Faste regler for medicingivning

Selv om hjemmesygeplejerskerne hjælper borgerne med at bestille og håndtere medicin, dækkes medicinering på plejecentre og i private hjem af de almindelige bestemmelser for udlevering af medicin til private. For at lette samarbejdet har Dalum Apotek og hjemmeplejens distrikt fem i Odense Kommune udarbejdet instrukser, og de holder årlige møder.ArkivfotoFoto: Klaus Holsting.

Den 1. januar 1994 trådte distriktsnormeringen i kraft i Odense Kommune, og det medførte store ændringer i arbejdsforholdene for sygeplejersker og andre medarbejdere i kommunens Pleje- og Omsorgsafdeling og store strukturelle ændringer i plejehjemmenes organisation.

Tidligere var plejehjem selvstændige institutioner med sygehuslignende karakter. Alt personale var ansat på plejehjemmet. Sygeplejerskerne havde de sædvanlige titler som oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske og sygeplejerske.

Ved distriktsnormeringen blev plejehjemmene integreret i Pleje- og Omsorgsafdelingen og blev til plejecentre. Beboernes værelser blev til 'egen bolig', ofte efter renovering af de ældre plejehjem. Beboerne får deres pension udbetalt og skal selv betale for de ydelser, som de modtager. Det gælder også medicin.

De ydelser, som beboerne i de omdannede plejecentre modtager, skal svare til det, som pensionister og syge får, når de opholder sig i eget hjem. De får således medicinkort, andre tilskud, hjemmehjælp og hjemmesygepleje efter samme principper.

I Odense Kommune var den faste lægekonsulent ved plejehjem tidligere blevet afskaffet til fordel for patientens egen læge. Denne ændring forløb uden de store problemer, fordi ændringen var gennemarbejdet, blandt andet med deltagelse af apoteksfarmaceuter, inden den trådte i kraft. De mere utilsigtede konsekvenser, for eksempel større medicinudgifter, kom derfor ikke bag på nogen.

På plejehjem er der regler for medicingivning i Sundhedsstyrelsens medicinskabsbekendtgørelse nr. 270 om håndtering af lægemidler på behandlende institutioner og afdelinger. Bekendtgørelsen fastsætter, at der skal være skriftlige retningslinier for rekvirering, opbevaring, dispensering og kassation af medicin, og at arbejdet skal foregå uforstyrret på steder med god belysning og god indretning. Den gælder imidlertid kun for institutioner og ikke for den distriktsnormerede hjemmesygepleje, hvor plejecentrene hører under. Der er i dag ingen regler for medicinering på plejecentrene, idet området dækkes af de almindelige bestemmelser for udlevering af medicin til private (1).

Samarbejde med hjemmeplejen

Ved omlægningen aftalte Dalum Apotek i Odense Kommune med hjemmesygeplejen, at der fortsat skulle være skriftlige retningslinier for rekvirering, levering og kassation af medicin. Hjemmesygeplejen i Distrikt Hjallese har desuden udarbejdet instruks for medicingivning.

I begyndelsen fortsatte vi med medicinleverancer på en fast ugedag. Når det drejede sig om fast medicinering, skrev hjemmesygeplejersken bestillingen på en formular, som viste patientens navn og data, hvilken læge patienten benyttede, samt hvilken medicin patienten manglede. Disse bestillingssedler blev samlet ugen igennem og sendt på en fast eftermiddag til lægerne. Dalum Apotek leverede medicinen på hjemmesygeplejerskernes kontorer på de såkaldte basispunkter. Hvis det drejede sig om akut medicin, eller hvis medicinen ikke var bestilt i tide, ringede hjemmesygeplejersken fra patientens egen telefon og bestilte medicinen hos patientens læge.

Dalum Apotek sendte automatisk antibiotika og øjendråber med indikationen 'betændelse' akut, mens lægen på anden medicin skulle anføre på recepten, at medicinen skulle bruges hurtigt. Både hjemmesygeplejen og apoteket oplevede, at lægen jævnligt glemte dette. Når apoteket havde afleveret de aflåste akutkasser, var det aftensygeplejerskens ansvar at få doseret medicinen inden næste morgen.

