150 skulle næsten 300 placeres i andre amter.

''Århus Kommunehospital havde et af de billigste tilbud på lyskebrok, og Nykøbing Mors havde det billigste tilbud på prostataoperationer,'' siger kontorchef Claus Svold.

''Men Nykøbing Mors kunne kun lave 25 operationer, og vi havde udbudt 100. Kolding Sygehus havde det næstbilligste tilbud, og de kunne lave de 75. De kunne også lave

Side 10

100. Så vi prøvede at indgå aftale med begge sygehuse. Men da vi begyndte at spørge patienterne på ventelisten, om de ville flytte til Kolding eller Nykøbing Mors for at komme hurtigere til, valgte ingen Nykøbing Mors.

Lyskebrok ville vi gerne have både i Århus og Brædstrup (i Vejle Amt, red.), men fra Århus var det en betingelse, at de fik et ret stort antal operationer. Og da vi begyndte at spørge folk, var der kun fire, der ville til Århus.''

Amtet har nu lavet rammeaftaler med Århus og Nykøbing Mors om et mindre antal operationer for hæmorroider og prostata – hvis man kan finde patienter, der er parat til at rejse.

Forskelsbehandling

Før aftalen om de 200 lyskebrokoperationer blev afblæst, nåede tilbuddet imidlertid at sætte sindene i oprør på Århus Kommunehospital.

''Det med ventelisteprojekter for andre amter er noget, jeg har været vred over meget længe,'' siger Hannah Højgaard, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Århus Kommunehospital.

''Hvordan kan man tilbyde at operere lyskebrokpatienter fra Vejle amt inden for et halvt år, når afdelingen selv har en venteliste på 13 måneder? Det er helt urimeligt, at vi på den måde får to ventelister, en for udenamtspatienter og en for vores egne. Så er det jo ikke længere diagnosen, der er afgørende for, hvornår man kommer til.''

Men et tilbud til patienter fra Vejle giver ikke amtets egne patienter længere ventetid, siger sygehusdirektør Jørn Koch. ''Vi laver præcis så meget, som vi har budget til. Vi kunne godt lave mere, hvis vi havde penge til at bemande alle operationsstuer og sengeafdelinger. Men når budgettet ikke rækker længere, er vi nødt til at sige stop.

Vi havde operationsstuerne og bygningerne, og tilbuddet til Vejle byggede på, hvad det ville koste os at ansætte ekstra personale i en periode – hvor mange timer, hvor mange utensilier, medicin og måske en dag på et sengeafsnit. Oven i det lagde vi 50 pct. til dækning af faste udgifter, for formålet var ikke at være flinke over for Vejle, men at tjene penge til vores eget hus og vores egne patienter.

Jeg har den klippefaste holdning, at hvis vi kan lave noget, der gør, at vi tjener nogle penge til Århus Kommunehospital, så er det godt. For det trænger vi altså til.''

Når Århus Kommunehospital udnytter noget af sin ledige kapacitet til operationer for andre amter, er det ganske enkelt en fordel for begge parter, siger Jørn Koch. ''Vores øjenafdeling, der laver mange grå stær, har fx haft en aftale med Ringkjøbing Amt om 150 grå stær-operationer om året.

Det er billigere for Ringkjøbing Amt end at opbygge ny kapacitet på området. Og vi har tjent 2-300.000 kr., som er gået videre til afdelingen. På den måde kan de lave 1.940-50 operationer om året i stedet for de 1.900, som de har budget til.''

Det er lige præcis noget af det, Hannah Højgaard kan hidse sig op over. At økonomien er blevet så stram, at sygehuset selv skal ud og tjene pengene til at behandle patienterne for.

''Jeg kan godt forstå teknikken i det,'' siger hun. ''Men det er da fuldstændig skørt, at patienter og sygdom er blevet til en handelsvare. Og det kan jo kun lade sig gøre, fordi abdominalkirurgisk afdeling er gået så langt ned i aktivitet, at de ikke har råd til at indkalde patienter. De laver kun det akutte og de store operationer, som de får penge for fra andre amter. Fordi de skal holde budgettet. Vi har haft kæmpe budgetproblemer siden 1990-91, og sidste år havde vi et merforbrug på 29 mio. Dem skal vi finde i år. Stillinger bliver ikke genbesat, når folk rejser, og siden september har der været lukket 12 operationslejer daglig.''

Ventelistegaranti

''Problemet er jo ikke så meget, at vi laver noget for andre,'' siger formanden for sygehusudvalget i Århus Amt, Knud Erik Særkjær. ''Problemet er, at vi har ventelister i det hele taget. Og det er da rigtigt, at det kan være vanskeligt at forklare, hvorfor det ikke sætter vores egne patienter længere bagud i køen, når vi laver noget for andre amter.

Men vi er godt i gang med at gennemføre en ventelistegaranti på to plus to måneder i forbindelse med, at vi indfører bookingsystemer på vores sygehuse. Det bliver vi færdige med i løbet af 1998.''

Ventelistegarantien fungerer allerede på Grenå og Odder sygehuse, og fra 1. marts også på centralsygehusene i Randers og Silkeborg. Hvis lyskebrokpatienterne fra Århus Kommunehospitals venteliste henvender sig her, kan de rent faktisk blive opereret inden for fire måneder.

