Palliativ pleje til fru Dzibowska

Sygeplejerske Jolanta Latto besøger sin døende patient to-tre gange om ugen. Der kommer også dagligt en hjemmesygeplejerske, men det har ikke været tilstrækkeligt til at forebygge store tryksår. Foto: Morten Nilsson.

Patienten hedder Krystyna Dzibowska, er 66 år og har gennem nogle måneder ligget lammet som følge af en hjernesvulst. Hendes jævnaldrende mand, der passer hende i hjemmet, græder lidt, men virker alligevel glad for at få udenlandske gæster, der bryder den triste rutine. Han serverer lagkage og insisterer på at få os fotograferet foran det katolske alter i haven, som ægteparret for mange år siden fik bygget sammen med huset i et af byen Jelenia Goras pæne kvarterer.

Krystyna Dzibowska er døende, men hun har – ifølge lægen Anna Waclawska fra byens palliative ambulatorium – ingen smerter. Til gengæld har hun store tryksår, som behandles af ambulatoriets sygeplejerske, Jolanta Latto.

''Hun burde vendes hver anden time, men manden skal jo også have søvn en gang imellem,'' siger Jolanta Latto.

Sygeplejersken understreger, at ægtemanden i forvejen lægger et enestående arbejde i at pleje sin døende hustru, og at han på den måde er en usædvanlig mand i Polen.

''Mens det er almindeligt, at kvinder passer deres døende mænd i hjemmet, så er det meget sjældent at se det omvendte,'' siger hun, mens hun kærligt lægger en arm om skulderen på Dziebowska. Han er pensioneret tekniker, og hans døende kone pensioneret sygeplejerske. De har gennem mange år arbejdet på samme farmaceutiske virksomhed.

Jolanta Latto fra det palliative ambulatorium besøger Krystyna Dzibowska to-tre gange om ugen. Derudover besøges patienten dagligt af en hjemmesygeplejerske.

Palliativt ambulatorium

Den palliative pleje i Jelenia Gora er organiseret omkring et lille ambulatorium på Amtshospital 2, hvor pårørende kan afhente medicin, og hvorfra læge eller sygeplejerske kan tage på hjemmebesøg.

Vi besøger det beskedne ambulatorium, fordi personale herfra har deltaget i de to gange tre dages kursus i palliativ pleje, som Dannurse har arrangeret i Polen med sygeplejerske Lis Alminde som underviser.

Det er lægen Anna Waclawska, der fortæller om den palliative pleje og problemerne på området:

''Vi kan godt sikre, at patienterne får deres medicin, men der er alt for lidt sygeplejepersonale til at tage sig af de døende i hjemmene. Til ambulatoriet er knyttet to sygeplejersker. De skal passe det praktiske arbejde på ambulatoriet og tage sig af alle hjemmebesøgene, men de samarbejder selvfølgelig med hjemmesygeplejersker og socialarbejdere.''

Medicinforsyningerne er ikke noget problem. Man kan få al slags medicin – også den nyeste – i Polen, fortæller Anna Waclawska.

''Men det store problem er, at folk ikke har råd til at købe medicinen,'' fortsætter hun og forklarer:

''Mange mennesker får ikke den

Side 21

medicin, de skal have til behandling af for eksempel knoglekræft eller knogleskørhed, fordi de ikke har råd til at købe. Visse former for medicin til behandling af de såkaldte samfundssygdomme som tuberkulose og andre former for kræft er til gengæld gratis.''

Forbudte emner

Lægen fortæller, at amtet ligger på andenpladsen i kræftstatistikken i Polen. Cigaretrygning er en af de væsentlige forklaringer, men derudover forklarer Anna Waclawska også fænomenet med, at der er en stor uranmine i området og megen miljøforurening fra industrien.

Det er et generelt problem, at folk kommer for sent til lægen med deres kræft.

''I Polen er kræft stadig en sygdom, som man nødigt taler om, og folk kommer ikke til læge i tide, fordi de fejlagtigt tror, at en kræftdiagnose altid er en dødsdom,'' fortæller Anna Waclawska.

Der er andre sygdomme, man også nødig taler om, viser det sig lidt senere i samtalen med personalet på det palliative ambulatorium. Vi kommer ind på den kraftige stigning i antallet af tuberkulosetilfælde, og lægen Anna Waclawska siger:

''Det skyldes, at folk er blevet fattigere siden systemskiftet. For de fleste mennesker er de sociale vilkår blevet ringere...''

Så når hun ikke længere, men afbrydes af sin overordnede, chefen for den palliative klinik, lægen Grazyna Gaszczyk:

''Her må ikke tales politik, kun palliativ pleje,'' siger chefen vredt.

Da samtalen lidt senere falder på aids, bliver ambulatoriets lægechef igen vred:

''Her må ikke tales politik, kun palliativ pleje.''

På gentagne spørgsmål, om hvorvidt aids-døende ikke er omfattet af begrebet palliativ pleje, er lægechefens svar bestemte og stædige: Palliativ pleje vedrører kun og absolut kun kræftdøende. Yderligere diskussion af denne påstand afvises, og hiv/aids må der ikke tales om.

Det er forskelligt fra amt til amt, hvordan den palliative pleje gribes an. Nogle steder har man hospicer, og det ønsker man sig også i Jelenia Gora amt. Man håber på, at der bliver plads i forbindelse med indretningen af det nyopførte amtshospital, men indtil da må man klare sig med ambulatoriet, som også råder over en ambulance.

Nøgleord: Palliativ pleje, Polen, sygepleje.