Udrykning til fods

Fødderne kan vise sig at være det hurtigste og mest fleksible transportmiddel, når læge og sygeplejerske skal ind i Storebæltstunnelen for at komme kvæstede til undsætning ved en eventuel ulykke i tunnelrøret. Det viste katastrofeøvelsen den 22. januar.

Mens ca. 80 mere eller mindre alvorligt 'tilskadekomne' befandt sig i tunnelrøret uden nogen form for nødbehandling, måtte læger og sygeplejersker stå og vente på perronen uden for tunnelen i en halv time, uden at kunne foretage sig noget. Toget, der skulle tage hospitalspersonalet med, var alt for længe om at komme af sted. Det havde været hurtigere for det udsendte sundhedspersonale at gå til fods ind i tunnelen, og det kan blive løsningen ved fremtidige øvelser og eventuelle virkelige ulykker. Det er muligt at færdes på fortovene i tunnelen, men den er otte km lang, så i værste fald kan det blive en ret lang fodtur på over en time.

Øvelsen i januar afslørede en række mangler ved redningsindsatsen, og nogle af dem forsøger man at udbedre inden den næste store øvelse, der finder sted 10. april. Men de ufleksible transportmuligheder ind i og ud af tunnelen er det vanskeligt at gøre noget ved.

I det tunnelrør, hvor ulykken er sket, kan der være brand eller udslip af farlige stoffer. Derfor vil det meste af redningsaktionen ind i tunnelen foregå gennem det raske tunnelrør.

Det betyder, at der kun er et enkelt togspor til rådighed.

Via dette spor skal der efter planen pendle tog frem og tilbage. Det skal transportere redningspersonale og materiel ind, og tilskadekomne og raske passagerer ud. Der findes ingen egentlige redningkøretøjer ud over det såkaldte bane-vej-køretøj, BVK, der medbringer udstyr til brandslukning og kemiske ulykker. BVK'en kører ind og bliver stående ved ulykkesstedet med sit udstyr. Pendlingen ud og ind af tunnelen sker i stedet med almindelige togvogne og med godsvogne, der føres frem af dieseldrevne troljer. Ingen af vognene er indrettede specielt til transport af syge og kvæstede.

Ved øvelsen i januar blev det ikke til meget pendling. Under hele redningsaktionen lykkedes det kun at få et enkelt intercitytog (det såkaldte evakueringstog) frem og tilbage én eneste gang, og siden en godsvogn til afhentning af tilskadekomne.

''At gå ind til fods, er slet ikke så tosset en løsning. I hvert fald skal læger og sygeplejersker ikke stå og vente i timevis. Så kan de lige så godt begynde og gå,'' siger anæstesioverlæge ved Centralsygehuset i Slagelse Torben Mondorf. Han har det overordnede ansvar for den medicinske del af Storebæltsberedskabet i Vestsjællands Amt.

Under øvelsen i januar viste det sig også, at et udrykningshold fra Nyborg Sygehus selv var gået ind i tunnelen fra Sprogø-siden, og kom lige så hurtigt til det forulykkede tog som folkene fra Slagelse Sygehus. Et udrykningshold fra Odense Universitetshospital var kommet i helikopter til Sprogø, men da der var nok personale her, fløj man videre til Halskov for at forstærke ventepladsen. Øvelses-katastrofen var sket midt i tunnelrøret, nogenlunde lige langt fra Sprogø og Korsør.

Side 17

Katastrofeøvelse i tunnelen under Storebælt den 22. januar i år. Øvelsen afslørede en række mangler ved redningsindsatsen. Foto: Anne-Li Engström
 

Side 18 

Ventede en halv time

Det er Centralsygehuset i Slagelse, der står for det medicinske beredskab ved ulykker under Storebælt. Dértil indløber alarmen, og derfra udsendes det første udrykningshold, normalt en læge og en sygeplejerske, eventuelt flere.

Ved januar-øvelsen gik der 12 minutter, fra lokomotivføreren havde slået alarm, til beskeden nåede sygehuset. Alarmeringsproceduren skal nu ændres, så sygehuset får hurtigere besked.

