AIDS-medicin til hiv-smittet sundhedspersonale

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der bliver udsat for hiv-smitte i deres arbejde, får – som det blev beskrevet under 'Meddelelser' i 'Sygeplejersken' nr. 12 – nu tilbudt behandling med aids-præparater. Behandlingen, der har til formål at hæmme virusudviklingen, skal påbegyndes inden for det første døgn efter uheldet for at have virkning – dog helst inden for de første en til to timer.

Det er Sundhedsstyrelsen, der i slutningen af januar udsendte den nye vejledning, som man i øjeblikket er ved at nærlæse på især de infektionsmedicinske afdelinger, på kirurgiske afsnit og klinisk biokemiske laboratorier på landets sygehuse. Allerede i indledningen af retningslinierne pointeres det dog, at effekten af præparatet Retrovir som forebyggelse ved erhvervsbetinget hiv-smitte, endnu ikke er dokumenteret. Samt at der kendes til mindst 11 tilfælde af hiv-smitte trods Retrovir-profylakse.

Hiv-forebyggelse i udlandet

Sundhedsstyrelsen støtter sig til et amerikansk forsøg, som har sandsynliggjort, at Retrovir kan reducere risikoen for hiv-smitte væsentligt, nemlig med 79 procent. Risikoen for smitte-overførsel ved såkaldt perkutan eksposition – altså stik eller snit i huden – var ifølge det amerikanske studie på i gennemsnit 0,3 procent. Smitte-risikoen var noget højere, hvis stikket var dybt, der var synligt blod på instrumentet, eller instrumentet havde været brugt direkte i en vene eller arterie. Eller hvis den hiv-positive patient døde af aids inden for to måneder efter uheldet og derfor må formodes at have haft en høj koncentration af hiv i blodet.

Sundhedsstyrelsen henviser desuden til de forsøg, der er foretaget med Retrovir-behandling af hiv-positive gravide for at reducere risikoen for, at deres børn fødes med hiv i blodet.

''Den optimale undersøgelse af Retrovir-profylakse kan ganske enkelt ikke foretages, da det ville betyde, at man skulle udsætte en række raske personer for hiv-smitte for at kunne få dokumentation for virkningen. Men på baggrund af de seneste års observationer og især den amerikanske undersøgelse, er det nu internationalt accepteret at give antiviral behandling til sundhedspersonale, der er blevet udsat for smitte. Da aids er en sygdom med dødelig udgang, og da behandlingen er kortvarig og forholdsvis fredsommelig og med få bivirkninger, mener vi, at der er alt at vinde og intet at tabe ved at gøre det,'' siger Else Smith, der er læge i Sundhedsstyrelsens 1. kontor, der blandt andet beskæftiger sig med aids og hiv.

Ifølge Sundhedsstyrelsens eget regnestykke vil der højst blive tale om 5-10 uheld om året, hvor det vil være relevant at tilbyde behandling med aids-medicin. Der findes imidlertid ikke en samlet statistik over, hvor mange stik-, snit- og andre skader med blodkontakt, der forekommer i det danske sundhedsvæsen. På Odense Universitetshospital registreres eksempelvis på årsbasis cirka 150 uheld, hvor den skadelidte selv har anmeldt episoden som en arbejdsskade. Der er

Side 11

Foto: Poul Rasmussen 

Side 12

endnu ikke blevet konstateret eksempler på erhvervsbetinget hiv-smitte i det danske sundhedsvæsen.

De seneste erfaringer med aids-patienter har vist, at en kombination af forskellige typer antivirale stoffer er mere effektiv end behandling med ét stof alene.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også at sundhedspersonale, der har været udsat for smitte, får både Retrovir og de nyere præparater Epivir og Crixivan. Behandlingen varer fire uger og koster godt 6.000 kroner. Hver amtskommune skal udpege en hospitalsafdeling, der skal sørge for at opretholde et lager af præparaterne.

Bivirkninger er ikke harmløse

Peter Skinhøj, professor og overlæge på Rigshospitalets infektionsmedicinske afdeling, er ikke enig i, at behandlingen med antivirale stoffer skal betragtes som harmløs. Han understreger, at en person i antiviral behandling skal påregne at skulle gå til kontrol og få taget blodprøver i behandlingsperioden.

