Sygepleje online

I Storbritannien er der flere initiativer i gang for at udbrede brugen af Internettets muligheder blandt sygeplejersker. Der er mange sygeplejerelevante informationer at hente på nettet i for eksempel elektroniske tidsskrifter og diskussionsgrupper. Danske sygeplejersker er ikke de flittigste brugere af nettet. For eksempel er de sjældnere gæster hos det elektroniske tidsskrift Nursing Standard Online end svenske og norske kolleger.

Internettet er et kæmpemæssigt netværk, der forbinder computere i hele verden. Det vokser hurtigt.

I 1983 var 200 computere i 20 lande på nettet. Det nuværende tal er det vanskeligt at skønne over, og det ændrer sig så hurtigt, at et hvilket som helst tal, jeg kunne angive, næsten omgående vil være for lille. Men sikkert er det, at ti millioner mennesker regelmæssigt får adgang til Internettet fra de fleste af verdens lande, om end udviklingslandene er svagest repræsenteret (1). Alene i Storbritannien har 2,35 millioner mennesker haft forbindelse til Internettet mindst én gang sidste år (2).

Internettet bruges til at sprede oplysninger af enhver mulig art. Også medicin og sundhed er repræsenteret (3, 4), og sygeplejersker er blandt de faggrupper, som er begyndt at bruge Internettet til søgning og udveksling af informationer (5, 6, 7, 8).

Internettet har forskellige afdelinger, hvoraf flere er relevante for sygeplejersker:

  • Elektronisk post (e-mail/e-post): Breve og memoranda kan sendes direkte fra én computer til en anden. E-post er hurtig (typisk tager det kun minutter at sende en meddelelse til en hvilken som helst del af jordkloden) og kan således, hvad angår hastigheden, sammenlignes med fax. Men e-post er mere fleksibel i den forstand, at diverse data ikke bare kan aflæses, men også redigeres af modtageren. Dette er af stor betydning, når man samarbejder med andre på en opgave.
  • E-post-lister er to-vejssystemer. Der findes en lang række lister for forskellige emner og interesser. Man kan melde sig som bruger på en bestemt liste. Listen har en e-post-adresse, og når man sender en besked til listen, rundsendes beskeden automatisk til alle listens brugere. Enhver bruger på listen kan altså med en enkelt e-post henvende sig til alle de øvrige listebrugere. E-post-lister fungerer typisk som diskussionsfora, men de kan også benyttes til rundsending af bekendtgørelser osv. Der findes adskillige e-post-lister for sygeplejersker, fx NURSENET. Listen styres af en computer, der sørger for, at man automatisk kan melde sig til og fra, når man ønsker det, blot ved at sende en e-post til listen. Man tilmelder sig NURSENET på følgende adresse: 'LISTSERV@VM.UTCC. UTORONTO.CA'. I teksten skriver man kort og godt 'subscribe nursenet'. Man modtager derefter en e-post-bekræftelse på, at man er optaget som bruger på listen, og samtidig får man en brugsanvisning, der blandt andet fortæller, hvordan man melder sig fra igen.
  • USENET nyhedsgrupper er et betragteligt antal diskussionsgrupper, der kan kontaktes via Internet på de fleste akademiske centre og hos de fleste kommercielle Internet-udbydere. Som også e-post-listerne er disse nyhedsgrupper især orienteret mod specialemner. Der findes indtil flere rettet mod sygeplejersker – den vigtigste hedder 'sci.med.nursing'.
  • World Wide Web (WWW): Dette system er et af de mest fleksible, når det drejer sig om at videregive eller få adgang til oplysninger på Internettet. WWW (eller blot Web) er et hypertekstsystem, dvs. at én information kan indeholde krydshenvisninger, såkaldte links, til andre informationer, som man umiddelbart kan hente frem ved (typisk) at klikke med musen på denne forbindelsesmulighed, der står fremhævet på skærmen med speciel farve eller er understreget. WWW anvender specielle adresser, der kaldes 'Uniform Resource Locators' (URL). En typisk URL er http:// www. nursing-standard.co.uk hvor første led 'http://' bruges for at fortælle systemet, hvilken Internet-tjeneste man søger adgang til, i dette tilfælde altså WWW (URL kan nemlig give adgang til de fleste Internet-tjenester, ikke kun WWW); det næste led www. nursing-standard. angiver hvem, der stiller oplysningerne til rådighed, i dette tilfælde tidsskriftet Nursing Standard, og sidste led 'co.uk' fortæller, at det er et kommercielt selskab i Storbritannien. Et andet eksempel er http://www.who.ch, hvilket er Verdenssundhedsorganisationen WHOs WWW-tjeneste i Genève ('ch' er landekoden for Schweiz). Informationerne på WWW er opdelt i 'sider', typisk ét skærmbillede eller nogle få skærmbilleder med data, der fra Internettet overføres (downloades) til brugeren på ganske få sekunder.

