Kun de bedste får

''Forskning kan være med til at øge prestigen for faget,'' mener kontorchef i forskningsministeriet Merete Reuss (tv), der her får sig en snak med professor Anne Lise Salling og forskningssygeplejerske Ingrid Egerod. Foto: Kirstine Theilgaard.

Opskriften lyder enkel på papiret: Lav forskning af kvalitet, så får I penge og indflydelse.

Kontorchef i Forskningsministeriet Merete Reuss ved godt, det er nemmere sagt end gjort. Især hvis man er en ny, ung videnskab som sygeplejeforskningen i Danmark. Men vil man have plads i det akademiske selskab, er der ingen vej udenom: Kvalifikationerne skal være i orden og projektet godt!

Merete Reuss var gæst på Dansk Sygeplejeråds Forskertræf på Vilvorde Kursuscenter, hvor hun var blevet bedt om at give sit bud på, hvordan sygeplejerskerne sikrer sig indflydelse med deres forskning i relation til Den Nationale Strategi for Dansk Sundhedsforskning (NASTRA-rapporten).

Rapporten afdækker, hvad det er, man gerne vil nå med sundhedsforskningen i Danmark, og hvad der har den højeste prioritering. Til de prioriterede områder hører eksempelvis forskning i forebyggelse og sundhedstjenesteforskning. ''Det er områder, jeg ville satse på, hvis jeg sad i jeres stol,'' lød rådet fra Merete Reuss, hvis indlæg også rummede en gennemgang af de finansieringsmuligheder, der nu engang er for forskerne i dagens Danmark.

Der er især to steder, det vil være naturligt for sygeplejerskerne at søge, nemlig hos kommuner og amter og hos det sundhedsvidenskabelige forskningsråd. Her ved man godt, ifølge Merete Reuss, at sygeplejeforskningen fortsat er vigtig. Også selv om rådet ikke længere har afsat en særlig bevilling til sygeplejerskerne, sådan som det har været tilfældet i den overståede femårsperiode med opbygningen af ph.d.-studierne på Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

Sygeplejerskerne må nu konkurrere på lige fod med andre om de knappe forskningsmidler. Og i den kappestrid er det ikke et spørgsmål om, hvem man er. Kun de bedste og mest kvalificerede får penge, påpegede Merete Reuss.

Et af hendes meget kontante råd går på, at man fx kan kontakte sin lokale eller regionale repræsentant i de bevilgende råd og forsamlinger. Mere overordnet råder hun til at satse på en fælles strategi inden for sygeplejeforskningen, om ikke en national i første omgang, så en regional, hvor større grupper arbejder sammen.

''I sidder ret spredt,'' synes jeg. Derfor vil det være godt med en koordination af forskningsaktiviteterne,'' sagde hun og sluttede med en vigtig pointe: 'Forskning kan være med til at øge prestigen for sygeplejefaget. Forskning kan være med til at forbedre sygeplejens kvalitet og dermed skabe motivation og arbejdsglæde. Forskning kan inspirere og tiltrække de unge til faget.''

En fælles pligt

Også Yrsa Andersen, Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, beskæftigede sig med det dagsaktuelle spørgsmål – hvordan tiltrække de unge til sygeplejefaget?

''Sygeplejen har et imageproblem, som måske medfører, at faget ikke kan tiltrække kvalificerede ansøgere,'' sagde hun med udgangspunkt i Europarådets rapport om sygeplejeforskningen, som de europæiske sundhedsministre har tiltrådt tidligere på året.

Europarådet anbefaler at styrke forskningsindsatsen i den kliniske sygepleje ud fra de samme antagelser om, at forskningsbaseret sygepleje vil medføre bedre sygepleje, skabe større tilfredshed i arbejdet, give bedre kontrol med fagets udvikling og i det hele taget forbedre professionens status.

Side 21

Det er her, en national strategi for sygeplejeforskningen kan være nyttig, siger rådet og henviser til, at det er sundhedsmyndighederne og sygeplejerskernes egne organisationer i de enkelte lande, som har en fælles forpligtelse hertil.

''Det er jo pæne ord,'' sagde Yrsa Andersen, ''men hvordan kommer vi videre? Ét er i hvert fald helt sikkert. Der sker ingenting, hvis vi ikke selv gør noget for at følge op på rapporten.''

