Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forsvaret sikrer traumecenter

12 afdelingslæger, ansat og betalt af forsvaret, skal arbejde i et nyt traumecenter på Rigshospitalet, når de ikke er udsendt af forsvaret. De skal danne kernen i en udvikling af traumatologien til et amerikansk ATLS-niveau. Det nye traumecenter får hele Sjælland som optageområde og kan udsende traumehold til multitraumatiserede patienter med bl.a. helikopter. Ordningen får derfor i første række betydning for tilskadekomne i civilbefolkningen.

Sygeplejersken 1997 nr. 12, s. 4-5

Af:

Peter Skeel Hjorth, chefredaktør

SY-1997-12-4-1Generallæge Knud Jessen, Forsvarets Sundhedstjeneste: ''Hvis man ikke har rutine i at håndtere den lille, daglige ulykke, vil man aldrig kunne håndtere en skarp situation eller katastrofe."

Et traumecenter af internationalt tilsnit på mindst ATLS-niveau (ATLS = Advanced Trauma Life Support), tilpasset danske forhold, vil i løbet af kort tid blive oprettet på Rigshospitalet som det første af sin art her i landet. Det sker i et samarbejde med forsvaret, der har brug for et højt kvalificeret traumecenter på Rigshospitalet til behandling af tilskadekomne soldater fra Den Internationale Brigade, men de hidtidige planer herom er strandet på grund af bl.a. sygehusets dårlige økonomi.

Forsvarsministeren har udtalt, at man vil ansætte et antal traumatologer (anæstesiologer og ortopædkirurger), der stilles til rådighed for det kommende traumecenter, som i første række vil komme multitraumatiserede i civilbefolkningen til gode. Det er tanken, at dette traumecenter skal have hele Sjælland som optageområde og udsende traumehold til svært tilskadekomne efter ulykker, bl.a. med flyvevåbnets redningshelikopter fra Værløse. HS og Forsvarets Sundhedstjeneste har analyseret opgaven, og en plan, udarbejdet i fællesskab, er fremsendt til Forsvarskommandoen til endelig godkendelse.

Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har for længe siden truffet beslutning om oprettelse af et traumecenter på Rigshospitalet. Det skulle stå parat, når Den Internationale Brigade fra årsskiftet stod klar til at blive udsendt til verdens brændpunkter. Men på grund af Rigshospitalets dårlige økonomi så det så sent som i november ud til, at der ville gå mindst tre år, før traumecentret kunne blive en realitet, hvis planerne overhovedet ville blive ført ud i livet. 'Sygeplejersken' har fået oplyst, at forsvaret foreløbig vil ansætte 12 traumatologer.

Daglig rutine afgørende

''Forsvaret har en stor interesse i at få traumecentret oprettet, fordi vi dels skal uddanne traumatologer til brug for Den Internationale Brigade, dels skal kunne give sårede soldater en kvalificeret behandling, når de kommer hjem. Det skal samtidig være et sted, der kan udvikle den lægelige know how, som er et krav i international medicinsk indsats i dag. Det kræver, at et stort antal specialafdelinger går sammen om den opgave, og dem har vi på Rigshospitalet,'' siger generallæge Knud Jessen, Forsvarets Sundhedstjeneste.

Side 5

"Det vil sige, at vi skal have et traumecenter, der er i stand til at modtage vores soldater, og samtidig kan medvirke til at uddanne de traumatologer, der er brug for. Den uddannelse kan de kun få ved at medvirke i den daglige behandling af tilskadekomne fra det civile liv.

Det er jo en gammel sandhed, at hvis man ikke har rutine i at håndtere den lille, daglige ulykke, vil man aldrig kunne håndtere en skarp situation eller katastrofe. Tingene skal baseres på dagligdagen,'' præciserer generallægen. Knud Jessen beskriver perspektiverne for den civile indsats således:

''Jeg ser store muligheder i, at et traumecenter får base på Rigshospitalet med Sjælland og de nærmeste øer som optageområde og tillige har en præhospital aktivitet, således at man kan rykke ud med sit traumehold og hente de multitraumatiserede patienter.

Der er mange centralsygehuse på Sjælland, som er interesserede i at aflevere deres multitraumatiserede patienter til Rigshospitalet. Men vi ved allesammen, at en transport er et traume i sig selv, og skal man transportere en patient, skal det gøres ordentligt, dvs. med en mobil intensiv enhed, når der er tale om en akut multitraumatiseret patient.

Sådanne enheder har vi i flyvevåbnet i form af ambulancer og helikoptere, der kan hente patienter fx i Næstved. Her har sygehuset ikke et vagtberedskab, så det kan afgive kvalificeret personale til en transport. Derfor bliver den oftest ikke til noget. Man beholder patienten og klarer tingene, så godt man kan. Først når tilstanden er stabil, foretager man en overføring, og det er ikke optimalt.

Detaljerede aftaler

Derfor opstod idéen om, og det var som nævnt forsvarsministerens, at forsvaret skulle investere i et antal afdelingslægestillinger, der er forpligtet til at deltage i brigadens internationale aktiviteter, men havde deres daglige arbejde et civilt sted.

Når disse læger ikke er udsendt af os, og det vil kun være to ad gangen i højst to måneder, arbejder de for Rigshospitalet efter nøje aftalte retningslinjer. Som et af få lande har vi ikke indført det amerikanske ATLS-system herhjemme. Det vil jeg indføre i forsvaret. Det vil være oplagt, at de 12 afdelingslæger, ansat i forsvaret med arbejde på Rigshospitalet, bliver de første ATLS-instruktører her i landet.

Ud over selve traumatologien skal de uddannes i forskellige andre ting såsom epidemiologi, tropemedicin, katastrofe management – dvs. håndtering. Det har vi lagt kursusplaner for. Derfor vil det være oplagt at lade disse 12 afdelingslæger blive kernen i udviklingen af traumatologien i Danmark.

De skal som sagt ikke bare arbejde på Rigshospitalet, men stå ved siden af patienten uden for sygehuset så hurtigt, som det er muligt af hensyn til det, amerikanerne kalder 'den gyldne time', som har stor betydning for den patofysiologiske udvikling af et traume. Bl.a. lægeambulancen i hovedstaden har vist effekten af, at top-professionelle folk er til stede i løbet af kort tid.

Generallægen har beskrevet sine planer i et forslag, der er fremsendt til Hovedstadens Sygehusfællesskab, som har ladet det sagsbehandle på Rigshospitalet. Knud Jessen siger:

''Jeg har fået svar tilbage, at det er man meget indstillet på. Man har sagsbehandlet så detaljeret, at jeg har kunne udarbejde en funktionsbeskrivelse, som lige nu ligger til videre behandling i Forsvarskommandoen med henblik på, at Forsvarsministeriet tager kontakt med interesserede læger. Jeg forventer derfor, at det kommer op at stå snarest.''

Og hvad vil snarest sige?

''Jeg håber, at Forsvarskommandoen er klar til at sende det videre til ministeriet i løbet af kort tid – ja, inden påske.''

Nøgleord: Den Internationale Brigade, Forsvarets Sundhedstjeneste, katastrofeberedskab, Rigshospitalet, traumecenter.