Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kvalificerede kvinder skal forske

Sygeplejersker har en talentmasse, vi skal bruge, siger forskningsminister Jytte Hilden, der mener, at tiden er inde, til at sygeplejen skal spille ud med en fælles, national forskningsstrategi. I skal samle kræfterne, til I har fået fat i bordkanten, siger hun.

Sygeplejersken 1997 nr. 37, s. 8-9

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

SY-1997-37-8-1Jytte Hilden: Det koster altid knofedt at slå sig igennem i det etablerede system. Foto: Kirstine Theilgaard.

Hvis Folketinget siger ja til FREJA, er der lukket op for en pose penge til danske kvinder, der gerne vil forske. For FREJA er navnet på den konto i regeringens finanslovsforslag, som forskningsminister Jytte Hilden ønsker at gøre godt med for at få flere kvindelige forskere på banen.

Som forskningsminister er hun alarmeret over, at forskningsverdenen er et af de steder i samfundet, hvor der er sket mindst på ligestillingsområdet.

Kun omkring 20 pct. af det fastansatte videnskabelige personale på landets universiteter og højere læreanstalter er kvinder. Derfor lægger hun nu op til, at danske kvinder bør have mere attraktive vilkår for at forske.

''Vi snyder os selv som samfund, hvis kvinderne ikke får en chance,'' siger hun og refererer til sit debatoplæg 'Hvorfor forsker?' (1) tidligere på året, hvor hun slår til lyd for, at tiden er inde til at flytte fokus fra systemer, rammer og regler til det allermest centrale – nemlig forskerne selv.

''Hvis vi virkelig mener, at kvinder skal have en reel chance, må forskningsverdenen tilpasses den måde, vi lever på her ved indgangen til det 21. århundrede. Unge kvinder ønsker både karriere og familieliv med børn, og det må vi så tage højde for,'' siger hun og foreslår forskning på deltid og særlige forskerstillinger, øremærket til kvinder.

Særlige problemer

Umiddelbart lyder det som sød musik i sygeplejerskeøren, for sygeplejerskerne har længe undret sig over, hvorfor de har så svært ved at få forskningsmidler, selv om de er den største faggruppe inden for sundhedssektoren.

Sygeplejerskerne har fået deres kandidatuddannelse, de har fået mulighed for at få en forskeruddannelse med ph.d.-initiativerne. Alligevel er der i dag kun uddannet en lille håndfuld sygeplejeforskere, ligesom det stadigvæk kun er meget få sygeplejersker, der får mulighed for at forske både ved de højere læreanstalter og i praksis. Hvis sygeplejen skal være attraktiv for de unge, må der også være akademiske karrieremuligheder, mener de.

'Sygeplejersken' har derfor spurgt Jytte Hilden, om sygeplejerskerne falder ind under den kategori af kvinder, hun gerne ser manifesterer sig i den danske forskningsverden:

''Klart nok,'' siger hun.

''Jeg er meget opmærksom på, at kvinder, der kommer fra andre sektorer end dem, vi normalt rekrutterer forskere fra, har nogle særlige problemer. Det vil jeg meget gerne tage højde for i mit arbejde som forskningsminister. Det drejer sig om sygeplejersker, det drejer sig om fysioterapeuter, ergoterapeuter og i det hele taget om folk med de mellemlange videregående uddannelser, folkeskolelærere, bibliotekarer osv. Det er alle grupper, som har en talentmasse, vi skal bruge, og som har den meget store kvalitet i sig, at de ved, hvad der rører sig i det danske samfund. De har alle en direkte kontakt med mennesker, med børn, unge og ældre og fra alle hjørner af samfundet. Det skal vi benytte os af. Lad os starte en dialog og se, om ikke det kan udvikle sig til et fælles initiativ.''

Kønsdiskriminering og positiv særbehandling er nogle af de ord, der er brugt i diskussionerne om Jytte Hildens debatoplæg, men de preller af på ministeren:

''Jeg går efter kvalitet. Der er vel ingen, der forestiller sig, at vi skal have ansat uduelige kvinder. De kvalificerede kvinder skal have nogle flere chancer, end de får i dag. Derfor glæder jeg mig også over, at sygeplejerskerne har satset på kvalitet. Kandidat- og ph.d.-uddannelserne er kvalitative spring. Det er det, sygeplejerskerne skal tage udgangspunkt i, det, de skal holde fast i. Det er gennem forskningen, man tjener sine sporer.