Under optimale omstændigheder kan udrykningsholdet stå på Korsør station 20 minutter efter, at alarmen er indløbet til sygehuset. Ved øvelsen ankom de første læger og sygeplejersker til Korsør, 27 minutter efter at sygehuset havde modtaget alarmen. Man valgte fra starten at sende et fuldt lægehold med en anæstesilæge, en anæstesisygeplejerske, en kirurg og en skadestuesygeplejerske. Når holdet ankommer til Korsør-området, henvender det sig til kommandostadet på Korsør Station. Hvis ulykkesstedet er erklæret sikkert, dvs, hvis der ikke er farligt pga. brand, giftige gasser eller andet, er det meningen, at de først ankomne medicinalpersoner skal sendes ind i tunnelrøret for at skaffe sig overblik over skadestedet, melde tilbage til den lægelige koordinator, og siden begynde at yde nødbehandling til de tilskadekomne. Uden for tunnelrøret oprettes en såkaldt venteplads, hvor tilskadekomne, der bringes ud af tunnelen, skal samles og vurderes af sundhedsfagligt personale. Men når udrykningsholdet ankommer, er der normalt ikke begyndt at komme tilskadekomne ud af tunnelen endnu. Derfor vil personalet gøre mest gavn inde ved selve skadestedet.

''Man ved, at det vil tage mindst op imod en time, før de første tilskadekomne kommer ud af tunnelen. Derfor behøver ventepladsen ikke meget bemanding fra starten, og man kan sende udrykningsholdet ind i tunnelen med det første tog. For hvis de ikke kommer med det første, kan der godt gå længe, før der bliver en ny mulighed,'' siger Torben Mondorf.

Under øvelsen i januar var to sygeplejersker og en læge efter en del forviklinger klar til at blive sendt ind i tunnelrøret kl. 10.50, dvs. 38 minutter efter at lokomotivføreren havde slået alarm kl. 10.12. Men det tog, der skulle bringe de tre medicinalpersoner ind til skadestedet, kom først af sted kl. 11.20. Tidsfaktorerne skal ses i lyset af den såkaldte 'gyldne time', der i traumatologien er fristen for nødbehandling af katastrofeofre.

Et af problemerne er, at toget skal vente på, at både lægehold, ambulancefolk, politi og redningsmandskab er til stede, så de alle sammen kan komme med ind.

''Det har været diskuteret, om man kunne have nogle mindre enheder, der kunne sendes af sted efterhånden. Fx dræsiner. Men det er heller ikke godt, at folk på eget initiativ begynder at køre frem og tilbage og optage sporet. Det er bedre, at vi får togene til at køre ordentligt. Men det er en vanskelig opgave at styre trafikken ud og ind,'' siger Torben Mondorf.

Tung løsning

Den allerførste udrykning ind i tunnelrøret ved en ulykke sker med det såkaldte bane-vej-køretøj, eller i daglig tale BVK. Det er et køretøj, der både kan køre på almindelig vej og sættes på skinner. BVK'en er udrustet med brandslukningsudstyr og udstyr til håndtering af kemiske udslip. Desuden findes akutmedicinsk udstyr, bårer og tæpper.

Der eksisterer kun et bane-vej-køretøj og det står til daglig på redningsstationen i Korsør, 12 km fra tunnelmundingen i Korsør. Hvis alarmen lyder, skal BVK'en køre til tunnelmundingen, hvor det skal skinnesættes og køre ind i tunnelen til ulykkesstedet. Normalt vil BVK'en blive sendt gennem det raske tunnelrør, hvor det er meningen, at det skal standse ud for den tværtunnel, der er nærmest ulykkesstedet. Ved øvelsen den 22. januar var der store problemner med BVK'en. Chaufføren havde meget svært ved at få sat køretøjet på skinner, og det kørte først ind i tunnelen en halv time efter alarm. Det ankom til ulykkesstedet kl. 10.55, dvs. 43 minutter efter alarmen. Hvilket må siges at være meget sent, da det er den første hjælp, der når frem til ulykkesstedet overhovedet.

''Det er en tung løsning,'' siger Torben Mondorf: ''Banevejkøretøjet er en stor tung vogn. Der er kun én, og bare en grusbunke er nok til, at den ikke kan komme nogen vegne.''

Ved øvelsen i januar var BVK'en bemandet med seks brandfolk, og de er ikke uddannet til at behandle tilskadekomne, men udelukkende til brandslukning og bekæmpelse af kemiske udslip. Det var et stort problem, at der overhovedet ikke blev ydet nogen form for professionel nødbehandling, før lægen og sygeplejerskerne ankom efter syv kvarter. Derfor overvejer man nu at sende to-tre ambulancebehandlere med BVK'en. De vil kunne tage sig af de kvæstede, indtil hospitalspersonalet ankommer.

Der bliver ikke tale om at sende læger eller sygeplejersker med bane-vej-køretøjet. Mandskabet på BVK'en risikerer at komme ind til en brand, og de må være trænede i at benytte røgdykkerudstyr.

Kvæstede i godsvogn

De læger og sygeplejersker, der udsendes fra Slagelse Centralsygehus, medbringer hver en rygsæk med udstyr. Taskerne rummer medicin, smertestillende og andre præparater til akut behandling, venfloner, Rubenspose og udstyr til at intubere med. Desuden nogle få i.v.-væsker til erstatning af blodtab.

