Ammestuesnak - en moderne version

Den moderne barselstue. Mødre med nyfødte og personale nyder i fællesskab den afslappede atmosfære, hvor spørgsmål og svar giver grundlag for en bredere snak om de forskellige emner.

Vi har god grund til at tro, at der har fundet en eller anden form for ammestuesnak sted, lige så længe der har været mennesker på jorden. Menneskenes børn er blevet ammet, i kortere eller længere tid, stuer har der været af en eller anden slags – og snak har der, så vidt vi ved, også været mennesker imellem! Mange gode råd er blevet givet fra kvinde til kvinde, mens barnet eller børnene er blevet ammet. Set fra vores synsvinkel med vore 1990'er-øjne har disse kvinderåd ikke alle været lige gode.

I 1990 hørte arbejdsgruppen første gang om en ny udgave af ammestuesnakken, nemlig fra barselgangen på Københavns Amts Sygehus i Gentofte. Det er en sådan moderne og positiv version af ammestuesnakken, vi nu tilbyder på barselgangen i Holstebro. Versionen formidler både professionel viden og kvindeviden og afliver hermed de skrøner, der endnu måtte eksistere. Formålet med ammestuesnakken i vores afdeling er at medvirke til at barselkvinderne føler sig velrustede til at påtage sig opgaverne som mor efter udskrivningen fra barselgangen.

På grund af mangel på yngre læger ønskede lægegruppen i vores afdeling i november 1994 at afgive kontrolundersøgelsen af barselkvinderne inden udskrivningen. Både jordemødre og sygeplejersker mente helt klart, at det var deres fagområde, og ønskede derfor at påtage sig opgaven. Det endte med, at udskrivningsundersøgelsen og samtalen blev delt mellem de to faggrupper.

I praksis var det imidlertid vanskeligt at undgå at komme ind på hinandens fagområder. Og barselkvinderne havde svært ved at forstå denne opdeling. Faggrupperne imellem gav det utilfredshed.

I januar 1996 tog sagen en ny drejning. Sygeplejerskegruppen blev pålagt personalenedskæringer og besluttede derfor at starte med grupper i stedet for enkeltsamtaler med barselkvinderne i forbindelse med udskrivningen. Jordemødrene havde med enkeltsamtalerne meget spildtid og svært ved at tilrettelægge deres arbejde på en gunstig måde. Derfor blev man enige om et nyt tværfagligt initiativ: Ammestuesnakken med barselkvinderne i grupper og med en sygeplejerske og en jordemoder som deltagere. Der er dog stadig mulighed for individuelle samtaler. Det skal nævnes, at begge faggrupper i forvejen havde gode erfaringer med indbyrdes tværfagligt samarbejde. I april 1996 evalueredes ammestuesnakken af jordemødre og sygeplejersker.

Vi blev enige om at fortsætte og arbejde videre med de erfaringer, vi havde gjort os.

Tilbud til alle

Ammestuesnak er et tilbud til alle barselkvinder, både første- og flergangsfødende. Mange tager imod tilbuddet. For de førstegangsfødende gælder det næsten alle. Der hænger indbydelser til

Side 39

ammestuesnak på alle barselstuer, og desuden bydes der velkommen over afdelingens samtaleanlæg. Ammestuesnakken foregår på alle hverdage i afdelingens dagligstue fra kl. 10.30-11.30.

Kvinder, der udskrives i weekenden, forsøger at komme med på hverdage, ellers afrundes indlæggelsen i weekenden. Kvinderne vælger selv den dag under indlæggelsen, de ønsker at deltage, og er velkomne flere gange, hvis de ønsker det. Når vi kalder sammen til ammestuesnak, prøver vi at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære. Der serveres frugt og saft, og på bordet tændes lys. Gruppen består af tre til seks barselkvinder med børn. Hvis der er færre, prøver vi at vente til næste dag, så de får lidt mere udbytte af gruppesamspillet.

