Sundhedspersonale behøver krisehjælp

Mange ansatte i sundhedsvæsenet behøver i dag akut krisehjælp. De har det så dårligt, at de må have professionel hjælp til at bearbejde de problemer, som dårligt arbejdsmiljø er årsag til. Får personalet ikke den hjælp, er der stor risiko for, at det kan gå mange af de ansatte i sundhedsvæsenet rigtigt ilde.''

Det mener tilsynsførende Ingrid Holst fra Yrkesinspektionen i Malmø, der svarer til Arbejdstilsynet i Danmark. Hendes udtalelse skal ses på baggrund af, at arbejdsmiljøet i det svenske sundhedsvæsen er blevet stadig dårligere i takt med nedskæringer og konstante omstruktureringer.

Sundhedspersonale af alle kategorier rammes stadig hyppigere af store psykiske, men også fysiske belastninger, og arbejdsmiljøet i det svenske sundhedsvæsen er nu så dårligt, at der tales om, at personalet behøver krisehjælp.

Gennem flere år har det sven-ske sundhedsvæsen gennemgået store forandringer. En stadig dårligere offentlig økonomi har tvunget sundhedsvæsenet til at foretage store nedskæringer i sin virksomhed. Samtidig har man startet en stor organisationsændring med det formål at få gennemført en stadig større koncentration i sundhedsvæsenet. Disse forandringer har nu medført en stærk påvirkning af arbejdsmiljøet.

Det har først og fremmest medført øgede psykiske belastninger. Personalet føler det ofte stærkt utilfredsstillende ikke at kunne gøre arbejdet så godt, som man gerne vil. Sygeplejersker og undersköterskor når ikke at give patienterne tilstrækkelig pleje, men må koncentrere sig om den medicinske del. Der er ikke tid til at sætte sig ned og tale med patienten. Sygeplejersker og læger er også i stigende grad urolige for at tage fejlagtige beslutninger, når det gælder den rent medicinske del af arbejdet.

Fik 140 anmærkninger

Mange læger funderer ofte længe efter arbejdsdagens ophør over, om de traf den rigtige beslutning, når de undlod at indlægge en patient og i stedet valgte at sende ham eller hende hjem, fordi der ikke fandtes ressourcer til at beholde patienten til observation på sygehuset.

Den stadige forværring af arbejdsmiljøet har påkaldt sig opmærksomhed fra andre end dem, som arbejder i sundhedsvæsenet. Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljøet i hele det svenske arbejdsliv, har i de seneste år rettet stigende opmærksomhed mod problemerne med sundhedsvæsenets arbejdsmiljø.

Det viste sig fx, da arbejdstilsynet i Malmø skulle afprøve en ny inspektionsmetode. Den indebærer, at arbejdstilsynet over en længere tid kontrollerer en stor del af virksomheden i stedet for punktvise tilsyn på forskellige arbejdspladser.

Da arbejdstilsynet i foråret skulle afprøve metoden, valgte man bl.a. sygehuset i Ängelholm i det nordvestlige Skåne. Over fire dage gennemgik seks tilsynsførende omkring halvdelen af virksomheden på det middelstore, svenske sygehus. Resultatet af tilsynet blev 140 anmærkninger til arbejdsmiljøet. Og de fleste gjaldt det psykiske arbejdsmiljø.

''140 anmærkninger kan lyde af meget, men Ängelholms sygehus er hverken bedre eller værre end mange andre sygehuse,'' siger Ingrid Holst. Hun har i mange år arbejdet med tilsyn af arbejdspladser i sundhedsvæsenet, og hun har en klar opfattelse af, hvordan personalet har det.

Hård psykisk belastning

''Sundhedspersonalets sundhed bliver stadig dårligere. Lige nu er det først og fremmest den psykiske belastning, som er hård. Der er en konstant trussel om nedskæringer, som kan medføre, at man mister sit arbejde. Stadige omorganiseringer gør, at man ikke får arbejdsro, og en stadig mindre bemanding gør, at man ikke føler sig tilfreds med det arbejde, man udfører,'' siger hun.

En vigtig årsag til det psykiske pres, som personalet oplever, er ifølge Ingrid Holst at politikerne ikke vover at tage beslutninger og siden stå inde for dem.

''Hvis politikerne – når de har truffet beslutninger om nedskæringer og forandringer – havde stået inde for deres beslutninger og ladet dem virke nogle år, havde personalet sikkert haft det bedre,'' mener Ingrid Holst.

Der findes yderligere en vigtig årsag til det dårlige arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. Og det er lægernes dårlige viden om arbejdsmiljø. Det er lægerne, der som chefer har ansvaret for arbejdsmiljøet ude på deres afdelinger, men de har ikke vist arbejdsmiljøet nogen større opmærksomhed.

''Lægerne har mange gange været mere interesserede i egen karriere og medicinske fremskridt end i arbejdsmiljøet. Derfor har man ikke været opmærksom på mangler i arbejdsmiljøet i tide,'' mener Ingrid Holst.

Nedskæringer, beslutningsforvirrede politikere og lægernes manglende interesse for arbejdsmiljø er nogle af de faktorer, som har bidraget til, at arbejdsmiljøet i svensk sundhedsvæsen nu er så dårligt, at der efter Ingrid Holsts opfattelse kræves drastiske foranstaltninger for at få personalets arbejdsforhold forbedret.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Sverige.