- Men sygeplejerskerne mangler jo netop forskere til at forske og forskere til at vejlede og uddanne kommende forskere. Langt hen ad vejen har sygeplejerskerne været selvfinansierende. Nu synes de, det er på tide, at samfundet erkender, at forskning i sygepleje er nødvendig. De har brug for at stille kritiske spørgsmål til det, de gør – både fagligt og etisk, siger de.

''Det kan jeg være enig i, men sygeplejerskerne er jo i gang med deres forskning. Det vigtigste i den sammenhæng er det, de laver, og det, der foregår. Omverdenen skal opfatte det som kvalitet. Det er den første forudsætning for at blive anerkendt. Den næste er planlægningen af en forskningsstrategi med perspektiv og substans:

Hvad vil vi satse på? Hvor er vi henne om fem år, om ti år?

En god prognose

Politisk kan jeg naturligvis ikke gå ind og styre forskningen. Jeg kan give nogle råd, jeg kan være med til at lave rammer og bevilge penge. Men indholdet, selve forskningen, det er op til de enkelte faggrupper at styre.

Side 9

Men forskning i sygepleje fire forskellige steder i landet (Danmarks Sygeplejerskehøjskole, Forskningsrådsprofessoratet i Odense, Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning og Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, red.) gør mig eftertænksom. Mit råd må være, at man i den nuværende fase bør samle kræfterne noget mere for at få den synergi, man åbenbart behøver. Når man så har fået godt fat i bordkanten, kan man sprede sig igen.

Der foregår hele tiden et pingpong-spil mellem forskningsmiljøerne og forskningspolitikerne, hvor det er vigtigt med nogle præcist formulerede krav og ønsker fra forskerne og nogle præcise udmeldinger fra politikerne.

Det kan være, at det engang imellem giver nogle blå mærker på sjæl og krop. Men sygeplejerskerne har jo allerede vist, at de kan kæmpe. Den fagpolitiske profil er skærpet. Nu gælder det forskningen. Så prognosen er god. Mit bedste bud er derfor:

Kom på banen. Den er glat. Men bliv der. Det koster altid knofedt at slå igennem i det etablerede system. Magthaverne flytter sig aldrig frivilligt.''

Typisk kvindeligt

En analyse har vist, at udgifter til sundhedsforskning har været stagnerende i de sidste 10 år. Det har fået forskningsminister Jytte Hilden til at reagere. I hendes udspil til den kommende finanslov er der ud over pengene på FREJA-kontoen også en særlig bevilling til forskning i sundhed og forebyggelse.

Jytte Hilden mener, at Danmark er bagefter på området, især med henblik på hvad folk forventer.

''Vi giver mange penge til den bioteknologiske forskning. Vi giver mange penge til den medicinske forskning. Men nu ønsker vi at give et tydeligt signal til forskningsmiljøerne om vores prioritering af det sundhedsforebyggende. Det er et tema, vi mener noget med. Og som må være helt oplagt for sygeplejerskerne, som med deres forskningstilgang har et langt bredere perspektiv end lægerne. Forskning i forebyggelse har jo netop til hensigt at gøre op med den traditionelle apparatfejlsmodel og reparationstænkning.''

- Det nationale strategiudvalg for sundhedsvidenskab (NASTRA), nedsat af dit eget ministerium, har også forebyggelse som prioriteringsområde. Alligevel har sygeplejersker her oplevet så absurde afgørelser som at få nej, fordi de ikke har søgt om forskningspenge op til minimumsloftet. Hvorfor skal man absolut søge om en halv million, før man får et eventuelt ja?

'' Hvor er det typisk kvindeligt!'' lyder ministerens svar.

''Man skal være stor i slaget. Det tror jeg. For desværre er verden nok indrettet sådan, at ting skal se ud af noget. Kvinder skal passe på, at de ikke blokerer for sig selv med deres beskedenhed. Sygeplejerskerne har et godt bud på, hvordan de ud fra deres arbejde kan lave forskning til gavn for patienterne og samfundet. Lad være med at løbe sur i en detaildiskussion. Lav en strategiplanlægning. Find ud af, hvordan problemerne skal tackles, så de gode ideer ikke kan afvises. Og tænk bredt, så forskningen i sygepleje ikke kun relaterer sig til ét forskningsråd og én sektor.''

- Sygeplejerskerne er bestemt ambitiøse i deres forskning, men til mange af de projekter, som de gerne vil i gang med i deres praksis, behøves der ikke de store millionbeløb. Her kunne nogle puljemidler gøre god gavn, mener de.

''Diskussionerne om puljemidler og basismidler svinger frem og tilbage. Lige nu vil de fleste have basismidler. Men for at vi som politikere skal kunne tage stilling, er det nødvendigt, at vi får noget på bordet. En plan.