Det er de samme tasker, som til daglig anvendes ved overflytninger af patienter. Lægerne og sygeplejerskerne kender derfor indholdet og er trænet i at benytte det.

Normalt vil der være udstyr nok til at yde førstehjælp til ca. syv tilskadekomne, afhængigt af hvilke skader det drejer sig om. Men der kan komme til at mangle i.v.-væsker, hvis der går lang tid, inden de tilskadekomne evakueres ud af tunnelen. Der findes nogle ekstra

Side 19

i.v.-væsker i BVK'en. Og hvis det medicinske personale i tunnelen i øvrigt kommer til at mangle udstyr, kan de få det ude fra ventepladsen, hvis ellers der viser sig en mulighed for at transportere det gennem tunnelrøret.

Under øvelsen i januar blev nogle af de kvæstede kørt ud med evakueringstoget, som var et IC 3-tog, resten af de svært tilskadekomne kom senere ud med en godsvogn.

Der findes ingen specielle togvogne, der kan benyttes til transport af de svært tilskadekomne patienter. I intercityvognene er det vanskeligt at få plads til liggende patienter, og den bedste løsning er derfor at lejre de kvæstede på gulvet i en godsvogn. Vognene har ingen faste installationer af lejer eller af fx ilt og sug. Til gengæld har ambulanceredderne i deres rygsække både iltflaske og sugeaggregat, så det kan lade sig gøre at behandle en patient på gulvet i godsvognen.

Det såkaldte bane-vej-køretøj, i daglig tale kaldet BVK. Det kan både køre på almindelig vej og sættes på skinner. Det er placeret på Korsør Beredskabsstation, 12,5 km fra Storebæltstunnelen.Foto: Nordfoto

Passagerer skal gå ud

De passagerer, der skal evakueres, kan også få lov at bruge deres ben, hvis de i det hele taget kan gå. Under øvelsen i januar fik man hurtigt alle mobile passagerer ud af ulykkestoget og over i det raske tunnelrør. Men der kom intet evakueringstog til at hente dem. Grupper af passagerer strejfede om i tunnelrøret og ventede.

I rapporterne fra øvelsen konkluderer man, at det for fremtiden er den bedste løsning at få hele gruppen af raske passagerer til at gå langs med fortovet ud af tunnelrøret mod Sprogø.

''Det er bedre, at de går, end at de står stille og fryser et sted uden at få nogen information. For så begynder de at få egne ideer og strejfer rundt og går i vejen for redningsarbejdet. Det er lettere at styre dem, hvis de kommer i gang med at gå,'' siger Torben Mondorf.

Vandringen ud af tunnelrøret skal altså holde de raske passagerer beskæftiget. Planen er så, at man vil forsøge at få et evakueringstog fra Sprogøsiden til at møde de gående passagerer, samle dem op og køre tilbage til Sprogø.

''Selvfølgelig vil der være en del, der ikke selv kan gå, men dem må man så tage hånd om på anden måde,'' siger Torben Mondorf.

Ikke helt ufarligt

Det, at der skal gå mennesker i tunnelen, mens der også kan komme tog forbi, er ikke helt ufarligt.

Når et intercitytog normalt kører gennem tunnelen med 120 km i timen, siger man, at der opstår et lufttryk omkring toget, der vil vælte folk omkuld, hvis de befinder sig i tunnelrøret.

''Redningstogene i forbindelse med en ulykke, vil ikke køre helt så stærkt. De vil holde en hastighed, der svarer til den, et s-tog kører til perron med,'' siger Torben Mondorf: ''Men under øvelsen i januar opstod faktisk en situation, der ikke var helt ufarlig. Da bane-vej-køretøjet kørte ind i tunnelen, kom det i første omgang til at køre en tværtunnel for langt. Det kørte med ret høj hastighed forbi en gruppe mennesker, der stod ved ulykkesstedet. Derefter bakkede BVK'en for fuld drøn tilbage,'' fortæller Torben Mondorf.

Senere da evakueringstoget omsider kom kørende fra Korsør, mødte det først flere grupper af gående passagerer, og lokomotivføreren standsede og samlede dem op i toget, hvorefter det kørte videre ind i tunnelen til ulykkesstedet.

''Det var måske ikke særligt hensigtsmæssigt, at transportere passagererne ind i tunnelen igen, men det var nok alligevel den bedste løsning at tage passagererne op, da de ellers kunne være blevet kørt over,'' mener Torben Mondorf.•

Nøgleord: Beredskabsøvelse, katastrofeberedskab, medicinsk beredskab, Storebæltstunnelen.