Trin for trin i dansk beredskab

Fem minutter efter alarmen er lydt, kan udrykningsholdet bestående af anæstesisygeplejerske og anæstesilæge være klar til at blive afhentet af Falck. De medbringer en båre med tæpper, så de har et sted at stå op og arbejde. Foto: Anne-Li Engström.

Kommer der en melding til Slagelse Sygehus om, at der er sket en ulykke i tunnelen under Storebælt, går det medicinske beredskab straks i gang efter den beredskabsplan, der gælder ved alle andre ulykker. Beredskabet i forbindelse med en melding om en tunnelulykke er dog lidt anderledes. Det er nemlig aftalt på forhånd, at Slagelse Sygehus under alle omstændigheder sender et udrykningshold bestående af en anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske. Afhængig af udrykningsholdets tilbagemelding til sygehuset, vurderer den akut medicinske beredskabsleder på sygehuset, hvilket niveau i beredskabsplanen der skal sættes i værk.

Når alarmen lyder

Melding om en ulykke under Storebælt vil som ved alle andre ulykker indgå fra Politi eller Falck på en speciel telefon i skadestuen på Slagelse Sygehus – 'den røde telefon'.

Skadestuesygeplejersken modtager den første melding om, hvad der er sket og hvor mange tilskadekomne, der må forventes. Hun spørger, hvorfra og fra hvem opringningen kommer, og om der kan være kemisk forurening.

Meldingen skrives ned og optages i øvrigt automatisk på bånd. Herefter går Slagelse Sygehus' beredsskabsplan i gang, den består i, at man opretter en ledelsesstruktur og kalder en bestemt gruppe sammen. I første omgang kaldes den vagthavende ortopædkirurgiske afdelingslæge eller 1. reservelæge til skadestuen, og lægen ringer tilbage til Politi/Falck og får supplerende information. Lægen er nu beredskabsleder, og et særligt lokale i tilknytning til skadestuen er udvalgt til at være den akut medicinske kommandocentral, AMK'en. Ved ulykker i Storebæltstunnelen er det på forhånd aftalt med Falck, at de sender en sengeambulance til Slagelse Sygehus, som skal afhente udrykningsholdet.

Beredskabslederen beder sygehusets omstilling: 'kald ind svarende til trin 1' og så lyder personsøgerne i lommen på dem, der er omfattet af beredsskabsplanens trin 1, det vil sige overlægerne fra de skarpe specialer; kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesi og røntgen, foruden et antal sygeplejersker, laboranter og portører. Personsøgerne lyder med en bestemt lyd som tegn på, at de tilkaldte skal skynde sig. I løbet af fem minutter (den tid det tager at løbe til hjertestop i dagtimerne) er gruppen kaldt til orientering hos beredskabslederen i AM'en. Det udløses per automatik, at man får bemandet nogle nøgleområder på sygehuset.

Udrykningsholdet rykker ud

Udrykningsholdet skal blot trække i tøjet, der hænger parat, og tage en rygsæk med akut medicinsk udstyr og lægemidler med sig, foruden en båre med supplerende udstyr. I teorien kan udrykningsholdet køre fra sygehuset fem minutter efter, at alarmen er lydt. Køretiden fra Slagelse til Korsør er 15 minutter, så 20 minutter efter alarmen er lydt, skal udrykningsholdet i princippet i dagtiden kunne være ved Storebæltstunnelen. Udrykningstiden kan dog forlænges væsentligt, hvis alle tre sengeambulancer i Slagelse er i brug samtidig. I så fald skal ambulancen skaffes fra Holbæk, Korsør eller Skælskør. Sygehuset har ikke sin egen udrykningsvogn.

På Korsør station er der forberedt et kommandostade, hvor der sidder en politimand, en næstkommanderende for beredskabsinspektøren (som er indsatsleder), en DSB-mand og en ambulancemand. Ventepladsen til de forulykkede passagerer er på forhånd udpeget.

Når udrykningsholdet kommer frem til kommandostadet, vil de få at vide, hvad der er sket i tunnelen. Bane/vej-køretøjet, BVK'en, er måske inde i tunnelen og kommandostadet har fået efterretninger om tilskadekomne og om sikkerheden i tunnelen. Inden udrykningsholdet beslutter, om de skal køre med ind i tunnelen, skal de dog først ringe hjem og forhøre sig med beredskabslederen, og sammen vurderer de, om beredskabsplanens niveau 2 skal sættes i værk – det vil sige, om der skal sendes yderligere to medicinalpersoner ud af huset, så man har et fuldt lægehold. Der kan gå over en time, før de første tilskadekomne vil blive bragt ud af tunnelen, så sygehuset har god tid til at bemande ventepladsen foran tunnelen og forberede sygehuset på at skulle modtage patienterne.

