SSN: Skærpede krav til ledernes faglighed

Med baggrund i en nordisk undersøgelse, hvor lederne i den primære sundhedstjeneste vægter administration og ledelse mere end faglighed, sætter Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden fokus på fremtidens lederrolle i sundhedsvæsenet.

Viden giver status, indflydelse og magt. Men når det drejer sig om faglige kundskaber og færdigheder i forhold til ledelse og administration i den primære sundhedstjeneste, er det ikke det, sygeplejelederne i de nordiske lande vægter højst.

Det viser en nordisk undersøgelse (1), sponsoreret af Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN).

På de to toptilister over de ledende sygeplejerskers opfattelse af henholdsvis vigtighed af viden og egen viden og kompetenceniveau vægtes koordinering og samarbejde, administration og ressourcefordeling højere end den faglige udvikling, herunder også forskning. Interessant er det også, at kendskab til og anvendelse af den nye informationsteknologi står til en 'bundskraber' hos de ledende sygeplejersker i den primære sundhedstjeneste, når det drejer sig om egen viden og kompetenceniveau.

De foreløbige resultater fra undersøgelsen, der koordineres af professor Margarethe Lorensen, Institut for Sykepleievitenskap ved Oslo Universitet, blev præsenteret ved SSNs organisationspolitiske konference om ledelse i sundhedsvæsenet. Kongressen fandt sted den 2.-3. oktober i Oslo. Når den endelige forskningsrapport foreligger, skal den sammenholdes med en tilsvarende undersøgelse i sygehussektoren.

Baggrunden for undersøgelsen og konferencens tema er SSNs ønske om at få belyst de aktuelle problemer omkring ledelse og lederroller i sundhedsvæsenet, så de enkelte medlemslandes organisationer er rustet til at tackle politikernes krav om effektivisering og rationalisering.

Både inden for staten og ude i kommunerne eksperimenteres der med nye organisations- og ledelsesformer, inspireret af modeller på det private arbejdsmarked.

Det er nu op til politikerne i de enkelte medlemslande at tage stilling til undersøgelsens resultater. For initiativtageren og koordinatoren Margarethe Lorensen er der ingen tvivl:

De ledende sygeplejersker skal være mere fagligt orienteret og selv have nogle bedre faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Det er er nødvendigt, både fordi sygdomsmønstret og den sociokulturelle baggrund hos patienterne er meget mere kompleks end tidligere, påpeger hun og henviser til, at resultaterne fra undersøgelsen viser for alle fem lande, at de ledende sygeplejersker ikke har den viden og kompetence, som de selv vægter er nødvendig for at kunne udføre jobbet maksimalt.

Kampen om ressourcer

Margarethe Lorensen mener, at de ledende sygeplejersker som minimum bør have en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab og gerne, som hun siger, også en doktorgrad. Det gælder både i primær og sekundær sektor. Uddannelsen kan så suppleres efter behov med diverse kurser i ledelse og administration.

Når Margarethe Lorensen går så stærkt ind for, at lederne skal have nogle gode sygeplejefaglige kvalifikationer, hænger det også sammen med hendes syn på, hvad der sker med sygeplejen i det primære sundhedsområde, som efter hendes mening bliver næste arena, hvor kampen om ressourcerne kommer til at foregå:

''Plejen af de ældre ekspanderer, ansvaret for de psykisk syge er øget, og de tidlige udskrivninger medfører, at en stadig større del af sygeplejen og genoptræningen kommer til at foregå uden for hospitalet. Herudover er der de store grupper med kroniske sygdomme – det være sig klienter med diabetes, funktionshæmninger, for højt blodtryk etc. Ofte tror man, at det drejer sig om mennesker over 65 år, men det er ikke tilfældet. Der er også mange yngre, som døjer med handicap og kroniske sygdomme,'' siger hun og konkluderer:

''Med alle disse opgaver er det vigtigt at have nogle kompetente sygeplejefaglige ledere i primær sektor. Lederne skal kunne argumentere fagligt for at få tilført ressourcer til området, og de skal have de nødvendige faglige kundskaber til at imødekomme de forskellige behov, klienterne har for sundhed og velvære. Alt for ofte fokuseres der på administrationsdelen, så man glemmer at se på, hvad kunderne i systemet har brug for,'' siger hun og henviser igen til undersøgelsens resultater, som viser, at de ledende primærsygeplejersker kun i meget lille omfang er i stand til at anvende forskning og informationsteknologi.

