Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Åbning i anerkendelsen af løfteskader

De første sygeplejersker har anmeldt deres løfteskader til Arbejdsskadestyrelsen efter den nye paragraf i arbejdsskadeforsikringsloven, der siger, at også pludselige løfteskader kan anerkendes som arbejdsskader. Der er dog mange usikkerhedsmomenter ved den nye bestemmelse.

Sygeplejersken 1997 nr. 5, s. 17

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Først et år efter anmeldelsen af en pludselig løfteskade, tager Arbejdsskadestyrelsen stilling til sagen. Om skader ved plejearbejde er omfattet af den nye paragraf i arbejdsskadeforsikringsloven fra 1. juni 1996, vil derfor først vise sig til sommer.

En sygeplejerske, der løfter en patient fra bækkenstolen over i sengen og som følge af det løft får ondt i ryggen og varig skade, har nu mulighed for at få anerkendt skaden og måske få erstatning.

Hidtil har Arbejdsskadestyrelsen ikke villet anerkende sygeplejerskers rygskader som arbejdsskader eller arbejdsbetingede lidelser – eneste undtagelse har været sager, hvor rygskaden opstod i forbindelse med en decideret arbejdsulykke. Alle sygeplejersker har indtil dato fået afslag på at få anerkendt en arbejdsbetinget ryglidelse med henvisning til, at sygeplejerskers arbejde ikke hører til i kategorien af 'belastende løftearbejde' – ifølge Arbejdsskadestyrelsens definition. Med en ny bestemmelse fra 1. juni 1996 er der kommet en lille åbning i arbejdsskadeforsikringsloven, idet den er udvidet med en paragraf 9a, der siger, at også 'pludselige løfteskader' kan anerkendes som arbejdsskader.

Arbejdsskadestyrelsen havde i begyndelsen af december fået de første 375 anmeldelser af pludselige løfteskader. Dansk Sygeplejeråd kender til omkring ti tilfælde, hvor sygeplejersker har anmeldt pludselige løfteskader. Det er kun skader, der er sket efter 1. juni 1996, der kan anmeldes, og sagerne bliver først behandlet ca. et år efter anmeldelsen, da skaden skal være varig, for at man kan få erstatning. Der er mange forbehold knyttet til paragraffen om pludselige løfteskader, og det er endnu meget usikkert, om den vil gælde for sygeplejerskers arbejde.

Paragraffens ordlyd er:

''Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejde.''

Uklar bestemmelse

Ifølge konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Anders Mølbak Petersen, er der for mange men'er i den nye bestemmelse til, at han tør være optimistisk på de rygskadede sygeplejerskers vegne.

''For eksempel: Hvad er en pludselig løfteskade? Hvad vil det sige, at skaden skal være opstået spontant – er det umiddelbart efter, en time efter, eller næste dag? Er sygepleje omfattet af belastende løftearbejde? Og hvor længe skal man have arbejdet som sygeplejerske, før skaden er omfattet af paragraffen?'' siger Anders Mølbak Petersen, der ikke tror, at der vil gælde de samme strenge krav til, at arbejdet skal være ''belastende løftearbejde,'' som der gælder, når man skal have anerkendt en arbejdsbetinget lidelse.

I øvrigt nævner paragraffen kun skader, der sker som følge af løft – og ikke ved træk eller skub. Dansk Sygeplejeråd har gjort Folketingets Socialudvalg opmærksom på den begrænsning, og socialministeren har givet tilsagn om, at man inden for de næste tre år undersøger, om skub og træk også kan resultere i skader, der bør anerkendes. Ministeren har også lovet, at der skal udarbejdes nye retningslinier for, hvor meget belastende løftearbejde man skal have haft som forudsætning for anerkendelsen af en pludselig opstået løfteskade.

''Hidtil har der været en tendens til at favorisere mandearbejdspladser ved hovedsagelig at anerkende rygskader og arbejdsbetingede ryglidelser, når de er forårsaget af tunge løft – for eksempel ølkuske eller murerarbejdsmænds skader. Ved plejearbejde er man også udsat for mange belastninger af ryggen. Der er måske ikke lige så mange tunge løft, men til gengæld foregår belastningen i varierende stillinger med mange vrid og skub, og det mener vi i Dansk Sygeplejeråd kan øge risikoen for rygskader,'' siger Anders Mølbak Petersen.

Det er Erhvervssygdomsudvalget med repræsentanter fra arbejdsmarkedet, Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet, der skal fastlægge praksis for anerkendelsen af løfteskaderne, inden den endelige afgørelse bliver taget hos Arbejdsskadestyrelsen. De første afgørelser forventes til sommer.•

Nøgleord: Arbejdsskader, løfteskader, rygskader.