Den indledende side, man modtager fra en informationstjeneste, kaldes hjemmesiden. Denne hjemmeside vil som de fleste andre sider indeholde links til andre informationskilder, der kan nås via hypertekstforbindelserne. På den måde kan en reference i én artikel henvise til en anden artikel, der er lagt ind på samme system, men måske hos en anden informationstjeneste et andet sted på Internettet. Peger man med musen på referencen – i nogle tilfælde blot et enkelt ord midt i teksten – og klikker, bringes man automatisk videre, og nye sider viser sig på skærmen.

Elektroniske tidsskrifter

De fleste organisationer, der bruger Internettet til at viderebringe oplysninger, betjener sig af WWW. Elektroniske tidsskrifter er nu i stor udstrækning til at skaffe frem via Internet. Som eksempel kan nævnes Nursing Standard Online (NSO), der findes på URL http:// www. nursing-standard.co.uk På denne adresse finder man hjemmesiden for forlaget RCN, der ugentlig bringer tidsskriftet 'Nursing Standard' og adskillige mere specialiserede tidsskrifter som 'Nurse Researcher' og 'Emergency Nurse'. Hjemmesiden giver oplysninger om alle disse tidsskrifter, om hvorledes man kan abonnere på dem, hvem man skal sende artikler til osv. Nogle af oplysningerne er de samme fra gang til gang, fx kontaktadresserne, mens andre data er mere foranderlige, fx oplysninger om konferencer på RCN (Royal College of Nursing). Alle oplysningerne føres stedse ajour og bliver ganske regelmæssigt opdateret på det computersystem, der oplagrer dem til brug over Internettet. Dette indebærer, at oplysningerne på Internet er mindst lige så tilgængelige som nogen skreven kilde – og oftest mere aktuelle.

Et af de emner, der er fremhævet på RCNs hjemmeside, er ''Nursing Standard OnLine, dit ugentlige elektroniske sygepleje-tidsskrift''. Når man klikker på de understregede ord, får man det skærmbillede, der er vist i figur 1.

Mange af emnerne i det elektroniske tidsskrift er afsnit taget direkte fra specialudgaver af Nursing Standard. Dette foregår yderst effektivt, da artiklerne i Nursing Standard, som det også er tilfældet på alle andre moderne forlag, er skrevet i et elektronisk system, der muliggør udformningen af både elektroniske versioner og papirtryk. Med specielle programmer er det forholdsvis enkelt at få disse elektroniske versioner overført til det format, WWW kræver (Hypertext Mark-up Language, HTML).

SY-1997-5-45
Figur 1: Nursing Standard Online, NSO, hedder den elektroniske version af det britiske sygeplejersketidsskrift Nursing Standard. Det er introduktionssiden, der er på skærmen. Ved at pege med musen og klikke på et af billederne, kan man komme videre til fx lederen, læserbreve, artikler osv. Det er kun en del af introduktionssiden, der kan ses på skærmen. Brugeren har rullet siden et stykke ned. Til venstre på skærmen findes en 'scroll bar', der viser, hvor langt man er nået ned ad siden.

Forfattere kan sende artikler til Nursing Standard som e-post. Der er blandt britiske forlæggere en tendens til at acceptere materiale tilsendt som e-post, fx kan man sende stof til 'Nursing Times' på e-postadressen NT@macmillan.com og til tidsskriftet 'Journal of Wound Care' via jwc@macmillan.com. Selv har jeg lagt mig efter at sende kapitler til bøger, der er under udarbejdelse, til Blackwell Science og Churchill Livingstone Side 46

som e-post. Denne fremgangsmåde er nu helt gængs ved de store anerkendte forlag.

