Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Den syge mand i øst

Ruslands overgang fra kommunisme til privatisering og markedsøkonomi har været en smertefuld operation, der er foregået uden bedøvelse. Værst er det gået pensionisterne, hvis pensioner ikke er fulgt med de voldsomme prisstigninger, men sygeplejersker er i lighed med 20 millioner andre lønmodtagere også hårdt ramt, fordi de ikke har fået løn i månedsvis. Staten mangler penge til lønninger, pensioner, sygehuse, undervisning, kultur og socialhjælp, og den sociale nød i befolkningen får skylden for, at levealderen er faldet drastisk.

Sygeplejersken 1997 nr. 42, s. 16-24

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

På det over fire kilometer lange forretningsstrøg Nevskij Prospekt i Sankt Petersborg ligger luksushoteller og restaurerede palæer fra det forrige århundrede side om side med kondemnerede ejendomme med plader for vinduerne. Foran de vestlige modehuse, der sælger designertøj og sko til flere tusind kroner parret, sælger krumbøjede damer med tørklæder om hovedet blomster, tørfisk og grøntsager eller de tigger rubler.

En Cadillac ruller ud fra vejkanten foran Versace-butikken. I baggårdene bor de hjemløse i papkasser eller i kældre og opgange.

Intet andet sted i verden er det sociale gab mellem rig og fattig mere synligt og provokerende end netop i Sankt Petersborg, byen, hvor verdens første socialistiske bonde- og arbejderstat Sovjetunionen blev født ved oktoberrevolutionen i 1917. Bolsjevikkerne stormede Vinterpaladset, og Lenins berømte ord til folket lød:

''Al magt til sovjetterne, jorden til bønderne, fred til folket og brød til de hungrende.''

Berlinmurens fald i 1989 blev startskuddet til Sovjetunionens opløsning og de første reformer i retning af markedsøkonomi. Det nye Rusland, der er opstået efter Sovjetunionens opløsning, er en total forvandling.

Tidligere stod butikshylderne gabende tomme, så folk ikke havde noget at bruge deres penge til. Nu er hylderne bugnende fulde, men de fleste har ikke penge til at købe for.

Nogle er kommet hurtigt til rigdom ved for eksempel at spekulere på varebørser eller i køb og salg af de privatiserede ejendomme og virksomheder. Andre har mistet alle deres sparepenge ved den voldsomme inflation, der opstod i de første år af 90'erne.

En af de grupper, der har fået det særligt svært i det russiske samfund, er pensionisterne, hvis pension ikke rækker til de kraftige prisstigninger på varerne i butikkerne som følge af inflationen. Sygeplejersker tilhører en anden stor gruppe i samfundet, som er næsten lige så hårdt ramt som pensionisterne på grund af deres lave løn.

Uden løn i månedsvis

Bliver man syg og skal på hospitalet, er tilbuddene varierede svarende til det sociale gab i befolkningens levevilkår. Man kan modtage gratis behandling på et af byens mange offentlige sygehuse eller sundhedscentre, hvor behandlingen i princippet er gratis, men hvor man i praksis selv skal medbringe både medicin, bandager, rent tøj og mad. Har man råd, kan man også vælge at lade sig indlægge i en toværelses luksussuite på et privathospital med marmorbadeværelse til 230 dollars pr. døgn.

Sundhedsvæsenet i det tidligere Sovjetunionen var kendetegnet af et éntydigt opbygget system, hvor alle borgere havde ret til gratis behandling. Hele unionen var dækket af et fintmasket net af sundhedscentre, hospitaler og ambulancetjenester. Det sociale sikkerhedsnet i Sovjetunionen var også fintmasket

Side 17 

SY-1997-42-16

 Denne mand er heldig at have fået plads på et center for hjemløse. Han måtte sige sit job op og sælge sin lejlighed for at kunne tage sig af sin syge mor, indtil hun døde. Foto:Søren Svendsen. 

Side 18 

på den måde, at der ingen arbejdsløshed var, og man var sikret en indkomst og en mulighed for at få et sted at bo med en reguleret lav husleje. I dag har mange mennesker mistet deres arbejde på de statsejede virksomheder, og prisen på ejendomme er røget i vejret med privatiseringen af ejendomsmarkedet. De offentlige budgetter er blevet udhulede, og det går blandt andet hårdt ud over skole- og sundhedsvæsenet, hvor der hverken er penge til skolebøger, medicin eller løn til personalet. Ejendomme, veje og offentlige bygninger er i kraftigt forfald på grund af manglende vedligeholdelse.