Lægeholdet rykker ud

De to personer, der skal gøre lægeholdet komplet, består af en ortopædkirurgisk læge og en skadestuesygeplejerske. Den ortopædkirurgiske læge er udstyret med en blå vest, hvorpå der står 'KOOL'. KOOL står for 'koordinerende læge'. Det er KOOL'en, der har ansvaret for koordineringen af den medicinske indsats på skadesstedet, men det er beredskabslederen på sygehusets AMK, der har den øverste kommando. Hvis korpslægen fra Falck skulle være på skadestedet, er det for at støtte sit personale fra Falck, men korpslægen har ingen ledelsesmæssig kompetence på skadestedet.

''Ideelt set skal der helst være en ekstra læge med i lægeholdet, så den ortopædkirurgiske læge kan være KOOL, uden samtidig at være den eneste læge på ventepladsen, der kan behandle de tilskadekomne, der er bragt ud af tunnelen. Hvis vi har kirurger nok, sender vi yderligere en kirurg af sted,'' siger overlæge Torben Mondorf fra Anæstesiafdelingen på Slagelse Sygehus. Det er ham, der har det overordnede ansvar for den medicinske del af Storebæltsberedskabet i Vestsjællands Amt.

Igen afhængig af meldingerne om skadernes omfang kan beredskabslederen vurdere, at der er behov for yderligere medicinsk assistance, som enten kan frigøres fra Slagelse Sygehus, men mest sandsynligt skal hentes i form af assistance fra et lægehold fra et af de andre akutsygehuse i området, det kan være fra Næstved, Holbæk, Odense eller

Side 15

eventuelt lægeambulancen fra København. Assistance fra de andre sygehuse kan være fremme senest i løbet af en time (se kortet).

Slagelse Sygehus kan i dagtiden operere to patienter ad gangen og bemande fem skadelejer, så fem svært tilskadekomne kan vurderes ad gangen. Er der flere svære skader, bliver patienterne derfor kørt til et af de andre sygehuse. Det er beredskabslederen på sygehuset, der står for koordineringen mellem sygehusene. Beredskabslederen giver KOOL'en besked om, hvor patienterne skal køres hen.

Beredskab efter klokken 16

Efter klokken 16 og i weekenden gælder stadig samme beredskabsplan som i dagtiden, men de personer, der er omfattet af planen, er ikke nødvendigvis til stede på sygehuset. Efter klokken 16 er der for eksempel kun to anæstesilæger (den ene i tilkald) og to-tre anæstesisygeplejersker i vagt, og hvis de er optaget af arbejde, er det ikke sikkert, de kan sendes ud af huset. Hvis udrykningsholdet ikke kan frigøres fra sygehuset, må beredskabslederen skaffe et udrykningshold fra et andet sygehus, og derfor kan der nemt gå op mod en time, før udrykningsholdet er fremme ved Korsør Station.

''Vi har en bestemt måde, vi starter en tilkaldeliste på. Nogle af anæstesilægerne bor få minutter fra sygehuset, men der er også nogle, der bor i København, og derfra vil det tage op imod halvanden time, før de kan nå frem. Derfor vil beredskabslederen selvfølgelig prøve at ringe til nogen af dem, der er i området. De fleste sygeplejersker bor i området, og de kan hurtigt være her,'' siger Torben Mondorf.

Om natten er der kun én anæstesilæge og to sygeplejersker i vagt. Togene kører dog ikke i tunnelen efter midnat, men hvis ulykken sker, mens natholdet er på vagt, vil Slagelse Sygehus ikke kunne sende det personale, der er på sygehuset, ud af huset. I så fald skal udrykningsholdet frigøres fra bagvagterne.

''Når forvagterne er kvalificerede, kan bagvagten godt være i tilkald meget langt væk, og det kan give problemer i en katastrofesituation, specielt når der også er blevet færre akutsygehuse generelt på landsplan. I vores amt er Nyborg, Ringsted og Kalundborg droslet ned, så der er færre ressourcer at trække på. Jeg har overvejet, om vi kunne bruge lægeambulancen i København som udrykningshold. Den kunne være fremme på en time,'' siger Torben Mondorf.•

Nøgleord: Akut medicin, katastrofeberedskab, Slagelse Sygehus, Storebælt.