I alle tilfælde blev bestillingen skrevet ind i en bog, der lå sammen med instruksen for medicinbestilling, for at undgå genbestillinger. Dette kunne dog smutte, hvis man var stresset, eller hvis der var afløsere, der ikke var fortrolige med proceduren.

Denne fremgangsmåde gav meget ekstraarbejde blandt andet i form af forespørgsler til apoteket, når bestilt medicin ikke kom.

Daglig levering

Dalum Apotek holder årlige fællesmøder med hjemmesygeplejerskerne i de to distrikter under Odense Kommunes Pleje- og omsorgsafdeling, som ligger i apotekets naturlige område. Ved disse møder drøftes problemer med medicineringen af hjemmesygeplejens klienter.

En apoteksassistentelev har som led i sin uddannelse gennemført et projekt om brug af doseringsæsker i hjemmesygeplejen, og hun har blandt andet fulgt en hjemmesygeplejerskes arbejde i distrikt Hjallese. Formålet med projektet var at gøre arbejdet med lægemidler mere sikkert for hjemmesygeplejersker, at lette arbejdet med lægemidler specielt dosisdispensering for hjemmesygeplejersker,

Side 23

samt at skabe bedre kendskab til hjemmesygeplejerskernes arbejdsvilkår blandt medarbejderne på apoteket og dermed forbedre kommunikationen. Projektet gav blandt andet anledning til, at vi fik diskuteret og løst problemer omkring uhensigtsmæssige detaljer ved medicingivningen.

På baggrund af evalueringen af de første to år under distriktsnormeringen ved de ovenfor omtalte fællesmøder, blev det klart, at ugentlige medicinleverancer ikke var hensigtsmæssige. Apoteket oplevede flere og flere leverancer med akutkassen og flere og flere tilfælde, hvor afløserne ikke fandt medicinen. Dobbeltbestillinger fandt også sted, hvilket medførte alt for megen returmedicin for eksempel ved dødsfald. Det er heller ikke alle læger, der ved, at de fælles medicinskabe på de gamle plejehjem er nedlagt (2).

Den gensidige utilfredshed med systemet førte i foråret 1997 til, at vi gik over til daglige leverancer. Det synes at virke tilfredsstillende.

Besværlig emballage

Hjemmesygeplejerskerne doserer alle ugens dage, og så vidt det er muligt, doseres til 14 dage ad gangen.

Langt de fleste borgere får doseret i deres eget hjem. Enkelte brugere på plejecentret og de andre boligformer kan ikke selv styre at have medicinen stående. I de tilfælde har hjemmesygeplejerskerne disse patienters medicin stående i et aflåst skab på deres kontorer. De doserer derfor på kontoret, inden de besøger beboerne. På kontoret er der mere plads og lys end i hjemmene, men mere uro på grund af ringende telefoner og snakkende kolleger.

Nogle hjemmesygeplejersker tager tabletterne ud af glassene med en pincet, mens andre bruger hænderne. Blisterpakninger kan opleves som uhensigtsmæssige at bruge i hverdagen. Nogle hjemmesygeplejersker

Side 24

har oplevet seneskedehindebetændelseslignende reaktioner ved udtrykning af medicin, når de har megen medicin i blisterplader eller unit-of-dose-pakninger, hvor hver enkelt dosis er pakket i en lille beholder med oplysning om indholdet. Nogle bruger en blistertang, men de fleste oplever den som besværlig at bruge. Den er desuden udgået af handelen. Efter doseringen tælles tabletterne i rummene for at sikre korrekt dosering.

Hjemmesygeplejen får fire typer doseringsæsker i forskellig størrelse stillet til rådighed af kommunen. Hvilken der anvendes, afhænger af en konkret vurdering.

Apoteket prøver at lette problemet med blisterpakninger ved at lave en 'anti-blister-G-substitution', når det er muligt. Det vil sige, at apoteket under betingelsen 'alt andet lige' vælger et præparat, der markedsføres i almindelige medicinbeholdere og ikke i blisterpakninger (4). Dalum Apotek har desuden haft et møde med Arbejdstilsynets kreds Fyns Amt, hvor vi orienterede om problemet.