SY-1997-42-17a

Provinsen Karelen

Karelen er delt af grænsen mellem Finald og Rusland. Det skete, da Rusland indlemmede en del af Finland efter 2. verdenskrig. i dag har kun ca. syv procent af befolkningen i det russiske Karelen finsk som modersmål. Oovinshovedstaden i russisk Karelen hedder Petrozovodsk.

Lønnens størrelse er ikke det største økonomiske problem for russerne, det er derimod lønefterslæbet. I år har sygeplejersker såvel som medarbejdere inden for stort set alle sektorer oplevet at skulle undvære løn i op til et halvt år. 20 millioner russere har ikke fået løn til tiden, og den russiske stat og mange andre arbejdsgivere skylder trillioner af rubler i lønninger. I disse måneder går en bølge af spontane arbejdsnedlæggelser over landet.

Hvordan russerne overlever i månedsvis uden løn eller for lønninger og pensioner, der ligger langt under det officielle eksistensminimum er noget af en gåde. Mange af de sygeplejersker, 'Sygeplejersken' har talt med, fortæller, at de tjener penge ved siden af deres almindelige job for at klare sig. De arbejder enten ekstra på deres arbejdsplads, eller de sælger ting, de selv har fremstillet. Den sorte økonomi i Rusland skønnes at udgøre omkring 40 -50 procent af økonomien i samfundet.

SY-1997-42-17bSankt Petersborg
Sankt Petersborg er Ruslands anden største by, og indbyggertallet er 4,8 millioner. Byen var Ruslands hovedstad fra 1712 til 1918, hvorefter Lenin flyttede hovedstaden tilbage til Moskva. Efter Lenins død blev byen døbt "Leningrad", men efter en folkeafstemning i 1991 fik Sankt Petersbor sit før-revolutionære navn tilbage.

På samfundets bund

Mens nogle har spundet guld på køb og salg af ejendomme, er andre endt på gaden. En del af de hjemløse holder til omkring et lokalt center for hjemløse, der hedder 'Nochlezhka', som betyder 'husly'. Bystyret i Sankt Petersborg har bevilget et hus og nogle lokaler til centret, som er oprettet og ledet af en tidligere hjemløs. Her kan de hjemløse få en kop te og noget brød, og de kan få hjælp til at få bragt orden i deres registreringspapirer.

Et meget vigtigt dokument i Rusland er en bopælsregistrering. Uden den kan man for eksempel ikke få medicinsk hjælp, og uden hverken bopælsregistrering eller pas kan man heller ikke få nogle former for social hjælp. Har man intet sted at bo, hjælper centret med at få udstedt et officielt stykke papir med en registrering af den hjemløse. De hjemløse får også mulighed for at tjene lidt til livets ophold ved at sælge hjemløse-avisen 'På bunden' efter samme princip som avisen 'The Big Issue' i England. Ifølge centrets leder Valeriy Anatolyevich Sokolov tilhører flertallet af de mange nye hjemløse to lige store grupper: Folk, der er blevet løsladt fra fængsler, og folk, der er blevet snydt i ejendomshandler.

En 55-årig mand, der har fået lov at flytte ind i et af de få overnatningssteder, som centret råder over, fortæller, at han blev hjemløs, da han var nødt til at sælge sin lejlighed for at betale af på en gæld. Han havde arbejdet som drejer på en fabrik, men havde været nødt til at sige sit job op og låne penge for at passe sin mor, indtil hun døde. Der var ikke andre slægtninge, der kunne hjælpe, og der findes ikke nogen deciderede plejehjem for ældre mennesker.

''Jeg havde et relativt vellykket liv, jeg har for eksempel aldrig drukket, og jeg har altid passet godt på mig selv. Jeg forventer, at jeg på et tidspunkt får en henvisning til et værelse fra den byggevirksomhed, hvor jeg tidligere arbejdede, og næste problem bliver så at få en bopælsregistrering,'' fortæller manden.

Bor i en papkasse

Uden for centret fungerer en lejrplads af papkasser og skrottede biler som boliger for andre hjemløse. En pæn ældre dame peger på den fugtige papkasse, hvor hun siden juli måned har sovet om natten med et tæppe over sig. Hun fortæller, at hun er én af de borgere i Sankt Petersborg, der overlevede Hitler-Tysklands 900 dage lange blokade af byen under 2. Verdenskrig, og at hun derfor har ret til forhøjet pension og andre særlige rettigheder.

