Tandpleje til hjemmeboende ældre forsømmes mest

Alt for få gamle får tilbud om omsorgstandpleje. Selv om interessen for tilbuddet er større end forudset. Foto: Willi Hansen.
 

Det er især de hjemmeboende ældre, der svigtes af den kommunale omsorgstandpleje.

I 1994 fik kommunerne pligt til at tilbyde tandpleje til alle borgere, der på grund af fysiske og psykiske handicap ikke kan udnytte den almindelige voksentandpleje.

Det drejer sig i praksis om de fleste beboere på kommunernes plejehjem, men også om de gamle, der stadig bor i egen bolig med hjælp fra hjemmeplejen.

Den undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort af Tandlægernes Nye Landsforening viser, at kommunerne langtfra opfylder deres forpligtelser.

Og det er så meget mere alvorligt, som der i dag er langt flere ældre med egne tænder end for bare 10-12 år siden, påpeger foreningen. Behovet for forebyggelse og behandling er altså større end nogensinde før.

Kun plads til hver anden

Ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i Tandlægernes Nye Tidsskrift, nr. 5, 1997, er det kun 20 pct. af klientellet i kommunernes omsorgstandpleje, der er hjemmeboende. Selv om Sundhedsministeriet i forarbejderne til loven vurderede, at der var lige stort behov for omsorgstandpleje til plejehjemsbeboere og hjemmeboende.

I det hele taget viser undersøgelsen, at tilbuddet bliver givet langt mere snævert og dermed til langt mere svækkede personer, end loven forudsætter.

Derfor er der langt mindre chance for, at tilbuddet faktisk giver den forebyggelsesgevinst og velfærdsforøgelse, som var formålet med loven, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at det faktiske behov allerede blev undervurderet i Sundhedsministeriets forarbejde til loven. Derfor er det så meget mere alvorligt, at tilbuddet kun når en mindre del af den målgruppe på 100.000 personer, som loven forudsatte.

Mens Sundhedsministeriet satte målgruppen til 100.000 personer, når undersøgelsen frem til, at 120.000 personer har brug for omsorgstandpleje i og med, at de bor på plejehjem, i plejebolig eller i egen bolig med daglig varig hjælp til personlig pleje.

Målgruppen for de samlede kommunale tilbud er ikke desto mindre kun opgjort til 57.000 personer.

Undersøgelsens forfattere undrer sig over, at en række kommuner opgiver et tal for målgruppen, der er mindre end det samlede antal beboere i kommunens plejehjem og plejeboliger.

Medmindre det skyldes usikkerhed om antallet af beboere i plejebolig, betyder det, at de pågældende kommuner ikke overholder loven.

Hver tredje ikke visiteret

Undersøgelsen viser også, at det langtfra er alle i de kommunalt definerede målgrupper, der i praksis har fået et tilbud. Af de 57.000 personer i den kommunale målgruppe blev kun to tredjedele visiteret til omsorgstandplejen i løbet af de første to år efter lovens ikrafttræden.

De, der har fået tilbuddet, har til gengæld sagt ja i 71 pct. af tilfældene – et større tal end de 60 pct., lovforslaget oprindelig vurderede.

Visitationen foretages hyppigst af hjemmesygeplejersker, ledende hjemmesygeplejersker og områdeledere. En stor del af kommunerne har udarbejdet egentlige visitationskriterier.

I kriterierne indgår for det meste en vurdering af alment helbred. Ingen kommuner visiterer efter alder, og kun få anvender tandplejebehovet som en del af visitationskriteriet.

Undersøgelsens resultater bygger på besvarelser fra 178 kommuner med et samlet befolkningstal, der svarer til 80 pct. af landets befolkning. Spørgeskemaerne var sendt ud til 262 kommuner, hvoraf 78 ikke svarede.

Det er sandsynligt, at en del af de 78 kommuner først sent eller slet ikke er kommet i gang med at planlægge et tilbud om omsorgstandpleje, fordi der mangler en overenskomst med tandlægerne, siger artiklens forfattere.