 

Fjern-adgang

Hvis man ikke let kan skaffe sig et trykt eksemplar af et tidsskrift, er det virkelig praktisk at kunne skaffe sig tidsskriftet over computeren. Langt den største del af dem, der læser vore trykte tidsskrifter, bor i Storbritannien, men til gengæld er det kun mellem en tredjedel og halvdelen af vore online-læsere, der opholder sig i Storbritannien. For hver uge vokser antallet af internationale læsere på vores online (systemet registrerer, hvilket land læseren er fra, og hvilke sider der læses). Den engelsktalende del af verden er så absolut dominerende på Nursing Standard Online. Ifølge de seneste opgørelser udgør britiske online-læsere 37 pct., fulgt af kommercielle abonnenter (24,2 pct.; deres nationalitet er vanskelig at klarlægge, men hovedparten er fra USA). Så er der nordamerikanske uddannelsesinstitutioner (4,7 pct.), Australien (1,5 pct.), Canada (1,3 pct.), Hong Kong (1,6 pct.). En stadigt voksende gruppe kommer dog fra europæiske lande, hvor engelsk bruges som sekundært sprog, fx Sverige (2,3 pct.), Tyskland (1,8 pct.), Norge (1,5 pct.), Schweiz (1,0 pct.) samt Finland (0,6 pct.). En mindre, men konstant gruppe (som det fremgår af alle de nyeste opgørelser) omfatter Holland (0,19 pct.), Irland (0,13 pct.), Danmark (0,11 pct.), Portugal (også 0,11 pct.), Singapore (0,10 pct.) og de Forenede arabiske Emirater (0,10 pct.). I den nævnte opgørelse var mindst 21 lande repræsenterede (det er ikke altid nemt at afgøre, præcis hvorfra der er blevet søgt adgang). Og af disse 21 lande var 13 i Europa (inkl. Storbritannien og Irland), fire i Asien og ét i Mellemøsten. Resten var USA, Canada og Australien. Det må bemærkes, at Østeuropa ikke er med på listen (bortset fra Polen). Heller ikke Afrika eller Sydamerika er med. Men opgørelser fra andre – tidligere – uger kan fremvise nogen aktivitet i alle verdensdele, også i Afrika og det tidligere Sovjetunionen.

Britiske læsere har så let adgang til den trykte udgave (der er til salg hos næsten alle bladhandlere), at det kan synes overflødigt at skaffe sig online kopier. Men dette gælder ikke de mere specialiserede tidsskrifter, hvor man kan se sig nødsaget til at bevæge sig langt omkring for at kunne få fat i et eksemplar på et af de større sygeplejebiblioteker. Og selv de største biblioteker har sjældent råd til at abonnere på alle tidsskrifter. Det er derfor en fordel for et bibliotek at kunne abonnere elektronisk på flere publikationer, oven i købet til en lavere pris. I nogle tilfælde kan dette ligefrem medføre besparelser for såvel forhandleren (der vil spare både porto og trykudgifter) som for biblioteket (i form af lavere pris pr. tidsskrift). Man kan forestille sig en løsning, hvor biblioteket afkræves en fast afgift – eller måske en afgift for hvert tidsskrift, der bliver downloadet, eventuelt endog for hver artikel. Under alle omstændigheder vil dette være en langt billigere løsning end at skulle indforskrive tidsskrifter fra et hovedbibliotek, og så vil det kunne ske med øjebliks varsel. Det må derfor anses for sandsynligt, at det største vækstpotentiale for elektroniske sygeplejetidsskrifter vil være de mere specialiserede emner.

SY-1997-5-46
Figur 2: Eksempel på en artikel (16), som man kan komme frem til via et link i Nursing Standard Online (NSO). Artiklen handler om franske sygeplejerskers brug af Internet. Den indeholder igen en række links (tekstafsnit fremhævet med blåt), som man kan komme direkte videre til ved et klik med musen. Den elektroniske artikel er specielt bestilt af NSO. Artiklen er godkendt af to uafhængige bedømmere. Strikte akademiske krav kan altså sagtens overholdes på Internettet ligesom i det trykte blad.

Nettets muligheder

Trykte skrifter har mange fordele frem for Internettet. Man kan skrive sine notater på papirudgaven, man kan læse den i toget, og den kan puttes i lommen. Den kan læses uden specielt udstyr (hvis man da ikke, som jeg, er nærsynet og har brug for briller), og den kan sendes til andre med posten.