Hvis de er parat til rejse til Samsø, tager det endda kun et par måneder.

''Men efterhånden som vi indfører vores booking-systemer, opdager vi jo, at patienterne er mere interesseret i at få en dato på deres lokale sygehus end at blive sendt til et andet, hvor de kan komme hurtigere til,'' siger Knud Erik Særkjær.

Aldrig mere licitation

Hjemme i Vejle Amt er der ikke meget, der tyder på, at politikerne i sundhedsudvalget har lyst til gentage forsøget.

''Nej, det håber jeg ikke, vi skal spilde mere tid på,'' siger formanden for sundhedsudvalget, socialdemokraten Erik Rasmussen. ''Som socialdemokrater stemte vi selvfølgelig imod forslaget, da det blev fremsat af Venstre og støttet af de Konservative.

Vi har jo kapaciteten her i amtet. Når vi har haft ventelister, har det altid været penge til mere tilstedeværelse, der manglede. Derfor er det interne udbud, hvor vores egne sygehuse byder på ventelistepuljen, stadig en god ide. Det viser, hvor kapaciteten er.

Men vi har også en uddannelsesforpligtelse, vi er nødt til at tage hensyn til. Hvis vi skal uddanne yngre læger og tiltrække kvalificeret personale i det hele taget, skal de også have noget at bestille. Hvordan skal sygehuset kunne ansætte læger til en urologisk afdeling, hvis man ikke aner, om man overhovedet har urologi næste år, eller om den bliver sendt ud af amtet?

Det bliver et helt andet sygehusvæsen, vi får, hvis vi begynder at sende patienterne forskellige steder hen hvert år. Så er der heller ikke tale om noget frit sygehusvalg mere. Så er det kun et spørgsmål om at sende patienterne derhen, hvor det er billigst.''

For Peter Skov Christensen, Venstre, har den største overraskelse været, at patienterne slet ikke var interesseret i at rejse for at bliver opereret hurtigere.

''Det med ventelisterne har jeg fået et lidt andet syn på. Der er selvfølgelig patienter, som ikke kan vente for længe. Vi har fx før sendt hjertepatienter til Sverige, fordi der var for lang ventetid i Århus og Odense. Men i den brede sammenhæng må man nok

Side 11

sætte spørgmålstegn ved, hvor meget ventetiderne betyder. Det her har lært os, at folk sætter nærheden mindst lige så højt. Så man kan sige, at nærdemokratiet har vundet.

Og patienterne har stadig det frie sygehusvalg, hvis de vil flytte til et andet sygehus for at komme hurtigere til. Hvis de vil til et sygehus uden for amtet, skal amtet jo betale.''

Klage over Vejle Amt

Tilbage står så klagen fra Mølholm Klinikken, som skal behandles i Konkurrencerådet den 19. marts. Erik Rasmussen mener ikke, der kan være nogen diskussion om, at amtet er på lovens grund:

''Mølholm Klinikken har klaget over, at vi ikke har regnet husleje og afskrivning på instrumenter med. Men det skal vi heller ikke efter loven (om amters og kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, red.). Og hospitalsdrift er helt konkret undtaget fra konkurrencelovens regler.''

Der er altså både lovgivning og tradition for, at amterne kan udføre sygehusopgaver for hinanden og selv finde frem til prisen. Det har Mølholm Klinikkens leder, Hans Lybecker, for så vidt heller ingen indvendinger imod:

''De må for min skyld gøre, hvad de vil, så længe de ikke inviterer mig til at konkurrere. Hvis jeg bliver indbudt til at konkurrere, vil jeg konkurrere på lige vilkår. Ellers må de holde det inden døre amterne imellem.''

Winther på banen

Som en politisk udløber af historien er der kommet et forslag fra Venstres sundhedspolitiske ordfører på Christiansborg Jørgen Winther. Han vil have en model for fremtidige licitationer, der specificerer, hvad der skal være med i tilbuddet, så alle få ens betingelser.

Men det er ikke rimeligt, hvis borgerne skal betale to gange for bygninger og instrumenter, siger Erik Rasmussen. ''Borgerne har jo allerede betalt vores sygehuse og instrumenter én gang via amtsskatten.

Det, vi gør, skal selvfølgelig være lovligt. Men derudover drejer det sig om at få så mange operationer som muligt for de 6 millioner vi har til ventelisterne. Det er borgernes penge, og hvis vi var parat til at give fire gange så meget for at få lavet den samme operation et andet sted, ville man virkelig kunne kritisere os.

Hvis nogen kunne drømme om, at vi skulle betale de meget høje priser, vi ser på privathospitalerne, så vil jeg da anbefale, at man helt holder sig fra licitationer.''

Figur 2. Prisberegninger
Sådan er prisen på en galdestensoperation beregnet af Århus Kommunehospital og Mølholm Klinikken

SY-1999-10-06c
Kilde: Århus Kommunehospital og Mølholm Klinikken, Vejle (Jyllandsposten 11.2.1997)

Nøgleord: Budgetter, licitation, sundhedspolitik, Vejle Amt.