En doktorgrad er nyttig

Ikke overraskende får Margarethe Lorensen følgeskab af kolleger i forskningsverdenen. Omvårdnadschef på Östersunds Sygehus Elsy Athlin er i hvert fald ikke i tvivl om, at hendes doktorgrad er til stor nytte i mange sammenhænge. Den akademiske skoling giver hende langt bedre mulighed for at træffe beslutninger,

Side 22

baseret på et fagligt grundlag, ligesom det ofte er særdeles nyttigt at være indehaver af en doktortitel, når hun skal argumentere og forsvare sine synspunkter.

På SSN-konferencen i Oslo gav hun udtryk for, at mange flere sygeplejeledere både i primær og sekundær sektor bør have forskerkvalifikationer. Det vil højne sygeplejelederens ansvarsområde og give en større professionel bevidsthed, mener hun:

''Den videnskabelige skoling af sygeplejerskerne har både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv med en stærk vægtning af de kvalitative forskningsmetoder. Og eftersom et forskelligt pespektiv og forskellige forskningsmetoder kan give forskellig information om den samme virkelighed, er det vigtigt, at der findes sygeplejersker i chefstillinger, som kan balancere den naturvidenskabelige, reduktionistiske og materialistiske opfattelse, som pr. tradition præger den medicinske forskning.''

Elsy Athlin henviste også til, at mange af de overordnede sundhedspolitiske beslutninger ville have meget større chancer for at blive fulgt op, hvis der var flere ledende sygeplejersker med akademiske kvalifikationer.

Hun sluttede med en opfordring til kollegerne om at se kritisk på egne holdninger:

''Alt for mange sygeplejersker tror stadig, at sygepleje kun omfatter det praktiske arbejde med patienterne. Disse kolleger har ikke forstået, at sygepleje også omfatter organisation, normering, kompetence, administration, lederskab, uddannelse, undervisning, vejledning, forskning og udvikling. Hvis vi får flere sygeplejersker på chefposter med akademisk baggrund, tror jeg, det vil blive mere synligt, hvordan alle disse elementer hænger sammen.''

216 danskere med i undersøgelsen

Uddannelseskonsulent i sundhedsafdelingen i Københavns Amt, sundhedsplejerske Anne Lichtenberg har stået for den danske del af den nordiske undersøgelse om de ledende primærsygeplejerskers viden og færdigheder. I alt medvirker 216 danske ledende sygeplejersker og sundhedsplejersker. De har alle besvaret et yderst omfattende spørgeskema med ikke mindre end 13 hovedområder, der igen har været opdelt i en række delspørgsmål. Under et område som 'Administration, ressourcefordeling og vejledning' er der ikke mindre end ni delspørgsmål, og i det afsluttende område 'Hovedfunktioner' er der i alt 12 spørgsmål – lige fra forståelse af sundhedssystemet til oplæring og udvikling samt kontinuerlig overvågning, opfølgning og evaluering.

De mange spørgsmål er besvaret ud fra de ledende sygeplejerskers syn på vigtigheden af viden og den enkeltes videns- og kompetenceniveau efter en skala fra 1-5.

Resultatet af undersøgelsen er stor mængde skemaer fra de fem deltagerlande. Besvarelserne skal nu analyseres nærmere og sættes ind i en større sammenhæng.

I alt blev der udsendt 395 spørgeskemaer i Danmark, så de 216 returnerede udfyldte skemaer giver en besvarelsesprocent på 55.