Basispersonalets kompetence

Miksturer, suppositorier, vagitorier og salver kan gives efter instruktion af basispersonalet. Det består af alle andre ansatte end sygeplejersker. Plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og hjemmehjælpere har i kraft af deres uddannelse forskellig kompetence og skal derfor have forskellig oplæring. Kun social- og sundhedsassistenter kan få overdraget at give injektioner. Penicillinindsprøjtninger foretages dog altid af hjemmesygeplejersker, da de medbringer adrenalininjektionsvæske.

Basispersonalet giver også øjendråber, hvis beboeren har fået dem i længere tid, hvis der ikke er komplikationer med at give dem, og hvis det kun drejer sig om én slags øjendråber. Hvis en beboer lige er opereret i øjet for eksempelvis grå stær, er det altid en hjemmesygeplejerske, der drypper det første stykke tid efter operationen.

Ved p.n.-medicin er der forskellige procedurer, som afhænger af både hjemmesygeplejersken, og hvilken medicin der er tale om.

Nogle hjemmesygeplejersker vil kontaktes og rådspørges, mens andre mener, at eksempelvis hjemmehjælperen godt kan give medicin, hvis hun kan se i patientens bog, at vedkommende må få en sovetablet efter behov. I det tilfælde skal basismedarbejderen notere i patientens bog, at der er givet en sovetablet.

Hjemmesygeplejen arbejder for tiden på at finde en fælles holdning til dispensering af p.n.-medicin.

Personalet informerer mundtligt patienter, hvis tabletter eller kapsler skal synkes hele. Det bliver ikke skrevet ned nogen steder. Man stoler på patientens hukommelse. Der er desværre eksempler på, at brugere har knust sådanne tabletter, for eksempel Contalgin¡tabletter (3).

Forkert medicin

Hjemmesygeplejen oplevede generisk substitution som temmelig frustrerende også for patienterne. Mange patienter bliver utrygge, når de får et præparat, hvis navn de ikke kender. De ringer derfor til hjemmesygeplejersken og fortæller, at de har fået forkert medicin. Hjemmesygeplejersken må så undersøge, om det er rigtigt, for eksempel ved at ringe til apoteket.

Ved generisk ordination skriver apoteket nu navnet på den ordinerede farmaceutiske specialitet på apotekets doseringsetiket for eksempel 'Nobligan = Mandolgin' for at vise, at det drejer sig om ens lægemidler. Hvis det er lægen, der har foretaget et nyt valg, får hjemmesygeplejen ingen orientering.

Et andet problem opstod, fordi apoteket behandlede recepter fra borgere, som hjemmesygeplejen assisterede med medicineringen, som almindelige private recepter. Vi rettede for eksempel doseringer med videre efter aftale med den ordinerende læge, mens hjemmesygeplejersken fortsat dispenserede efter lægens oprindelige ordination, som findes i kardex. Apoteket forklarer nu skriftligt, når og hvorfor dosering med videre er ændret.

Sammenfattende oplever Dalum Apotek, at de skriftlige retningslinier for medicingivningen har fungeret hensigtsmæssigt, og at der er sikret en fornuftig lægemiddelforsyning til hjemmesygeplejen. Ajourføring på de årlige møder er vigtig for at sikre, at systemet hele tiden stemmer overens med behovene.

Litteratur

1. de Muckadell, Schaffalitzky, et al.: Hvem har ansvaret for rutinerne omkring plejehjemsbeboeres medicinanvendelse? 'Fynske Læger' 1996, årg. 16, 5: 30-31.
2. Jensen, Britt Toftgaard: Referat af LS-møde tirsdag den 18. juni 1996. 'Fynske Læger' 1996, årg. 16, 6: 35.
3. Hansen, Anne og Pedersen, Carsten Boe: Alvorlig respirationsdepression efter indtagelse af morfinpræparat med langsom frigørelse. 'Ugeskrift for Læger' 1994, 156: 4834-4835.
4. Klavsen, Tine og Sander Larsen, Lone: Blisterpakninger – et håndteringsmæssigt problem for hjemmesygeplejersker. 'Farmaceuten' 1997, årg. 9: 410-412.

Verner Andersen er apoteker på Dalum Apotek, Fruens Bøge i Odense.

Nøgleord: Hjemmepleje, medicin, medicingivning, plejehjem, sygepleje.