Men Internettet er i stand til at yde langt mere end blot det at vise tekst og figurer. Internettet kan anvende multimedia ved at inddrage videooptagelser, lyde og animation, og desuden kan brugeren gå direkte ind i emnerne og deltage aktivt. Derfor er der langt flere udnyttelsesmuligheder ved online frem for trykte tekster. NSO har fx en sektion ved navn 'Online Review', der ikke bringes i de trykte udgaver, da den betjener sig af en Internet-teknologi, som er umulig at bringe på tryk. Eksempler på, hvordan Internethjælpemidlerne kan anvendes:

  • Forbindelsesmuligheder til andre dokumenter: Her kunne det evt. dreje sig om materiale i NSOs arkiver (forskningsartikler fra alle uger opbevares løbende lige fra starten af NSO 3. april 1996), eller til andre online kilder som fx akademiske artikler på en forfatters egen hjemmeside (mange forfattere råder over denne mulighed for at kunne lægge deres eget stof ind på et WWW-afsnit. Normalt er en sådan hjemmeside en del af den service, der ydes af udbyderen af Internet-adgang, men mange universiteter både tillader og ligefrem opfordrer deres akademiske stab til at lægge deres artikler ind på universiteternes WWW-linie).
  • Forbindelser til andre organisationer: Når NSO bringer artikler SIde 47
  • fra fx English National Board for Nurses, Midwives and Health Visitors (ENB), Computers in Teaching Initiative (CTI) og Det åbne Universitet (OU) er der i teksten indbygget links til disse organisationers WWW-tjenester, hhv. ENB, CTI og OU.
  • Kilder for sygepleje: Mange WWW-afsnit har specialiserede underafdelinger for sygepleje, og visse afsnit er fuldt ud helliget sygepleje. NSO har også links til mange af disse sygeplejerelevante steder på nettet. NSOs service omfatter herudover en vejledning til Internettet, beregnet for sygeplejersker.
  • E-post-adresser: Forfatteren til en artikel kan vælge at gøre sin egen e-post-adresse til et link. Læsere vil så være i stand til at korrespondere direkte med forfatteren blot ved at klikke på e-post-forbindelsen. De kan på den måde afgive en e-post-besked, der automatisk videresendes til forfatteren.
  • Rent teknisk er det såre simpelt at anbringe spørgeskemaer, multiple choice-prøver og andre interaktive elektroniske skemaer på netværkets sider. For tiden bruger vi et online skema, der giver læserne mulighed for at bestille konferenceuddrag fra Royal College of Nursing blot ved at udfylde skemaet med oplysninger om, hvordan de kan kontaktes, og hvilken konference de er interesseret i. Blandt planlagte fremtidige tiltag kan her nævnes artikler om efteruddannelse ('Continuing Education', CE) og elektroniske bedømmelsesskemaer baseret på materiale fra CE. For øjeblikket findes dette materiale kun som papirtryk med skemaer, der er computer-aflæselige, og som man efter udfyldelsen skal poste til RCN. Elektronisk overførelse vil være hurtigere, og svar kan modtages omgående.

Danske sygeplejersker
Mens nogle dele af befolkningen i udstrakt grad betjener sig af Internet, er der andre, selv i den rige del af verden, som så godt som aldrig anvender det. Den typiske storbruger synes at være ung, af hankøn, højtuddannet, vellønnet og med gode computerkundskaber (9). Nogle skribenter (10) tror ligefrem, at kvinder bevidst holdes ude fra Internettet, da fx forekomsten af pornografi kunne antages at markere området som rent mandeterritorium. Ser man på befolkningsgrupper som studerende og kandidater, er sygepleje og andre kvindedominerede fagområder meget underrepræsenterede i forhold til andre fag. Der synes dog at være forandring på vej, for de fleste studerende i fx USA og England er nu i stand til at få adgang til Internet via deres uddannelsessted. Af en nylig oversigt over akademiske sygeplejeinstitutioner i Storbritannien fremgår det, at 79 pct. af sygeplejeafdelingerne i hvert fald havde nogen adgang til Internet, som sygeplejersker kunne benytte (11). NHS-nettet (12, 13, 14, 15), et netværk, der forbinder sundhedssektorer under National Health Service (NHS) i England, kan via en 'gateway' tilbyde klinisk ansatte adgang til Internettet (foruden adgang til NHS's interne netværk).

Danmark er et rigt land med glimrende netværksadgang. Uformelle samtaler med danske sygeplejersker lader imidlertid forstå, at danskerne ikke er de hyppigste Internet-brugere. Dette kan til dels forklares ved det lave befolkningstal (fem millioner, dvs. mindre end 10 pct. af Storbritanniens og ca. to pct. af USA's befolkninger), men måske spiller kulturelle forhold også en rolle her.