''Efter krigen flyttede jeg til Murmansk med min mand, fordi han fik arbejde deroppe. Da min mand døde, overtalte min bror mig til at sælge lejligheden og flytte med ham til Sankt Petersborg. Her stak han af med en elskerinde og pengene, og siden har jeg hverken haft

Side 19

SY-1997-42-17c
Bybus i Sankt Petersborg. Intet sted i verden er det sociale gab mellem rig og fattig mere synligt end netop i Sankt Petersborg.

bopælsregistrering eller penge. Ved at rende myndighederne på dørene i tre en halv måned har jeg foreløbig opnået at overbevise dem om, at jeg er fra Sankt Petersborg, og at jeg har ret til forhøjet pension. Nu kæmper jeg for at finde et sted at bo,'' siger kvinden.

Sidste vinter døde i gennemsnit 20-30 hjemløse hver dag af kulde i Sankt Petersborg. Den franske organisation 'Læger uden grænser' arbejder både i Moskva og Sankt Petersborg, hvor de yder medicinsk hjælp til de hjemløse. Det vigtigste mål for organisationen er dog at hjælpe de hjemløse til behandling i det russiske sundhedsvæsen og forbedre deres sundhedstilstand og hygiejne ved at organisere bademuligheder og steder, hvor tøj kan blive vasket og desinficeret. For eksempel er det ved at lykkes at få en aftale i stand med bystyret om, at de hjemløse kan komme i bad gratis eller billigt på byens badeanstalter, og de har allerede fået mulighed for at få vasket deres tøj på en desinfiktionsanstalt, hvor de også kan få gratis aflusning.

''Myndighederne i Sankt Petersborg er nemmere at samarbejde med og mere lydhøre end i Moskva, hvor vi har arbejdet i længere tid. I Moskva var myndighederne i forbindelse med byens netop overståede 850-års jubilæum så kyniske, at man transporterede de hjemløse ud af byen, for at de ikke skulle være synlige på gaden,'' fortæller administrator i Læger uden grænser i Sankt Petersborg, Jean-Pierre Jacquet.

Sidste station

Hvis der er noget, der om muligt regnes for endnu værre end at bo på gaden, så er det at ende

Side 20

på et af Sankt Petersborgs fire internater. Her opbevares mennesker i alderen 18-90, der ikke kan klare sig selv, og som ikke har nogen familie, der kan tage sig af dem, det vil sige de sindslidende, de invalide og de gamle. Når de hjemløse for eksempel ikke forsøger at få tag over hovedet på et af byens internater, er det som overlægen, Vasilij Stepanovitj Karol, på byens største og ældste internat, forklarer:

''De hjemløse har i det mindste deres frihed, og den får man frataget, når man bor stuvet sammen på store stuer.''

Med andre ord: Ingen flytter frivilligt på internat, det er et sted, man bliver overført til.

Plejehjem i Rusland er sjældne, men de findes. Nogle bliver endda beskrevet som 'gode steder, hvor man har eget værelse'. Men sådanne steder er forbeholdt de privilegerede, for eksempel pensionerede arkitekter eller krigsveteraner fra 2. Verdenskrig. Almindelige gamle, der ikke længere kan bo hjemme, kommer på internat.

På Internat nr. 1 i Sankt Petersborg bor 1.400 mennesker, tidligere var der plads til 2.100, men det var før, man ændrede kravene til, at der skulle være gennemsnitligt syv kvadratmeter pr. beboer i stedet for fire.

Der er blandt andet afdelinger for udviklingshæmmede mænd, unge handicappede, sengeliggende patienter og 'gående bedstemødre'.

De beboere, der har lyst og kræfter, hjælper til med at pleje og adsprede de sengeliggende.

Alle bor på store stuer, hvor der er plads til et sted mellem 10 og 20 beboere. Der er rent og anonymt på stuerne, som kun bærer få spor af personlige ejendele. Hverdagen og plejen er nødt til at være meget struktureret, fordi der for eksempel på en afdeling for 90 udviklingshæmmede mænd kun er to læger, en sygeplejerske og to sygehjælpere om dagen, og én sygeplejerske og én sygehjælper på vagt om natten.

