Forskernes fingeraftryk

Der er stor forskel på, hvor meget faglitteratur sygeplejersker læser, og afstanden mellem den der læser hyppigt og også køber fagbøger, og dem, der ikke kunne drømme om nogen af delene, ser ikke ud til at blive mindre.

I England skal sygeplejersker dokumentere en vis kursusaktivitet eller studieaktivitet for at kunne forny deres autorisation hvert tredje år. Så vidt er det ikke kommet i Danmark, men at læse er et krav til den moderne sygeplejerske.

Sygeplejersker bliver nødt til at følge med fagligt, hvis de vil have indflydelse på, hvordan sygeplejen skal udvikle sig. Ellers bliver faget og plejen for tilfældig, diffus og præget af for få personer.

Fire artikler om forskellige syn på sygepleje er redaktionens første bud på teoretisk stof med et uddannelsesmæssigt sigte. Artiklerne kan læses uden forudgående kendskab, men håbet er, at de kan give inspiration til at søge mere indsigt gennem den litteratur, der er anført efter hver enkelt artikel.

Artiklerne er skrevet af sygeplejersker med en særlig viden om de teorier, der er i fokus. Forfatterne har filtreret et større materiale med henblik på at præsentere hovedtræk i de omtalte teorier. Der er tale om en præsentation af den norske sygeplejerske og dr.filos. Kari Martinsen, den finske forsker i sygepleje, Katie Eriksson, og de amerikanske sygeplejersker og professorer Patricia Benner og Judith Wrubel.

Når det lige netop er blevet de fire navne, der lægges ud med, skyldes det, at de pågældende forskere er blevet læst meget på sygeplejeskolerne og højskolerne og ofte citeres i opgaver fra uddannelsesinstitutionerne.

Der er al mulig grund til at læse artiklerne, selv om man normalt synes, at teori er sygeplejen uvedkommende, og at sygepleje er og bør være et håndværk.

Forskerne har noget at sige enhver sygeplejerske. De skaber klarhed over områder, som man selv har tænkt over, men aldrig formuleret særlig præcist. Og de provokerer.

Kari Martinsen, nok den mest kendte af de fire forskere, kæder tillid, barmhjertighed, åben tale og medfølelse sammen med sygepleje. Livsytringer kaldes begreberne under et, og de er først beskrevet af den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup, (1905-1981), som Kari Martinsen gennem de sidste år er blevet meget inspireret af. Hun tager afstand til sygeplejeprocessen, som gør sygeplejersker mere interesserede i at måle og veje resultater og dokumentere sygeplejen end i at være nærværende i mødet med patienten.

Hendes holdning er, at livet mellem mennesker ikke kan måles og vejes.

Katie Eriksson lægger meget vægt på god fysisk pleje, men taler også om plejelidelse – som lidelse forårsaget af plejen – altså lidelse, sygeplejersker unødigt påfører patienten. Det kan være i form af magtudøvelse, straf eller krænkelse af patientens værdighed. Vi kender alle sammen til det, men selvforståelsen rækker for det meste kun til at diskutere fænomener, som er rigtige, pæne og korrekte.

Katie Eriksson sætter sin forskerfinger på et ømt punkt, og det kan kun gavne patienterne, at sygeplejersker får den vinkel af faget med i overvejelserne.

Patricia Benner og Judith Wrubel mener, at kvinders kundskaber er anderledes end mænds og ofte er tavse, kropslige og intuitive. På den baggrund forsøger de at afdække sygeplejerskers praktiske kundskaber gennem mønstereksempler, det vil sige beskrivelser af konkret og forbilledlig sygepleje. I artiklen om P. Benner og J. Wrubel er sådan et mønstereksempel gengivet.

Som opfølgning bliver Patricia Benners kompetenceudviklingsteori gennemgået, analyseret og til dels kritiseret. Patricia Benner mener, at kompetenceudvikling bl.a. kan foregå gennem udveksling af mønsterfortællinger. Artiklens forfatter problematiserer fremgangsmåden, fordi fortællingernes sandheds- og dokumentationsværdi ikke diskuteres, fortællingerne tages for pålydende. Derfor skal man arbejde med fortolkning og refleksion, når man arbejder med mønstereksempler, mener hun.

Det er op til læserne at sammenligne teorierne og vurdere, hvordan eller om de kan bruges. Diskussionen om, hvilke teorier og principper sygeplejen aktuelt skal baseres på, kan føres i bladets spalter eller lokalt. Bare den er der.

Det er hensigten at fortsætte uddannelsesserien om teorier, både med stof hentet hos forskere i sygepleje og hos andre faggrupper, statistikere og sociologer eksempelvis.

Emneord: 
Teori
Forskning
Sygepleje