Work Group of European Nurse Researchers har haft repræsentanter i den ekspertgruppe, som har været med til at udarbejde Europarådets rapport. Yrsa Andersen, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd i WENR, har siddet med som observatør i dette arbejde, og WENR har nu besluttet sig for at finde ud af, hvordan rapporten er blevet modtaget i de enkelte lande.

20 ud af de 24 medlemslande har besvaret et spørgeskema, der viser, at rapporten er blevet vel modtaget af næsten alle de europæiske sygeplejerskeorganisationer. Værre står det til med modtagelsen i sundhedsministerierne. Kun i fem lande har anbefalingerne været drøftet på ministerielt niveau.

Af besvarelserne fremgår det også, at der er et udbredt ønske i de enkelte lande om at forene kræfterne i en fælles forskningsstrategi.

I sit svar til WENR peger Dansk Sygeplejeråd således på, at der er behov for samarbejdsaftaler mellem institutter, forskningsenheder og ledende sygeplejersker, ligesom der bør oprettes flere forskerstillinger i praksis og etableres forskningsenheder på universitetsniveau.

Kun én vej

Der kom ikke nogen entydig udmelding om en fælles forskningsstrategi på dette års forskertræf, hverken fra salen eller fra deltagerne i den afsluttende paneldebat, men mange gav udtryk for det hensigtsmæssige heri. Lektor ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Helle Ploug Hansen: ''De enkelte institutioner må hver især gå i gang med at fastlægge sin egen forskningsstrategi, før vi er parate til diskussionen om en eventuel overordnet strategi. I virkeligheden handler det jo om faglig langtidsplanlægning.''

Forskningsleder Lis Adamsen, Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning: ''Ja, vi må starte fra grunden, med os selv – og så snakke sammen. Men vi må ikke glemme praksis, for det er her, det sker.''

Også institutleder Randi Mortensen, Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, pegede på fordelen ved at profilere sig med egen forskningsprofil og langtidsplanlægning. ''Det har givet os penge at have nogle pejlemærker, sagde hun.''

Flere initiativer

Sygeplejedirektør Anders Chr. Jensen, Hvidovre Hospital: ''Jeg er her på vegne af Landsrådet for Chefsygeplejersker. Jeg vil gerne slå fast, at det er os, der skal bruge vores indflydelse. Vi skal naturligvis lede og administrere, men vi har også ansvar for den faglige udvikling og dermed for de forskningsinitiativer, der bliver sat i gang. Det er dødsensfarligt at bruge knaphed på ressourcer som bremseklods. Det bør tværtimod animere til at sætte initiativer i gang, hvilket vi har været med til ved oprettelsen af Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, hvor ikke mindre end 10 hospitaler nu sponsorerer centrets forskningsaktiviteter.''

Rektor for sygeplejeskolerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Pia Ramhøj, der repræsenterede rektorforsamlingen, pegede på det vigtige i, at skolerne har veluddannede lærere: ''Vi har netop besluttet, at vores lærere skal have kandidatniveau, men vi kunne også ønske egentlige forskerstillinger på skolerne. Sådanne lektorater vil kunne fremme sygeplejeforskningen. Jeg ser gerne, at Dansk Sygeplejeråd tager spørgsmålet op.''

Ingen konklusion

Professor Anne-Lise Salling, Forskningsprofessoratet i klinisk sygepleje ved Odense Universitet, rundede paneldiskussionen af med sit personlige ønske: ''Inden pensionsalderen bør vi gamle forskere påtage os at få etableret både samarbejde og samvær mellem de etablerede centre for forskning i dansk sygepleje. Vi burde i fællesskab lave en strategiplan, der både dækker enigheden, ensartetheden omkring sygeplejens identitet og forskellen i valg af genstandsområder.''

Nåede man ikke frem til en konklusion på forskertræffet, så er der i hvert fald gode grunde til at gå videre med sagen, kunne Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand Åse Langvad love: ''Dansk Sygeplejeråd tager dagens tilkendegivelser med sig hjem. I øvrigt er der kun én vej at gå. Vi må kvalificere os for at få andel i forskningsmidlerne. Og her bør vi se mere på vores muligheder end vores begrænsninger.''

Nøgleord: Forskning, forskningsstrategi, sygeplejeforskning.