''Om den er høj nok, kan diskuteres,'' siger Anne Lichtenberg i sin kommentar til undersøgelsen og tilføjer:

''Umiddelbart havde vi ventet, at flere ville svare, netop fordi undersøgelsen sætter fokus på den ledende sygeplejerskes dagligdag med de begrænsninger og muligheder, den enkelte har. Samtidig er undersøgelsen også meget fremadrettet, idet den klarlægger, hvad den ledende sygeplejerske vurderer som vigtigt i en fremtidsorienteret organisation,'' siger hun og tilføjer:

''Hvis spørgeskemaet havde været mindre omfattende og mindre krævende for den enkelte at tage stilling til, var besvarelsesprocenten nok også blevet højere. Her overfor skal sættes vores ønske om en grundig undersøgelse med spørgsmål, der virkelig går i dybden.''

De deltagende sygeplejerskers gennemsnitsalder er 47 år med en laveste alder på 31 år og en højeste alder på 64 år. 190 af de 216 deltagere er kvinder, de 26 mænd. Også det tidsrum, man har været leder i, er der stor spredning på, fra seks måneder til ikke mindre end 36 år. Gennemsnittet ligger på 12 år for de ledende sygeplejersker og 6,5 år for de ledende sundhedsplejersker.

Uddannelsesbaggrunden varierer tilsvarende. Ni har fået deres grunduddannelse før Den kongelige Anordning fra 1957, resten spreder sig fra 1956 til 1994. Ud over grunduddannelsen har 52 af de ledende sygeplejersker også en sundhedsplejerskeuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole, 89 har anden uddannelse fra højskolen, mens 72 har hentet deres videreuddannelse andetsteds. Oftest er der tale om en merkonomuddannelse eller anden administrativ uddannelse. Kun få har en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab eller et hovedfag fra universitetet.

Sejlivede myter

Janne Lyngaa, Institutleder på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, har som sin svenske kollega erfaret, at kvalifikationer eller mangel på samme har betydning i samspillet med andre faggrupper og det omgivende samfund:

''Den ledende sygeplejerske skal samarbejde i et felt med mange forskellige og ofte modsatrettede interesser – politiske, økonomiske, bureaukratiske, professionelle og personlige. Det betyder, at hun må skride ind, diskutere eller korrigere beslutninger og prioriteringer, der er truffet enten af fagfæller eller af de ledere, hun samarbejder med. Hvis disse ledere eksempelvis er læger eller økonomer, kan hun få et problem. De to faggrupper har over tid haft mulighed for gennem deres akademiske uddannelse at udvikle en stærk professionel identitet og autoritet og et specifikt fagsprog. Det har den ledende sygeplejerske ikke på tilsvarende vis. Som sygeplejersker har vi slet ikke den samme selvfølgelighed i vores fag. Resultaterne af det tværfaglige sampil kan derfor blive negative, set fra et sygeplejefagligt perspektiv.''

Janne Lyngaa gjorde i sit indlæg på konferencen i Oslo op med et par sejlivede myter:

''Politikerne tror stadig, at behandlingerne rangerer over plejen, at plejen udgør en uproduktiv omkostning til behandlingen og derfor er en belastning for de samlede sundhedsudgifter. På samme vis er sygeplejen ikke eksisterende i de tilfælde, hvor sundhedsvæsenet eller sygehussektoren udelukkende omtaler undersøgelse, behandling, forskning og uddannelse. Her er sygeplejen blevet integreret i behandlingen, selv om de to fags kundskabsfelt og handlingsgrundlag er væsensforskelligt. For at komme disse situationer og myter til livs er det nødvendigt med veluddannede ledere i sygeplejen. De skal både være fagligt dygtige og dygtige til ledelse, administration og økonomi.''

Janne Lyngaa opfordrede sygeplejerskerne til at hente deres faglige fundament inden for sygeplejefeltet. Teorier om ledelse, økonomi og organisation er relevante, men bør betragtes som støtteteorier for den ledende sygeplejerske:

''Hvis vi på lederniveau omtaler vores fag i managementterminologier, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært for andre at forstå, at sygeplejersker som ledere gør en positiv forskel.''

Magt og ansvar

Organisationspolitikerne på konferencen i Oslo, deriblandt Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe og Dansk Sygeplejeråds 1. næstformand Jette Molin, skal nu tilbage til de respektive organisationer og arbejde videre med strategierne omkring ledelse. Dansk Sygeplejeråd er godt i gang med dette arbejde og har til formålet nedsat arbejdsgrupper med bl.a. repræsentanter fra de faglige sammenslutninger, fra praksis og fra ledelserne.