Imidlertid er det netop det lave befolkningstal, der burde gøre Internet særligt tiltrækkende for danskerne. Da der er et relativt lille antal dansktalende sygeplejersker, bliver publikationer på dansk uforholdsmæssigt omkostningstunge; dette forhold ville være mindre problemfyldt, hvis distribution og trykomkostninger kunne reduceres til noget nær nul ved brug af Internet. Litteratur om sygepleje er så altovervejende skrevet på engelsk, men findes der mulighed for oversættelser, kunne artikler leveres på flere sprog og lægges online. Dette gøres allerede af Family Health International, en international organisation med hovedkontor i USA, der arbejder med familieplanlægning, på URL http://www.fhi.org, hvor der publiceres på såvel engelsk, fransk, spansk som russisk.

Britiske initiativer

Kun få danske sygeplejersker går helhjertet op i at anbefale Internet for kolleger. I Storbritannien er der også kun en lille skare,

Side 48

men alene det , at de er der, betyder, at der regelmæssigt kommer påmindelser i sygeplejepressen og på uddannelsesstederne om, hvor vigtigt det er at bruge computernetværker. For at fremdrage eksempler på sygeplejersker med interesse for computer-netværk kan jeg nævne 'British Computer Society Special Interest Group', selv om de, som navnet antyder, beskæftiger sig med alle former for computerviden, og Computers in Teaching Initiative (CTI) for sygeplejersker og jordemødre (vægten er her lagt på computerbaseret indlæring). Det er næppe et tilfælde, at formanden for det engelske sygeplejeråd (Yvonne Moores) er dybt interesseret i informationsteknologi (IT) og har udnævnt en specialuddannet sygeplejerske til at stå for IT inden for Sundhedsstyrelsen.

Både Royal College of Nursing og English National Board for Nurses har ansat IT-specialister, der samtidig er sygeplejersker, til at rådgive og tilrettelægge deres politik. Og sådanne eksempler er ikke begrænset til England, der jo kun er en del af Storbritannien. Det skotske Nursing Research Institute, Ulster University og University of Wales er alle medlemmer af et konsortium sammen med andre britiske sygeplejersker (herunder dem fra RCN, ENB og Sundhedsstyrelsen), der samarbejder med Foundation of Nursing Studies om at udbrede computerviden og uddanne hele sygeplejeprofessionen fra bund til top (fra kliniske sygeplejersker til oversygeplejersker inden for National Health Service).

Dette er en model, den danske sygeplejeprofession kunne vælge at efterligne. Grupperne i Storbritannien er også opsatte på at samarbejde med og lære af kolleger overalt i Europa og ville værdsætte enhver henvendelse fra sygeplejersker i Danmark eller andre europæiske lande. Der kan skabes kontakt enten pr. brev eller e-post til følgende adresser:

Postadresse: Denis Anthony, Department of Nursing, School of Health Studies, Faculty of Medicine and Dentistry, University of Birmingham, B15 2TT, UK.

Litteratur

  1. Anthony, D.M. og Duffy, K.B. (1994), Wasps on the Web, the Guardian: OnLine Section, 9th June, 5.
  2. Azhar, A. (1995), Surfing by the million, The Guardian, 2nd September, 40.
  3. McKenzie B. (1996), Medicine on the Internet, University Press, Oxford, UK.
  4. Anthony, D.M. (1996a), Health on the Internet, Blackwell Science, Osney Mead, Oxford, UK.
  5. Anthony, D.M. (1994), An introduction to the Internet, British Journal of Health Management, 1:1, 36-40.
  6. Anthony, D.M. (1996b), Nursing Resources on the Internet, Nursing Standard OnLine, 11(1).
  7. Anthony, D.M. (1996c), Health resources on the World Wide Web, International Journal of Information Management, 16(4), 315-319.
  8. Anthony, D.M. (1996d), The World Wide Web, Health Informatics, 2(1), 44-48.
  9. Pitkow J.E. & Recker M. (1994), Results from the First World Wide Web User Survey, First International Conference on the World Wide Web, CERN Geneva Switzerland, May 25-27.
  10. McClellan J. (1995), Eve on the Internet, The Observer Life magazine, October 29, 67.
  11. Anthony, D.M. (1996e), A comparative study of computer networks in the NHS and the academic sector of the UK, Nursing Standard. (I trykken).
  12. NHS Executive (Information management group), (1994a), A strategy for NHS-Wide, NHS Executive.
  13. NHS Executive (Information management group), 1994b), NHS-Wide Networking: and acute units: a briefing, NHS Executive.
  14. NHS Executive (Information management group), 1994c), NHS-Wide Networking for FHSAs – moving together, NHS Executive.
  15. NHS Executive (Information management group), 1995), NHS-Wide Networking Programme: NHS Wide networking – security project. Security guide for IM T specialists, NHS Executive.
  16. Fourché, W. (1996), French Nurses on the Web, Nursing Standard Online, 11(7).

