Sygeplejens rødder

Side 32

International sammenkomst i 1909 i London, da Dansk Sygeplejeråd blev optaget i International Council of Nurses. Den danske formand, Henny Tscherning, ses som nr. to fra højre.

Side 31

Behovet for at få kendskab til sine historiske rødder er voksende i vort komplicerede og fremmedgjorte samfund. Det ses af de mange mennesker, der begiver sig ind på arkiverne for gennem arkivmaterialets jungle at finde spor af deres slægt. Og det ses af det voksende antal institutioner, organisationer, fag og professioner, der ansætter historikere for at få deres historiske baggrund belyst.

I de fleste tilfælde giver et jubilæum god anledning hertil. Hvis vi holder os til sygeplejeverdenen, var et 75-års jubilæum begrundelsen for at skrive SSNs historie. Og ICN har siden slutningen af 80'erne haft et historieprojekt i gang, der skal munde ud i en organisationshistorie til 100-års jubilæet i 1999.

Sygepleje i begyndelsen af dette århundrede.

Historieprojekt

Også Dansk Sygeplejeråd lægger vægt på at få sin historie belyst. Men de danske sygeplejerskers organisation adskiller sig tilsyneladende fra flertallet af andre organisationer ved ikke at legitimere historieskrivningen alene ved et jubilæum.

Det ses af den række bøger med historisk indhold, som Dansk Sygeplejeråd har udgivet i sidste halvdel af 1980'erne, og hvis salg har vist, at der er stor interesse for fagets historie ikke alene blandt dets egne udøvere, men også i bredere kredse.

En anden af Dansk Sygeplejeråds historiske aktiviteter er projektet med at indsamle og registrere genstande og billeder til brug for et sygeplejehistorisk museum.

I starten af århundredet omfattede sygeplejen ikke kun egentlige plejeopgaver, men også forskelligt rengøringsarbejde.

Museumstankerne må ses i sammenhæng med, at det er vanskeligt at finde arkivalier og genstande til dokumentation af sygeplejen i de eksisterende arkiv- og museumssamlinger. I april 1991 besluttede Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse derfor at henlægge et beløb fra organisationens overskud til en speciel museumsfond for derved at sikre etableringen og driften af det museum, som det var blevet besluttet at oprette.

Den indsamlingskampagne, som Dansk Sygeplejeråd satte i gang samme efterår gennem annoncering i 'Sygeplejersken' og ved henvendelser til landets borgmestre, har vist, at museumsplanerne blev mødt med velvilje. Mange former for inventar og hjælpemidler fra hospitaler samt uniformer, billeder, bøger, undervisningsmateriale mv. er allerede indkommet, men indsamlingen fortsætter, så samlingen kan blive så komplet som muligt.

Det indsamlede materiale venter nu på den endelige registrering, der sættes i gang i foråret 1997. Sygeplejehistorisk Museum vil få

Side 32

En hjemmesygeplejerske på arbejde ca. 1950. Selv om der allerede fra sidst i 1920'erne fandtes enkelte motoriserede hjemmesygeplejersker, var det først efter 2. verdenskrig, at bilen for alvor begyndte at fortrænge cyklen som hjemmesygeplejerskens befordringsmiddel. Efterfølgeren for den afbildede Morris 8 – Morris Minor – blev så populær, at en af farverne, som kunne leveres, blandt forhandlere kaldtes 'sygeplejerskegrøn'.

Side 33 

til huse i to pavilloner ved det tidligere Julemærkesanatorium, nu Koldingfjord, og planen er, at det skal åbnes som led i festligholdelsen af Dansk Sygeplejeråds 100-års jubilæum i efteråret 1999.

Det forestående jubilæum har også sat andre historiske aktiviteter i gang. Således udarbejdelsen af en bog om Dansk Sygeplejeråds 100-årige historie.

Den vigtigste kildegruppe i forbindelse med dette arbejde er organisationens meget omfattende arkiv, der bl.a. med henblik på historieskrivningen er blevet ordnet af historiker Preben Balling, og dermed gjort tilgængeligt for forskning.

Den interesse for historien, der er blevet udvist fra Dansk Sygeplejeråds side de seneste ti år, viser, at det ikke kun er organisationens snævre historie, der ønskes belyst, men i høj grad også fagets historie. Da sygeplejerskernes fag og organisation historisk set altid har været snævert forbundet, er dette sammenfald af organisationens og fagets historie både forklarligt og uundgåeligt.

International trend

Dansk Sygeplejeråds historieprojekt må ses i snæver sammenhæng med den voksende interesse, der internationalt er blandt sygeplejersker for at finde fagets historiske rødder. En interesse, der har udmøntet sig i en øget forskning på området og i udgivelse af sygeplejehistorisk litteratur.