''På trods af vores umulige arbejdsforhold prioriterer vi meget højt at give beboerne en dagligdag med kultur. De får gymnastikundervisning hver dag, vi har forskellige spil som dam og skak, vi viser film og får besøg af kunstnere, der optræder. Beboerne er også meget glade for forskellige former for arbejdsterapi på værksteder her og ude i byen,'' forklarer en kvindelig læge på afdelingen for udviklingshæmmede mænd. Det er tydeligt, at personalet på afdelingen er meget hjertelige over for beboerne, og efter bedste evne forsøger at give, hvad de kan.

Afdeling for sengeliggende

På afdelingen for sengeliggende gamle og unge forsøger personalet at få beboerne op i kørestole og ud i den friske luft hver dag. Afdelingen har 74 beboere og er normeret til to læger, to sygeplejersker og to sygehjælpere på vagt i dagtiden. Det siger sig selv, at det er en tung og næsten umulig opgave at nå andet end den rent nødtørftige rundepleje.

Ifølge oversygeplejersken på stedet, Nadezjda Vladimirovna Inozemtseva, er forholdene på Internat nr. 1 gradvis blevet dårligere i de sidste par år, for eksempel er maden blevet ringere, men her på det sidste er den igen blevet lidt bedre, så beboerne nu får frugter og mælkeprodukter.

Overlægen Vasilij Stepanovitj Karol giver stedet karakteren '3' – måske '3+' på en skala fra 1-5, når han sammenligner med, hvordan forholdene ellers er i det russiske sundhedsvæsen. Han bebrejder de nyrige russere for, at de ikke føler sig forpligtet til at vise solidaritet med de svage i samfundet.

''I Rusland før revolutionen i 1917 var det almindeligt, at de rige gav en del af deres penge til velgørenhed. Men de nyrige har for travlt med at skyde hinanden i mafiaopgør, og de har åbenbart endnu ikke fået nok at æde, så de er blevet tilstrækkelig mætte til også at tænke på at hjælpe de fattige,'' siger han.

Endnu er der flest eksempler på kynisk udnyttelse af de ældres hjælpeløshed i jagten på hurtig rigdom eller en eftertragtet lejlighed. For eksempel forsøger nogle ældre mennesker at undgå at skulle flytte fra deres lejlighed, når de ikke længere kan klare sig selv, ved at annoncere i avisen efter folk som mangler et sted at bo. Mod at blive passet af en plejeperson tilbyder den ældre at overdrage sin bolig til vedkommende efter sin død. Nogle private organisationer begyndte at specialisere sig i privat pleje til ældre, men på et tidspunkt opstod en uhyggelig opblomstring af pludselige dødsfald blandt ældre især i Moskva, og i forbindelse med efterforskningen af sådan et dødsfald, fandt politiet frem til et privat firma, der havde overtaget mange lejligheder fra ældre, der var døde kort tid efter at have skrevet under på kontrakten om overtagelse af lejligheden.

Side 21

SY-1997-42-21b

Berlinmurens fald blev startskuddet til Sovjetunionens opløsning, og det nye Rusland er en total forvandling. Lenin-statuerne er efterhånden sjældne i bybilledet.


Gorbatjov-børnene

Et sundhedsproblem, som bekymrer og optager russerne meget, er sundheden for den opvoksende generation. Statistikken viser, at den generation, der nu er i 14-18-års alderen, lider af flere sygdomme og skavanker end den generation, der voksede op for ti år siden. Ifølge ungdomslæge Galina Lisovskaja, der hvert år undersøger 2.700 unge i 14-18-års alderen i et arbejderkvarter i Sankt Petersborg, lider et stigende antal børn af dårlig ernæring, funktionelle nerveforstyrrelser, mave/tarmsygdomme, emotionel ustabilitet og stress, og der er en stigning i antallet af misbrugsproblemer og tidlige graviditeter og aborter. Ligesom resten af befolkningen har de unge et stigende antal infektionssygdomme som difteri og tuberkulose. De forskellige sygdomme giver sig blandt andet udslag i symptomer som ustabilt blodtryk, hyppige smerter i hjerte, mave og hoved, dårlig holdning i ryggen, uregelmæssige menstruationer og senere kønsmodning.

''Når de unge kom til undersøgelse for ti år siden, var det en larmende og munter gruppe, der sad i venteværelset med deres båndoptagere. I dag sidder de stille i hjørnet og ligner små nedtrykte voksne. Jeg er begyndt at savne larmen fra dengang,'' siger Galina Lisovskaja, der er ungdomslæge på Sundhedscenter nr. 46 i Sankt Petersborg.

