Ni måneder der varer hele livet

Ingen periode i livet er vigtigere for barnets helbred end de første ni måneder i mors mave. Ikke alene medfødte lidelser, men også sårbarhed for senere sygdomme påvirkes af, hvad der er sket under graviditeten. Nu skal en af de største befolkningsundersøgelser inden for forebyggelse kortlægge levevaner og miljøpåvirkninger under graviditeten og i den tidlige barndom. Oplysningerne kan bruges, når man vil undersøge forhold omkring barnets sundhedstilstand i barndommen og senere i livet.

Forskningsprojektet, der hedder 'Bedre sundhed for mor og barn', vil involvere 100.000 gravide kvinder, der i løbet af de næste år skal interviewes under graviditeten og igen seks måneder og 18 måneder efter fødslen. Interviewene før fødslen skal kortlægge levevilkår og levevaner, helbred, arbejdsforhold og medicinforbrug hos moderen og barnet, og moderen skal endvidere udfylde et spørgeskema om kostvaner. Derudover skal deltagerne bidrage med blodprøver fra to tidspunkter i graviditeten samt en blodprøve fra navlesnoren. Interviewene efter fødslen har fokus på barnet og dets udvikling. Deltagelse i projektet er frivillig, og mødrene kan melde fra når som helst undervejs. Barnet skal som 18-årig give sin accept af, om oplysningerne fortsat må gemmes og anvendes til forskningsformål.

Det er projektledelsen og styregruppen bag projektet, der er ansvarlig for anvendelsen af det omfattende biologiske og statistiske materiale, der opbevares på Seruminstituttet. Projektledelsen består af professor Jørn Olsen, professor Thorkild I. A. Sørensen, forskningsprofessor Mads Melbye og antropolog, dr.med. Peter Aaby. Alle forskningsprojekter skal godkendes af projektets styregruppe og derefter af de videnskabsetiske komiteer. Både danske og udenlandske forskere har allerede vist interesse for det kommende datamateriale.

Center for Epidemiologisk Grundforskning på Statens Serum Institut er sekretariat for projekt 'Bedre Sundhed for mor og barn'.

Sygeplejeforskning

Umiddelbart bliver hverken sygeplejersker eller sundhedsplejersker direkte involveret i undersøgelsen, men projektets ledelse er interesseret i at samarbejde om projekter, som sygeplejersker også har interesser i. To sundhedsplejersker sidder med i en projektgruppe, der er med til at udforme de spørgsmål, der skal stilles til mødrene ved telefoninterviewene efter fødslen.

''Vi deltager i en projektgruppe, der også består af for eksempel psykologer, læger og epidemiologer, som i samarbejde planlægger undersøgelsens forløb efter fødslen. Spørgsmålene til mødrene er meget nøje planlagt, vi har rådført os med forskellige eksperter, og vi har prøveinterviewet nogle mødre,'' fortæller institutleder og cand.cur. Chirstin Plate på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København, der sammen med cand.cur. Anne Salter er medlemmer af projektgruppen. De er begge sundhedsplejersker.

''Sygeplejersker rundt omkring på for eksempel føde- og børneafdelinger og sundhedsplejersker vil i de kommende år støde på mødrene, der deltager i undersøgelsen. For eksempel ved at mødrene stiller spørgsmål til undersøgelsen. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker er orienterede om projektet,'' mener Chirstin Plate.

Hun fremhæver, at den store databank af oplysninger om de gravides levevis og barnets sundhed vil være værdifuldt materiale for sygeplejersker og sundhedsplejersker i deres fremtidige forskning.

''Både Anne Salter og jeg har planlagt subprojekter, hvor vi skal bruge datamaterialet,'' fortæller Chirstin Plate.

Der vil gå en del år, før projekt 'Bedre sundhed for mor og barn' kaster de mange resultater af sig, og hensigten med projektet er netop også at forebygge i forhold til kommende generationer. Allerede om et par år vil projektet dog kunne vise de første resultater. Projektleder Jørn Olsen mener for eksempel, at man kan få ny viden om årsagerne til de sene aborter og de medfødte misdannelser – for eksempel om, hvilke påvirkninger der øger risikoen for et misdannet barn. Projektet er for størsteparten finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, men også Apotekerfonden af 1991, Sundhedsministeriet, Amterne og H:S er blandt dem, der har bidraget økonomisk.

Nøgleord: Børn, forskning, graviditet, graviditetsundersøgelser.