Erfaringer med udgivelse af forskningsartikler

I Finland har vi seks universiteter, der giver eksaminer i grundvidenskabelig uddannelse inden for sygepleje (som tilsvarer enten en mag.scient.- eller en ph.d.-grad).

For øjeblikket er der i Finland omkring 30 sygeplejersker med en videreuddannelse på ph.d.-niveau.

Der findes ét finsk 'Tidsskrift for Sygeplejevidenskab', som udkommer 4 gange årligt med en cirkulation på 2.000.

Det professionelle tidsskrift Sairaanhoitaja/Sygeplejersken udkommer ni gange årligt og har en læserskare på henved 40.000.

Vi udgiver artikler og nyt vedrørende resultater opnået inden for sygeplejeforskningen i tidsskriftet Sygeplejersken af følgende grunde: 

• herved kan forskerne formidle deres opdagelser, resultater og konklusioner til sygeplejersker
• sygeplejerskerne kan anspores til at anvende de opnåede forskningsresultater i deres arbejde
• sygeplejersker kan blive mere fortrolige dels med forskningsprocesserne, dels med de muligheder, forskningsarbejdet rummer
• sygeplejerskerne kan anspores til at forbedre deres arbejde ved at lade forskningsresultaterne indgå heri
• og samtidig får sygeplejerskerne herved mere slagkraft, når der skal lægges fremtidige strategier.

Forskerne har endvidere interesse i at skrive i Sygeplejersken pga. tidsskriftets ret store cirkulation, og fordi det har et godt ry blandt læserne.

Problemer med forfatterne

De problemer, vi tidligere havde – og til dels stadig har – med forfatterne var eksempelvis følgende:

• artiklerne var for lange – og kedelige
• artiklerne var bygget over et detaljeret, teoretisk mønster og indeholdt en mængde ret overflødige referencer og resuméer af tidligere forskningsresultater
• nye fund og resultater blev kun kortfattet anført ved slutningen af artiklerne
• teksterne var fulde af tekniske termer (p-værdi, khi-test etc.)
• der manglede analytiske konklutioner og anbefalinger beregnet for sygeplejerskerne
• forfatterne ville ikke acceptere redaktionelle henstillinger eller forslag
• der var undertiden uoverensstemmelser mellem de forskellige forskningsretninger og -skoler
• artiklerne var svære at læse pga. deres høje abstraktionsniveau og begrebsverden
• forfatterne havde et meget ringe kendskab til sygepleje i praksis.

Bedring

Situationen er nu blevet bedre, fordi:

• medlemmerne af forlagsbestyrelsen har gode og nære kontakter med de medicinske fakulteter
• forskerne accepterer, at nyttevirkningen af at skrive i tidsskriftet afhænger af, hvilken værdi forskningsresultaterne kan have for sygeplejepraksis
• kvaliteten af universiteternes forskning er højnet
• sygeplejerskerne er blevet mere villige til at tage risici og drage egne konklusioner
• forskerne accepterer nu en uvildig sagskyndig kritik af deres artikler
• der er en åben indstilling, når det drejer sig om divergerende 'trosretninger' inden for forskningen
• brugen af nye forskningsresultater inden for sygeplejen har været en succes og medført det positive, at:

              - vi hører både patienters, pårørendes og sygeplejerskers mening
              - vi får ofte nyt indblik i patienternes, de pårørendes og sygeplejerskernes verden
              - artiklerne er særdeles læseværdige, de bedste kan læses næsten som romaner eller detektivhistorier
              - det anvendte sprog er ofte både smukt og ægte
              - forskningsresultaterne er normalt ikke egnede til generalisering, men giver altid stof til eftertanke
              - computerprogrammer er nyttige, når det gælder om at illustrere den kvantitative forskning
              - kvantitative undersøgelser er slagkraftige redskaber i en argumentation (udgiftsnedskæringer etc.).

Krav til resultater

Når fund og resultater skal offentliggøres, er det vigtigt at holde sig følgende for øje:

• det pågældende forskningsproblem skal være klart fremstillet og være af betydning for sygeplejepraksis samt være inden for rammerne af normal sygeplejerske-viden
• det teoretiske mønster og opbygningen skal have relevans til forskningen og skal skitseres i korte træk
• der kan kun gives et begrænset antal referencer (maks. 15)
• de metoder, der er anvendt ved indsamling af data, – og analysen heraf skal være tilstrækkeligt oplyst
• artiklens hovedmål skal lægges på præsentationen og analysen af resultaterne og på disses betydning for sygeplejen: det skal fremgå, hvad budskabet er til sygeplejerskerne
• der skal i få ord gøres rede for forskningsresultaternes pålidelighed og gyldighed
• artiklens opbygning skal være i overensstemmelse med videnskabelige kriterier, dvs. den skal omfatte indledning, metoder, resultater, diskussion, men vi støtter forfatternes frie valg og kreativitet mht. titler og skrivestil.

Læsernes tilbagemeldinger medfører, at:

• forfatterne får en reaktion på deres artikler
• forfatterne kan blive opfordret til at holde forelæsninger på hospitaler og kollegier
• læserne kan bede om at få forskningsrapporter
• - og viser, at kløften mellem teori og praksis er blevet indsnævret

Kaarina Wilskmann er redaktør af det finske sygeplejetidsskrift

Nøgleord: Finland, forskning, sygeplejeforskning.