Hun kalder den opvoksende generation for 'Gorbatjov-børnene', fordi de er vokset op i en tid med store økonomiske, sociale og moralske forskydninger i samfundet. De unge er præget af de sociale problemer i familierne, hvor mange fædre kommer fulde hjem, og mødrene er arbejdsløse og ikke ved, hvad de skal give børnene at spise. Fritidsaktiviteter, som tidligere var gratis, koster nu penge, og ifølge Galina Lisovskaja er sex og kriminalitet det eneste, som de unge kan fordrive tiden med.

''Den type stress, de unge lider af, er det daglige pres i lange perioder. De kan ikke overskue deres egen eller familiens fremtid i et samfund, der er fuldstændig forandret fra det, de har lært om. Med et godt intellekt kan man modstå den type stress, men den bagage har de ikke fået med hjemmefra,'' siger hun.

De årlige helbredsundersøgelser af 14-18-årige på syv skoler, en pædagogisk læreanstalt og to læreanstalter for kommende arbejdere finder blandt sted for at vurdere deres erhvervsevne, for eksempel med henblik på at finde dem, der ikke egner sig til værnepligt eller fysisk belastende job. De unge bliver undersøgt af en række specialister, en gynækolog, en urolog, en øre-, næse-, hals-læge, en kirurg og en medicinsk læge. De får blandt andet taget røntgenbillede af lungerne og slimprøve fra halsen. De får også seksualvejledning, og de får udleveret kondomer, som er lige så dyre i Rusland som i Danmark.

''For hver 100 unge kunne jeg i 1996 i tre-fem tilfælde sætte kryds i rubrikken på helbredsskemaet 'Ingen begrænsninger i valg af profession'. I 1989 var det i 12-15 tilfælde. Tallet for vores distrikt ligger tæt på middeltallet for hele byen,'' siger Galina Lisovskaja.

Hun fornemmer, at de unges dårligere helbred er et område, som sundhedsmyndighederne ser på med bekymring og har deres opmærksomhed rettet mod.

Statistik fra den russiske præsidents kommission for kvinde-, familie- og demografiske spørgsmål viser, at der er et voksende antal ældre børn, der dør på grund af alkoholforgiftninger, selvmord og mord.

SY-1997-42-21a
Stuerne på Internat nr. 1 er rene og uden spor af beboernes personlige ejendele.

Mænd dør som 58-årige

Ifølge statistikken fra kommissionen for kvinde-, familie- og demografiske spørgsmål er det langtfra kun de unge russere, der har et dårligere helbred.

Levealderen for både mænd og kvinder er faldet i løbet af 90'erne. I 1987 var den gennemsnitlige levealder på 64,9 år for mænd og 74,6 år for kvinder. I 1994 er levealderen

Side 22

faldet til 57,6 år for mænd og 71,2 for kvinder.

SY-1997-42-22bSankt Petersborg bliver også kaldt 'Nordens Venedig' på grund af Neva-floden og de mange kanaler, der går gennem byen.

Dødeligheden er steget mest for den del af befolkningen, der er i den arbejdsdygtige alder fra 16-59 år, mens dødeligheden for folk over 70 år ligger på et stabilt niveau. Det betyder, at der bliver procentvis flere af de helt gamle, mens der bliver færre af de yngre ældre.

Samtidig med at dødeligheden er stigende, har fødselshyppigheden været kraftigt faldende. I en by som Sankt Petersborg betyder det, at indbyggertallet i byen er faldet fra 5,0 millioner i 1991 til 4,8 millioner i 1996.

Af statistikkerne kan man se, at russerne oftest dør af hjerte/kar-sygdomme og forskellige kræftformer. Dernæst kommer uheld og ulykker, som blandt andet skyldes en stigning i antallet af alkoholforgiftninger, selvmord og mord. De næste dødsårsager på listen er sygdomme i åndedrætsorganerne, sygdomme i fordøjelsessystemet og infektionssygdomme.

SY-1997-42-22cEn russisk sygeplejerske arbejder for 'Læger uden grænser' i Sankt Petersborg, hvor organisationen yder medicinsk og social hjælp til hjemløse.

