Nye opgaver til kommunernes ældrepleje

Når det er småt med penge, ender det let med, at de gamle bliver skubbet frem og tilbage mellem amter og kommuner.

For nylig viste en rundspørge til 300 praktiserende læger, at de var godt og grundigt trætte af den ensidige opmærksomhed, som politikere og medier har vist de kirurgiske ventelister. I stedet burde man tage fat på de ældre patienters mere oversete problemer.

Det er præcis, hvad Sygehuskommissionen har gjort med et forslag om nye kommunale plejetilbud til ældre medicinske patienter. Forslaget blev da også fremhævet som et af de væsentlige, da Amtsrådsforeningen var vært for en konference om Sygehuskommissionens betænkning den 13.-14. januar. Både af Amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen, sundhedsminister Birte Weiss, lægeforeningens formand Torben Pedersen og Sygehuskommissionens formand, departementschef i Sundhedsministeriet Ib Valsborg.

De nye plejetilbud kan fx være akutstuer på plejehjemmene, siger Sygehuskommissionen med henvisning til de erfaringer, man har gjort i Sønderjylland. Men kommissionen peger også på andre muligheder som akut hjemmesygepleje og lægger nu op til et egentligt udviklingsarbejde. Det drejer sig om at afgrænse de patientgrupper, der har brug for et kommunalt alternativ til indlæggelse, og udrede de faglige krav, der må stilles til de nye tilbud.

Forslaget indeholder imidlertid en politisk udfordring, som er mindst lige så stor som den faglige. Det rokker ved den nuværende fordeling af opgaverne mellem amter og kommuner, og derfor er spørgsmålet nu, om amter og kommuner og amter selv får lov til at blive enige om, hvordan tilbuddene skal se ud, og hvordan de skal finansieres.

Eller om de bliver hjulpet mere eller mindre håndfast på vej med økonomiske incitamenter, der bliver indført fra centralt hold. Formanden for Kommunernes Landsforening Evan Jensen har udtalt, at kommunerne gerne vil være med til at forebygge indlæggelser og gøre hurtigere udskrivninger mulige. Men amterne skal være med til at betale. Der skal fastsættes en takst. Amterne vil til gengæld meget have sig frabedt at få indført generelle betalingsordninger af den karakter.

Kassetænkning

Problemer med unødvendige indlæggelser, færdigbehandlede patienter, der venter på plejehjemsplads, manglende genoptræningsmuligheder i kommunerne m.m. er velkendte.

I årenes løb er der taget mange initiativer til at forbedre det knirkende samarbejde mellem sygehuse og primærsektor. Senest har amterne fået pligt til at redegøre for samarbejdet med kommuner og almen praksis i de sundhedsplaner, der skal udarbejdes hvert fjerde år. Men ingen vil påstå, at problemerne er afskaffet, og når det er småt med penge, bliver resultatet let, at man skubber de gamle frem og tilbage.

I Sygehuskommissionens betænkning får kassetænkning en hel del af skylden for, at kommunerne ikke har udviklet alternativer til indlæggelse for ældre med fx væskemangel eller behov for observation og pleje i forbindelse med en i øvrigt ukompliceret medicinsk behandling. Selv om der er meget, der taler for, at disse patienter har bedst af at få et tilbud så tæt som muligt på deres eget hjem og familie. De skal helst tilses og behandles af egen læge.

Når de alligevel tit bliver indlagt akut på sygehusene, hænger det sammen med, at det er kommunerne, der skal betale for alternative plejetilbud, mens amterne høster gevinsten, hedder det i betænkningen.

 Side 25 

Sundhedskommissionen nævner to muligheder for at skubbe på udviklingen med økonomiske incitamenter.

Én mulighed er en fast takst pr. sengedag, som amtet skal betale til kommunen, hver gang en ældre patient bliver indlagt på en kommunal akutstue og på den måde sparer amtet for en udgift. En anden mulighed er at flytte en del af de samlede bloktilskud fra amterne til kommunerne og til gengæld give kommunerne ansvaret for plejen til de ældre over 67, også når de ligger på sygehuset. Dvs. at kommunen skal betale en fast pris til amtet pr. sengedag for indlagte ældre patienter. Taksten kan fx svare til den gældende takst for færdigbehandlede patienter, der ligger på sygehusene og venter på en plejehjemsplads.

Kommunerne kan passe de gamle patienter mindst lige så godt som sygehusene, og billigere. Derfor vil en fast takst for indlagte gamle virke som en økonomisk tilskyndelse til at udvikle alternative kommunale tilbud.

Amter imod indgreb

De to forslag om økonomiske incitamenter var allerede oppe at vende, da regeringen forhandlede finanslovsforslaget med de konservative, og allerede på det tidspunkt tog Amtsrådsforeningen kraftigt afstand fra dem. Amterne vil gerne have lov til at klare deres samarbejde med kommunerne uden indblanding udefra, tak.

På konferencen om sygehuskommissionens forslag meddelte sundhedsminister Birte Weiss, at hun ønsker en hurtig politisk opfølgning på kommissionens forslag. Derfor indkaldte hun, straks rapporten blev offentliggjort, til møde i Folketingets sundhedsudvalg den 22. januar.

Et af de forslag, der kræver politisk opfølgning, er netop forslaget om generelle plejetakster. Som minimum bør der gennemføres en lovgivning, der giver hjemmel til, at amterne kan deltage i finansieringen af kommunale plejealternativer til indlæggelse, siger kommissionen. Men politikerne i Folketinget bliver ikke populære, hvis de prøver at styre amterne og kommunerne med nye betalingsordninger for gamle, ventelistepatienter m.m., advarede amtsborgmester Søren Eriksen, Vestsjællands Amt:

''Det er en politisk opgave at sikre forløbene, og regering og Folketing må respektere den igangværende sundhedsplanlægning, som netop skal beskrive samarbejdet mellem amter og kommuner.

Vi skal bruge Sygehuskommissionen som inspiration, ikke til at indføre nye bureaukratier med regninger og betalingsordninger. Der kan være brug for, at der gives en mulighed. Men det skal være på det niveau.'' Amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen advarede mod fælles amtslig-kommunal finansiering, fordi den ville skabe uklarhed om ansvarsfordelingen. Kresten Philipsen bemærkede, at han vist desværre selv havde givet kommissionen og regeringen nogle gode ideer.

Han henviste til de sønderjyske ordninger, hvor amtet betaler merudgifterne til kommunalt plejepersonale og lægebesøg og til gengæld har mulighed for at indlægge ældreborgere til pleje og observation på plejehjemmet i stedet for på sygehuset:

''Men jeg kan ved gud ikke se, Folketinget skal ophøje gode frivillige aftaler, som det står enhver frit for at kopiere eller udvikle, til lov.

Kommissionens forslag og strøtankerne i regeringen skaber uklarhed om, hvad der egentlig er amters og kommuners ansvar. Det er tankevækkende, at der, hvor ansvaret og økonomien er blandet mest sammen – på det sociale område – oplever vi det største skred i budgetterne.''•

Der henvises til artiklen 'Kastebold mellem primær- og sekundærsektor' i dette nummer af 'Sygeplejersken'.

Nøgleord: Sundhedspolitik, Sygehuskommissionen, ældrepleje.