Som et resultat af den øgede forskning og efter flere forgæves forsøg, så det internationale sygeplejehistoriske tidsskrift 'International History of Nursing Journal' for et års tid siden dagens lys støttet af det engelske sygeplejehistoriske selskab 'RCN History of Nursing Society'. Udgiverne, der tilstræber at give tidsskriftet en akademisk standard, håber, at det hermed vil lykkes at skabe dels et internationalt forum for debat og udvikling af sygeplejehistorien, dels et netværk for forskere, der beskæftiger sig med sygeplejens historie.

Den øgede forskning i og interesse for sygeplejens historie både nationalt og internationalt afspejles endelig også i en række internationale konferencer, hvor temaet er rent sygeplejehistorisk, eller hvor sygeplejehistorien indgår som et blandt flere mere eller mindre beslægtede temaer.

Senest var dette sidste tilfældet ved den internationale medicinhistoriske konference, der i september 1996 blev afholdt på øen Kos i Grækenland, samt ved den nordiske kvindehistorikerkonference, der måneden før blev afholdt ved Oslo. I den sidstnævnte konference deltog godt 100 kvindehistorikere, de fleste med diskussionsoplæg. Sygeplejehistorien var emnet for vore egne oplæg, samt oplæg holdt af sygeplejerske og ph.d.-studerende Susanne Malchau og Hanne Sørensen, nyuddannet historiker.

Det interessante er i denne forbindelse at konstatere, at det ellers så traditionelle kvindefag, sygeplejen, så at sige har glimret ved sit fravær inden for 1970ernes og 80ernes kvindehistoriske forskning. Men med de seneste års voksende sygeplejehistoriske interesse er sygeplejehistorien blevet en integreret del af kvindehistorien. En vigtig forudsætning herfor har selvfølgelig været, at der inden for den sygeplejehistoriske forskning har været en åbenhed for og en erkendelse af det nødvendige i også at se sygeplejehistorien i et kvindeperspektiv.

Kvindeperspektivet var centralt i den internationale sygeplejehistoriske konference, der i september 1996 blev afholdt på universitetet i Nottingham. Konferencen, hvis overordnede tema var 'Nursing, women's history and the politics of welfare', blev arrangeret af sygepleje- og jordemoderinstituttet ved universitetet.

I konferencen deltog omkring 200, hvoraf langt størstedelen havde en baggrund som sygeplejersker eller jordemødre. Vi var fire deltagere fra Danmark, nemlig foruden os selv Susanne Malchau og Anne Løkke, universitetsansat historiker, der forsker i jordemoderfagets historie.

Arrangørerne af konferencen havde tre år tidligere forsøgsvis indbudt til en sygeplejehistorisk konference. Den blev en sådan succes, at de gentog indbydelsen i 1996 og nu håber på, at det vil kunne blive en tilbagevendende begivenhed. Det store antal deltagere fra hele verden har da også vist et vældigt behov for at mødes og udveksle viden og erfaringer inden for sygeplejehistorien. Ikke mindst gælder det for forskere fra de små sprogområder, hvis publikationer af sproglige grunde normalt ikke når bredt ud internationalt. Også her vil 'International History of Nursing Journal' kunne få en mission.

En enkelt international sygeplejehistorisk konference fortjener særligt at blive fremhævet, nemlig den konference, der arrangeres af det canadiske sygeplejehistoriske selskab og afholdes medio juni 1997 i Vancouver, dvs. umiddelbart før afholdelsen af ICNs kongres samme sted.

Det er første gang i ICNs historie, der afholdes en sygeplejehistorisk konference i tilslutning til dennes kongres. Dermed skriver konferencen i sig selv historie.

Det bliver spændende at se, om den sygeplejehistoriske interesse vil afspejle sig på konferencen i en sådan grad, at det vil skabe tradition for, at der fremover i forbindelse med ICNs kongresser vil blive afholdt sygeplejehistoriske konferencer. Det vil dog kræve en særlig interesse og vilje til et stort planlægningsarbejde blandt sygeplejersker i det land, hvor ICNs kongres skal afholdes.

Forfatterne er ansat i Dansk Sygeplejeråd. Esther Petersen har skrevet en række bøger om organisationens og sygeplejens tidlige historie og forbereder etableringen af det sygeplejehistoriske museum. Nete Balslev Wingender, som tidligere har skrevet historien om Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, skriver på Dansk Sygeplejeråds 100-årige historie. 

Nøgleord: Historie, sygeplejens historie.​