Som årsager til den dårligere sundhed kan nævnes flere faktorer som for eksempel et meget stort alkoholmisbrug. Mængden af konsumeret alkohol pr. russer er fordoblet fra 1990 til 1995, og i forhold til 1990 er der i 1995 fem gange så mange mennesker, der går til kontrol i alkoholambulatorierne. Andre faktorer til den dårligere sundhed er forurening og dårlig ernæring.

Meeri Ditjatieva, der er oversygeplejerske på sundhedscentret i Sortavala i Karelen kan tydeligt mærke, at alkoholforbruget i befolkningen er steget.

''Tidligere var det udelukkende mænd, som drak, men nu er kvinderne også begyndt. Mange fortæller, at de ikke har noget at give sig til, fordi de er arbejdsløse. Det er, som om de venter på, at nogen fra oven skal arrangere deres arbejds- og fritidsliv for dem, og det har russerne jo i mange år været vant til, at nogen gjorde for dem. Det eneste, vi kan gøre som medicinsk personale, er at tale med dem og give dem råd og vejledning om at stoppe drikkeriet, men det er, som om folk ikke lytter, og det føles ofte, som om det medicinske personale er de eneste, der bekymrer sig om at bevare folks helbred. For grundlæggende at komme alkoholproblemet til livs og få folk til at tage ansvaret for deres eget liv og helbred, tror jeg, man skal starte med at opdrage befolkningen helt fra skolealderen, og én generation er ikke nok,'' siger Meeri Ditjatieva.

Små skridt frem

Der er nok af problemer i dagens Rusland, og russerne lægger ikke længere skjul på de dårlige sider, for de vil gerne diskutere de problemer, der er. Som overlægen på Internat nr. 1 i Sankt Petersborg, Vasilij Stepanovitj Karol, siger:

''For ti år siden havde vi sagt nej til journalister, der ønskede at se vores internat, men i dag inviterer vi gerne journalister indenfor, for vi har intet at skjule.''

Mellem alle de foruroligende eksempler på menneskelig elendighed, er der også positive eksempler på, at der bliver gjort noget for de svage i samfundet. For eksempel har man i nogle byer åbnet dagcentre for ældre, hvor de ældre kan komme på 14 dages ophold og møde andre, se film fra gamle dage og få ordentlig kost og professionel pleje. Der er også eksempler på socialarbejdere og frivillige

Side 23

SY-1997-42-22d

Mange hjemløse bliver afvist, når de søger medicinsk hjælp, pension eller understøttelse, fordi de ikke har nogen bopælsregistrering. Denne kvinde har boet i en papkasse siden juli måned.

 Side 24

organisationer med kontakter til udlandet, der har etableret hjælpecentraler, hvor de fattigste kan få fødevare-pakker og tøj.

Kontrasten mellem rig og fattig i Rusland er grotesk, og for en russer, der tjener fem hundrede kroner i månedsløn, må det føles uretfærdigt, når man på søndagsspadsereturen på Nevskij Prospekt går forbi butikkerne med tøj og sko til skyhøje priser. Men ifølge Kjeld Frandsen, der er konsul på det danske konsulat i Sankt Petersborg, så er det måske netop den følelse af uretfærdighed og af at være blevet snydt, der skal til, for at vække russerne ud af deres apati og selv tage politisk del i samfundsudviklingen.

''Den politiske bevidsthed i befolkningen skal vækkes, for hidtil har der kun været én politisk bevidsthed, og russerne er ikke vant til selv at skulle tage et ansvar. De har lært, at 'staten gør ikke noget for mig', så det er alles kamp mod alle. Som noget nyt er nogle af de yngre medlemmer af den russiske regering begyndt at stille forslag, der er gode for nationen frem for at være gode for dem selv eller én eller anden bank, og det er et lille skridt i den rigtige retning,'' mener Kjeld Frandsen.

Nøgleord: Karelen, Moskva, Rusland, Sankt Petersborg, tema. 

Tema: Rusland

Nabo i nød                 

Rundepleje og sære terapier     

Den syge mand i øst                

Infektionssygdomme i udbrud             

Et sundhedsvæsen fra århundredeskiftet              

Finske og russiske sygeplejersker krydser grænser      

En ukuelig evne til at overleve   

Nye sygeplejersker til det nye Rusland           

Første russiske sygeplejerskeorganisation    

Sygeplejersken nr. 43 1997     

Den gode cirkel       

Eksemplarisk hjemmepleje         

Daglig kamp for at skaffe medicin         

Motivationen har hårde vilkår            

Håb for russisk sundhed