Denis Anthony er sygeplejerske og underviser på sygeplejeskolen ved universitetet i Birmingham i England. Han er desuden redaktør af tidsskriftet Nursing Standards online-version. 

Nøgleord: Elektroniske tidsskrifter, e-post, Internet, Nursing Standard Online. 

INTERNETTETS HISTORIE

Internettet opstod som et modsvar på Ruslands opsendelse af den første satellit, Sputnik, i 1957. USA oprettede 'the Advanced Projects Research Agency' (ARPA) og et computernetværk, ARPANET, der i den første tid skulle forbinde fire computersystemer under USAs forsvarsministerium. I 1973 var netværket allerede vokset meget i omfang, det anvendtes således på mange akademiske centre og forbandt Storbritannien og Norge. Fra 1982 begyndte man på at bruge en kommunikationsmetode med navnet 'Transmission Control/Internet Protocol' (TCP/IP), som muliggjorde, at systemer, der var helt væsensforskellige (indbyrdes inkompatible), let kunne kommunikere ved at bruge en fælles standard for udveksling af data. Derefter opstod efterhånden Internettet, som vi kender det i dag.

SÅDAN KOMMER MAN PÅ NETTET

Hvis man har lyst til at afprøve mulighederne på Internettet kan det lade sig gøre på flere måder.
Helt gratis stiller mange folkebiblioteker computere med Internet-adgang til rådighed i bestemte tidsrum.

En anden mulighed for at prøve nettet uden selv at anskaffe sig udstyr er Internet-cafeerne, hvor man kan komme og låne en pc med Internetadgang mod betaling.

Ønsker man at surfe på Internettet hjemmefra, må man først og fremmest have en pc (evt. en mac). Derefter kontakter man en af de mange Internet-udbydere, der sælger abonnement til nettet. Prisen på et Internet-abonnement varierer meget, alt efter udbyderen og hvilken service der er tilknyttet. Nogle Internetudbydere opkræver en fast pris, fx pr. år, andre kræver betaling pr. times brug, og atter andre en kombination. Typisk vil et abonnement til privat brug koste mellem 700 kroner og 2.000 kroner om året. Hvilken type Internet-abonnement, der egner sig bedst, og bedst kan betale sig, afhænger meget af, hvor ofte, hvor længe og til hvad man bruger nettet.

For at skabe forbindelse mellem sin pc og Internettet er det endvidere nødvendigt at anskaffe sig et modem, der forbinder pc'en til telefonnettet. Hver gang man vil ud på nettet, ringer man op på Internetudbyderens telefonnummer, og pc'en kan derefter kommunikere med hele verden. Man betaler normal telefontakst for telefonforbindelsen til Internetudbyderen. Mens man er på nettet, er telefonlinjen optaget.

Nogle større institutioner og virksomheder har direkte forbindelse til Internettet og har derfor ikke brug for modem.

Eksempler på Internetudbydere er:

TeleDanmark, tlf. 43 22 43 37
Uni-C, tlf. 35 87 88 00
Cybernet, tlf. 38 88 19 84.

Flere steder i artiklen har det været nødvendigt at dele de angivne Internet-adresser ved linieskift. Ved anvendelse af adresserne, skal der ses bort fra de bindestreger, der skyldes linieskift.

Læs også

Tidsskriftet "Sygeplejersken" på internettet - Sygeplejersken nr. 1/1997 

Sygepleje online - Sygeplejersken nr. 5/1997     

Sygeplejersken på nettet - Sygeplejersken 17/1999   

En ny revolution - Sygeplejersken 17/1999  

Vejen til ny viden - Sygeplejersken nr. 37/1999    

Emneord: 
Informationsteknologi