Større åbenhed når døden er nær

En hjemmesygeplejerske er ved at lægge en 88-årig kvinde i seng, da kvinden pludselig får kramper og ikke længere kan kontaktes. Kvinden har tidligere fået konstateret stærk hjerte/lungeinsufficiens. Hjemmesygeplejersken kalder en ambulance fra Falck og underretter samtidig den 88-åriges datter.

Datteren nægter ambulancepersonalet ret til genoplivning, hvorefter politiet tilkaldes, og der opstår tumulter, da datteren protesterer højlydt. Problemet er, at ambulancepersonale ifølge deres retningslinier altid skal starte genoplivning.

Ambulancepersonale har ikke kompetence til at erklære en person død, uanset at der er tale om et gammelt menneske, der måske er ved at dø en naturlig død. Heller ikke sygeplejersker har kompetence til at erklære en person død. Når en sygeplejerske står over for et døende menneske i en akut situation, skal hun tilkalde hjælp.

Konstitueret ledende sygeplejerske i Lyngby-Taarbæk Kommune Susanne Hansen har efterfølgende vurderet omstændighederne omkring den 88-åriges død, blandt andet efter kritik fra de pårørende og medieomtale af sagen.

''I denne sag kan jeg ikke se, at vi kunne have gjort anderledes, end vi gjorde. Jeg ville nødig have været den sygeplejerske, der valgte ikke at forsøge genoplivning, og måske bagefter blive kritiseret af pårørende for det.

Den akutte situation var ikke forudset, og vi havde ikke talt med den 88-årige kvinde eller de pårørende om, hvordan vi skulle forholde os, når døden nærmede sig. I en akut situation er det for sent at begynde at tale om, hvad der skal ske. En hjemmesygeplejerske kan ikke tage beslutning om, hvornår en persons livskvalitet er så dårlig, at der ikke skal gøres forsøg på genoplivning. At man er 88 år og måske har visse funktionstab er ikke ensbetydende med, at man ingen livskvalitet har,'' siger Susanne Hansen.

Snak om døden

Praksis i hjemmeplejen er, at man tager en snak med den ældre eller de pårørende, når det kan forventes, at døden snart vil indtræffe, måske på grund af en livstruende sygdom. Susanne Hansen mener ikke, at det ville være en god idé, hvis hjemmesygeplejersker rutinemæssigt talte med alle klienter om deres holdning til, hvor og hvordan de ønsker at dø, for at være så godt forberedt som muligt.

''Det er kun noget, vi tager initiativ til, når det er aktuelt, for eksempel når der er tale om terminale patienter. Jeg mener ikke, det er rimeligt, at vi bringer spørgsmålet om holdning til livsforlængende behandling og genoplivning på bane over for klienter, hvor vi ikke kan forudse, at de snart skal dø,'' siger Susanne Hansen.

Embedslæge i Frederiksborg Amt Niels Bloch Jespersen mener, at større åbenhed om døden mellem ældre, pårørende og plejepersonale kan være med til at sikre den ældre en værdig død. Derfor mener han, at det ville være en god idé, hvis alle ældre klienter i hjemmeplejen var orienterede om muligheden for at lave et livstestamente.

''Det kommer jo ikke bag på ældre mennesker, at de skal dø. De er måske netop klienter i hjemmeplejen, fordi de er syge, og derfor mener jeg godt, at man kan orientere om muligheden for at lave et livstestamente. Hvis klienten har en betydelig risiko for at skulle dø på grund af en sygdom, så mener jeg, at man som led i tilrettelægningen af plejen skal tale med klienten om holdningen til livsforlængende behandling og eventuelle genoplivningsforsøg,'' siger Niels Bloch Jespersen.

''Man er nødt til at sige fra over for livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg i tide, hvis man ikke ønsker det. Det er for sent, når der pludselig opstår en akut situation, for hverken ambulancepersonale eller hjemmesygeplejersker kan lege Vor Herre og beslutte, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at forsøge at genoplive eller ej. Aktiv dødshjælp er i øvrigt forbudt i Danmark, så den enkelte sygeplejerske eller ambulancemand kunne nemt komme i klemme, hvis han eller hun undlod at tilkalde hjælp. Hvis en person derimod selv har frabedt sig behandling, så gælder reglen om informeret samtykke, og så skal man respektere patientens eget ønske,'' siger Niels Bloch Jespersen.

Uundgåelige situationer

Et livstestamente er et offentligt dokument, som ligger i et register på Rigshospitalet. I testamentet kan man udtrykke et ønske om behandling eller frabede sig behandling i en situation, hvor éns selvbestemmelse ikke længere kan udøves.

Hvis man har lavet et livstestamente, er det vigtigt, at man sørger for, at pårørende og plejepersonale er bekendt med testamentet, inden der opstår en situation, hvor nogle skal tage stilling til, om der skal tilkaldes en ambulance. Når først ambulancepersonalet er ankommet, har de ikke tid til at undersøge, hvad der står i et livstestamente, inden de forsøger genoplivning.

Selv om plejepersonale og patienter har indgået aftale om, hvordan de skal forholde sig til den forventede død, så kan der alligevel opstå akutte situationer, som ikke er forudset. Niels Bloch Jespersen erkender, at reglerne ikke er helt klare for, hvordan en sygeplejerske skal handle i en akut situation, hvor et ældre menneske er døende, og de pårørende ikke ønsker hjælp. Selv om alt tilsyneladende gik efter hjemmesygeplejerskers og ambulancepersonales retningslinier i den akutte situation med den 88-årige kvinde, så blev omstændighederne omkring kvindens død en slem oplevelse for de pårørende, for ambulancepersonalet og for hjemmesygeplejersken.

''Det er uundgåeligt, at der af og til opstår situationer, hvor en sygeplejerske må handle på trods af, hvad pårørende og måske også sygeplejersken selv mener er bedst. Det er ikke muligt at lave faste regler på det her område, men man kan forberede sig så godt som muligt på døden, ved at have større åbenhed omkring den og lave aftaler i tide,'' siger Niels Bloch Jespersen, der mener, at den kaotiske situation med den 88-årige måske kunne være undgået, hvis datteren eller andre pårørende i tide havde talt med hjemmeplejen om den ældre kvindes holdning til livsforlængende behandling.

''Men siden vi trods alt ikke oplever så mange af den slags sager, så må man slutte, at det i de fleste tilfælde går meget godt med at finde ud af, hvad man skal gøre,'' siger Niels Bloch Jespersen.

Nøgleord: Akut medicin, døende, døden, livstestamente, hjemmesygeplejersker.