Side 23

I sit afsluttende indlæg understregede Jette Molin, at sygeplejerskerne skal være aktører og ikke observatører i udviklingen:

''Magt og ansvar hænger sammen. Vi har ansvar for sygeplejen. Derfor er det naturligt, at vi også er ledere og har indflydelse på beslutningerne på alle niveauer. Vi vil sidde med – også øverst de steder, hvor det har betydning for sygeplejen. Men det er selvfølgelig ikke noget, vi uden videre kan tvinge igennem, vi må argumentere os til magten og ansvaret.''

I sit indledende oplæg på konferencen slog Jette Molin fast, at det er meget modsætningsfyldt at være leder i det offentlige. På den ene side er der befolkningens berettigede krav om bedre omsorg og service, og på den anden side er der politikernes krav om besparelser og nedskæringer, så skatterne ikke stiger:

''Den modsætning skal vi tage som en udfordring til at skærpe kravene til ledernes kvalifikationer, både de faglige og de personlige,'' sagde hun og refererede bl.a. til det debathæfte, som Kommunernes Landsforening har udsendt, og som problematiserer den offentlige lederrolle. Her er det ikke generalisten, der fremhæves, men den faglige leder. Lederen mister gennemslagskraft og troværdighed, hvis alt handler om mål og tal og ikke det faglige indhold, hedder det.

Jette Molins synspunkter blev fulgt op af bl.a. forbundsformand Cecilia Helldén, Vårdförbundet SHSTF i Malmø:

''Vi har i Sverige været udsat for store strukturforandringer.Vores håb var, at de medførte nye plejeformer og bedre udviklings- og karrieremuligheder, men det er ikke sket endnu. Måske skyldes det, at vores sygeplejeledere ikke sidder med i de øverste ledelser. Måske skyldes det, at vores ledere ikke formår det. I hvert fald kræver de store forandringer nogle ledere med teoretisk indsigt til at beskrive og synliggøre de mål, vi har med vores profession. Om man skal have en doktorgrad som leder, har jeg ingen mening om, men det er nødvendigt i dag at have veluddannede chefer med gode lederegenskaber, chefer, der kan være forbilleder og selv formå at få omsat teorierne til praksis.''

Litteratur

  1. Lorensen, Margarethe et al. Knowledge and skills for nurse leaders in the primary health care services in the Nordic countries. Preliminary Report. Institute of Nursing Science, University of Oslo: 1993.

Nøgleord: faglig ledelse, ledelse, Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, uddannelse. 

FÆRØERNE MED I SSN

Den færøske sygeplejerskeorganisation Sjukrasystrafélag Føroya er optaget som medlem af Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN).

På SSNs organisationspolitiske konference i Oslo godkendte SSNs styre den formelle optagelse. Det betyder, at SSN nu har seks medlemsorganisationer. På mødet blev forbundsformand Laila Dåvøy, Norge, genvalgt som formand, forbundsformand Asta Møller, Island, blev valgt til 1. næstformand, og forbundsformand Jette Søe, Danmark, til 2. næstformand.

SSNs styre vedtog at bevilge op til tre møder årligt til den af SSN nedsatte gruppe, som arbejder med International Classification of Nursing Practice (ICNP), at afholde et seminar for ledere i de baltiske og nordiske sygeplejerskeorganisationer i 1998, en konference, ligeledes i 98, om regulation, samt en ny organisationspolitisk konference i 99, hvor Finland har meldt sig som vært.

Endelig vedtog styret at deltage med en stand på den internationale sygeplejerskeorganisation ICNs jubilæumskonference i London i 1999, hvor ICN runder de 100 år.

Lederne skal kunne argumentere fagligt for at få flere ressourcer, og de skal fagligt kunne imødekomme klienternes behov for sundhed og velvære.

De ledende sygeplejersker skal samarbejde i et felt med mange forskellige og ofte modsatrettede interesser – bl.a. politiske, økonomiske og professionelle.

Teorier om ledelse, økonomi og organisation er relevante, men bør betragtes som støtteteorier for den ledende sygeplejerske.

Emneord: 
Ledelse