''Jeg synes nok, at Sundhedsstyrelsen underdriver bivirkningerne af behandling med disse stoffer. Der er tale om blandt andet gastrointestinale gener, hovedpine, træthed og kvalme ved brugen af Retrovir, og bivirkninger af de to nyere stoffer kender vi endnu ikke til bunds. Risikoen for at blive smittet ved et almindeligt kanylestik er på under en halv procent, så man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt at smide gift i 200 personer i fire uger for at kunne behandle den ene person, der faktisk er blevet smittet.

Der bør i alt fald altid foretages en grundig vurdering af det enkelte uheld, så der ikke sker et skred, som betyder, at alle, der stikker sig, pludselig skal have denne form for behandling. Det er klart, at alle er tæske-paniske, lige når de stikker sig på en hiv-inficeret kanyle. Men min erfaring er, at de fleste hurtigt bliver rolige, når de får at vide, at smitterisikoen er meget, meget lav,'' siger Peter Skinhøj.

Information og risikovurdering

I Sundhedsstyrelsens vejledning understreges det da også, at en person, der har været udsat for smitte, først skal have grundig information og dernæst selv skal være med til at foretage en konkret risikovurdering af deres uheld. Det sker i samarbejde med den behandlende læge og en specialist fra den lokale eller regionale infektionsmedicinske afdeling.

Behandlingen med aids-præparater vil blive tilbudt personer, der har været udsat for hiv-positivt blod eller andet biologisk materiale med 'synlig tilblanding af hiv-positivt blod' – enten ved stik, snit eller sprøjt på slimhinder, øjne eller hudlæsioner.

I de tilfælde, hvor patientens smittestatus ikke kendes, men der er mistanke om hiv – hvis vedkommende med sikkerhed tilhører en risikogruppe og desuden har kliniske symptomer, der kunne tyde på hiv-infektion – påbegyndes den forebyggende behandling. Patienten skal derefter informeres om situationen, og der skal så vidt muligt opnås samtykke til en hiv-test. Hvis testen viser, at patienten er hiv-positiv, eller samtykket ikke kan opnås, fuldføres behandlingen. Er testen negativ, afbrydes den.

Sygeplejersker passer på

''Her på afdelingen oplever vi situationer, hvor der kan være tale om smitteoverførsel et par gange om året. Det er dog lægerne, der er de mest udsatte. Dels fordi de udfører flere invasive procedurer på patienterne, dels fordi de ikke er så gode til at huske at bære briller og handsker, sådan som forskrifterne påbyder. Det gørsygeplejerskerne altid,'' forklarer Susanne Korsgaard, afdelingssygeplejerske på Medicinsk-epidemisk afdelings ambulatorium på Marselisborg Hospital i Århus. Afdelingen har løbende kontakt med 2-300 aids-patienter.

Hun har hæftet sig ved, at Sundhedsstyrelsen med de nye forskrifter går direkte imod sine egne grundfæstede principper om, at sundhedspersonale skal arbejde procedure-relateret og ikke patient-relateret.

''Nu skal vi åbenbart igen til at tale om risiko-adfærd. Altså til at vurdere, om en patient for eksempel kan være stiknarkoman eller på anden måde tilhøre en risikogruppe. Og så forsøge at overtale vedkommende til at få taget en hiv-test. Det er et brud med de regler, vi ellers arbejder og beskytter os efter, og det er faktisk noget, vi har diskuteret en hel del her på afdelingen,'' siger hun.

Susanne Korsgaard mener, at den forebyggende behandling – hvis effekt som nævnt ikke er dokumenteret – kun bør gives på meget snæver indikation.

''Og jeg har ikke selv taget stilling til, om jeg i givet fald ville modtage behandlingen. Det kan man nok først afgøre i situationen,'' siger hun.

Også Susanne Richter, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, har bemærket, at behandlingstilbuddet afviger fra sundhedsvæsenets gængse aids-politik.

''Det er klart, at der ligger et konstant pres om, at der bliver gjort noget, når en person udsættes for smitte. Derfor tror jeg også, at tilbuddet først og fremmest vil have psykologisk effekt. Desværre indebærer det også en falsk tryghed. Men heldigvis er der så stor respekt for smitterisikoen, så jeg ikke tror, at muligheden for at få behandling vil få sygeplejersker til at slække på procedurerne,'' siger arbejdsmiljøkonsulenten.

Nøgleord: Aids, Retrovir.