Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Henvisningen afgør ventetiden

Den måde, de praktiserende læger beskriver deres patienters sygdomme og lidelser på, når de sender en henvisning til et hospital, er reelt afgørende for, hvor hurtigt patienterne kommer under behandling.

Sygeplejersken 1997 nr. 15, s. 13

Af:

Claus Leick, journalist

SY-1997-15-13-1Illustration: Poul Holck

Det er reelt ganske få linier i en henvisning fra den praktiserende læge, der afgør, hvor hurtigt hans patient kan få en tid til behandling på et sygehus.

Når overlæge Knud-Erik Stocklund på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Viborg Sygehus, sammen med sin kollega skal vurdere og prioritere i den daglige bunke af henvisninger, har ordvalget og de informationer, som de praktiserende læger har skrevet om deres patienter, en helt afgørende indflydelse på, hvor hurtigt den pågældende patient får en tid.

Situationen er den samme for de fleste læger på andre sygehuse. De har hverken talt med eller undersøgt de patienter, som de skal prioritere imellem, når der er ventetid på en behandling, men støtter sig 100 procent til de praktiserende lægers diagnoser.

''Reelt betyder det, at de praktiserende lægers temperament og formuleringsevne ikke kan undgå at påvirke den prioritering mellem patienterne, som vi skal foretager,'' forklarer Knud-Erik Stocklund.

Han nævner som et eksempel, at den praktiserende læges forskellige måder at beskrive en knude på hos en patient, reelt afgør, om den pågældende patient får en tid straks, skal vente kort tid eller lang tid på behandling.

''Lægen kan eksempelvis skrive, at patienten har en knude og at han tror, at det er noget alvorligt. Lægen kan også blot konstatere, at der er en knude. Eller han kan skrive, at der er en knude, men at han ikke tror, at det er noget alvorligt,'' forklarer Knud-Erik Stocklund og tilføjer, at disse tre diagnoser i teorien nemt kunne være tre forskellige lægers beskrivelser af den samme patient.

''De praktiserende læger er selvfølgelig vores kolleger, men omvendt er de også patienternes advokat, siger Knud-Erik Stocklund. Nogle praktiserende læger vælger således nogle følelsesladede og vurderende formuleringer frem for blot at beskrive, hvad de har konstateret i deres undersøgelse af patienten.

Rykker for en tid

Også når en patient er blevet visiteret og er blevet placeret i en ventegruppe, kan den praktiserende læge være med til at påvirke, om den pågældende patient eventuelt kan komme hurtigere til.

''Hvis lægen ringer her til afdelingen og forklarer, at patientens tilstand er blevet forværret, tager vi den pågældendes situation op til fornyet vurdering,'' forklarer Knud-Erik Stocklund.

Det samme kan ske, når en patient selv ringer og forklarer, at hun er blevet dårligere.

''Det er en frygtelig vanskelig situation, fordi vi jo kun kan foretage vores vurdering ud fra, hvad patienten og de praktiserende læger fortæller os,'' siger Knud-Erik Stocklund. Resultatet bliver, at de patienter, som enten selv ringer eller får deres læge til det, jævnligt har held til at blive rykket frem på ventelisten. For nogle er det helt berettiget, fordi deres sygdom eller lidelse har udviklet sig til det værre. For andre er den fysiske tilstand ikke blevet forværret, men fordi de mentalt har svært ved at leve med en lang ventetid og derfor gentagne gange ringer til afdelingen, beslutter Knud-Erik Stocklund og hans kolleger måske, at deres samlede situation berettiger dem til, at de bliver rykket frem i køen.•

Nøgleord: Praktiserende læger, prioritering, ventelister, ventetider.