Udtænk en strategi, så vi andre ved, hvad det er, man ønsker at prioritere. Jeg stiller gerne ekspertise her fra huset til rådighed. Jeg tager meget gerne en dialog om det.

Det handler i virkeligheden om at synliggøre sig selv og blive lige så bevidst som forsker, som man er det som lønmodtager i forhold til barselsorlov, arbejdsmiljø, ferie osv. Det er den bevidsthed, vi skal have fat i, også når det drejer sig om forskning, og jeg tror, den ligger lige under overfladen hos sygeplejerskerne.''

Det kan laves om

- Du foreslår i dit debatoplæg, at det bør være muligt at tage en ph.d.-grad på nedsat tid. Det skal der nok være nogle sygeplejersker, der bliver glade for. Men der er også sygeplejersker, der ikke får ph.d.-stipendier, fordi de er for gamle – og ikke fordi deres projekter ikke er kvalificerede. Vil du gøre noget ved det?

''Det tror jeg. I hvert fald vil jeg gerne se på problemet. Stipendieordningerne skal snart evalueres. Hvis der er sygeplejersker, der støder mod en aldersgrænse eller andet formelt, kigger vi på det og ser, om noget skal laves om.

I mit debatoplæg slår jeg netop til lyd for, at man tager hensyn til den enkeltes karriereforløb, at livsforløb og karrieforløb kan være forskelligt fra mand til kvinde. Når kvinder overvejer, om de skal gå forskervejen, sker det ofte samtidigt med, at de overvejer familieforøgelse. Og når det drejer sig om sygeplejersker, har de et langt forløb med grunduddannelse og videreuddannelse, inden de kan bestemme sig for en forskningskarriere.''

- Det skal vel også sammenholdes med regeringens udmelding om, at vi alle sammen skal blive noget længere på arbejdsmarkedet?

''Ja, naturligvis. Og her gælder det om at åbne for nogle muligheder.

Det vil jeg gerne være med til, også når det gælder så disciplineret en gruppe som sygeplejerskerne.''

Plan til november

FREJA står for Female Researchers in Joint Action, og ligesom mytologiens frugtbarhedsgudinde fik tingene til at gro, skal FREJA-pengene ud og gøre gavn på de danske forskningsinstitutioner.

Jytte Hilden har afsat de kommende måneder til at tage rundt i landet for at sondere tingene, og i november holdes en afsluttende konference på Aalborg Universitetscenter, hvor indtrykkene samles.

''Til den tid har jeg en gennemdiskuteret plan,'' siger hun.

''Det skylder jeg omverdenen efter mit debatoplæg. Tingene skal gøres på den rigtige måde. Personligt tror jeg mest på en model med to-tre kvindelige forskere sammen. Og så skal det være nogle steder, der er indstillet på at tage unge, kvindelige forskere. Jeg gider ikke starte med at løbe panden mod muren.''

Konkrete initiativer

Jytte Hilden krydser fingre for, at Folketinget vil se positivt på FREJA under den kommende finanslovsdebat:

''Jeg vil gerne vise, at jeg mener noget med det, jeg siger. Jeg har lagt op til en diskussion, og den følger jeg nu op med nogle konkrete politiske initiativer,'' siger hun.

Jytte Hilden inddrager gerne sin egen case, når der er tale om uddannelse, karriere og familieliv:

Fra hun var 17 til hun var 29 år, nåede hun både at blive student, civilingeniør (kemi), at sidde i en forskningsstilling, at begynde på en undervisningskarriere i gymnasiet, at blive gift to gange og få fire børn.

''Alle løsninger og nødløsninger blev taget i brug,'' siger hun.

''Men jeg klarede det – også at være rollemodel for mine elever. Den første klasse, jeg førte op til studentereksamen, havde 25-års jubilæum her i sommer. De få piger, der var i klassen, er alle endt i job med naturvidenskabeligt indhold. Det er din skyld, Jytte, sagde de til mig. Vi så på dig og tænkte, at hvis du kan finde ud af det, så kan vi også. Meget kærligt, ikke?''

Det er lige netop den situation med arbejde og børn, Jytte Hilden ønsker debatteret i forskningssammenhæng.

''Vi skal skabe nogle attraktive vilkår, så også kvinderne får lyst til en forskerkarriere,'' siger hun.

Litteratur

  1. Hilden, Jytte. Hvorfor forsker? Karrierevej eller blindgyde. Forskningsministeriet. København 1997. Debatoplægget kan fås ved henvendelse til Forskningsministeriet på tlf. 33 92 97 00.

Nøgleord: Debat, forskning, Jytte Hilden, interview, kvinder.