Ved gruppesamspillet forstår vi, at kvinderne lytter til og svarer på hinandens spørgsmål. Kvinderne inspirerer hinanden. Når én fortæller om et problem med udgangspunkt i sit eget personlige liv, får det andre til at fortælle om deres tanker og eventuelle lignende historier. Herved nedbrydes barrierer, et fællesskab opstår og kvindernes ressourcer styrkes.

Det er forskellige jordemødre og sygeplejersker, der deltager i ammestuesnakken, afhængigt af vagtskemaet. Ammestuesnakken er deltagerstyret. Det vil sige, at snakken tager udgangspunkt i kvindernes behov, som afspejler sig i deres interesse for de spørgsmål, der bringes på bane. Vi har dog nogle hovedpunkter, som vi sørger for, altid kommer med.

Huskelisten

Et typisk spørgsmål drejer sig om, hvor længe man bliver ved med at bløde efter fødslen. Personalet vil i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål ofte gå videre med, hvordan kvindens krop og psyke i det hele taget er ændret efter fødslen. Ligesom sex, samliv og prævention altid bliver berørt.

Amning er i fokus fra straks efter fødslen og i tiden på barselgangen. Alligevel er emnet altid til drøftelse i ammestuesnakken, idet både barselkvinder og personale finder dette emne uhyre vigtigt at få afrundet inden udskrivningen. Kvinderne kommer typisk med følgende velkendte udsagn: 'Mit barn vil spise hele tiden', 'Hvad, hvis der ikke er mælk nok?' og 'Han er så urolig'.

Betydningen af ro og hvile, også efter at være kommet hjem, at begrænse antallet og længden af besøg, bede om hjælp til de praktiske opgaver i hjemmet samt til pasning af eventuelle større søskende, er et andet af hovedpunkterne på personalets huskeliste til ammestuesnakken. Det kommer barselkvinderne ofte ikke selv ind på, men giver udtryk for, at det er godt at blive mindet om.

Hvis der opstår specielle behov for at diskutere fødslen eller en specifik behandling, som ikke er egnet til gruppesnak, sørger vi for at få fulgt op på dette senere. Alle sutureringer observeres af sygeplejerskerne i barselafsnittet, og ved behov henvises til læge eller jordemoder. I øvrigt tilbyder kvindens egen jordemoder altid en samtale om fødslen, i jordemoderkonsultationen efter udskrivningen, hvor fødejournalen bruges som udgangspunkt.

Uden mænd

Barselkvinderne er glade for ammestuesnakken og giver udtryk for, at de får noget brugbart med hjem. Som vi oplever det, er fordelene ved ammestuesnakken konta enkeltsamtaler, at kvinderne lærer af hinandens spørgsmål og svar. Det er blandt andet her, kvindeviden formidles. Spørgsmålene bliver belyst fra flere vinkler og giver hermed grundlag for en bredere snak.

Ulemperne er, så vidt vi kan se, få. En af dem kunne være, at mændene ikke deltager. Vi har været lidt tilbageholdende i dette spørgsmål, af hensyn til kvindernes blufærdighedstærskel, som muligvis kunne overskrides, hvis mændene (de andre kvinders!) deltog. – Men måske har vi også behov for at se på vore egne grænser! Berøring af emner som sex og samliv efter fødslen er naturligvis lige vigtige for mænd som for kvinder. Men vi frygter, at det vil gå ud over den frie snak kvinderne imellem, hvis mændene er med.

I øjeblikket er vi endnu ikke afklarede med hensyn til fremtidige dispositioner. Skal vi for eksempel have mandegrupper?

Litteratur

1. Møller J. S., Moder og barn, i dansk folkeoverlevering. København: Ejnar Munksgård 1940.

2. Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag A/S 1992.

Artiklens forfattere er alle tilknyttet føde- og barselafsnittet på Holstebro Landssygehus.

Nøgleord: Barselpleje, ammestuesnak, tværfagligt samarbejde.