Engagement efterlyses

Da jeg startede som kursusleder for den generelle efteruddannelse af sygeplejersker i Københavns Amt den 1. januar 1996 (en efteruddannelse for sygeplejersker autoriseret før 1985, som ikke har videreuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole), var min reelle viden om udbytte og forventninger til efteruddannelse temmelig begrænset. Jeg havde den opfattelse, at efteruddannelse var et kursustilbud, som både sygeplejersker og ledelse var glade for, fordi de fandt efteruddannelse fagligt udviklende både for den enkelte kursist og for de involverede afdelinger.

Jeg blev derfor overrasket, da jeg opdagede, at virkeligheden ikke altid var sådan, idet jeg hurtigt fornemmede, at nogle kursister var sendt på efteruddannelse, og at andre tog efteruddannelsen som en velfortjent pause i hverdagens slid. Jeg blev endvidere mere opmærksom på problemstillingen omkring efteruddannelse, motivation og forventninger, da jeg i foråret 1996 læste en artikel af projektkoordinator Vibeke Krøll om udbytte af efteruddannelse i Ringkøbing Amt (1). Undersøgelsen var fra 1993/94 og konkluderede, at efteruddannelse uden klart sigte ikke giver andet udbytte end den tilfredshed, der knytter sig til den underholdningsmæssige og sociale værdi. Vibeke Krølls artikel skærpede min nysgerrighed. Kunne det være rigtigt, at udbytte og forventninger til efteruddannelse generelt var ringe? Og var min egen fornemmelse af, at ikke alle kursister var motiveret for efteruddannelse, rigtig?

Jeg bestemte mig derfor til at spørge to hold i 1996 (i alt 49 sygeplejersker) meget bredt om deres forventninger til de fire ugers efteruddannelse. Jeg havde ingen forestilling om, at svarene skulle bruges eller læses af andre end mig selv, så jeg rådførte mig ikke med nogen om udformningen af spørgsmålene (det fortryder jeg nu).

Spørgsmål og svar

Ud fra svarene på spørgsmålene viste der sig nogle naturlige grupperinger.

På spørgsmålet: ''Hvilke forventninger har du til efteruddannelsen?,'' lød svarene:

• ''At få styr på modebegreberne.''
• ''Inspiration og ny viden.''
• ''Møde kollegaer til faglig inspiration.''
• Hos cirka hver fjerde kursist var svarene, ''afveksling i hverdagen,'' ''fagligt pift,'' ''ingen forventninger,'' ''jeg er åben'' samt ''lave forventninger.''

På spørgsmålet: ''Hvad har du tænkt dig at bruge din nye viden til, når du kommer tilbage i afdelingen?,'' var svarene få, men de, der svarede, skrev:

• ''Udvikle min faglighed og imødekomme nye krav.''
• ''Bedre rustet til at indgå i det faglige arbejde i afdelingen, deltage aktivt i dokumentation af sygeplejen.''

På spørgsmålet: ''Hvilke forventninger tror/ved du, din leder har til din efteruddannelse?,'' svarede cirka halvdelen ''ingen.''

Hver fjerde kursist svarede, at lederen forventer, at kursisten bliver inspireret, og den sidste fjerdedel udtrykker, at lederen på forskellig vis har faglige forventninger.

''Hvilke forventninger tror/ved du, dine kollegaer hjemme i afdelingen har til din efteruddannelse?,'' lød et fjerde spørgsmål, hvortil kursisterne svarede, at deres kollegaer (næsten) ingen forventninger har til kurset.

Ud fra besvarelserne på det sidste spørgsmål, ''Efter hvilke kriterier udvælges sygeplejersker til efteruddannelse i din afdeling?,'' kan man konkludere, at kursisterne udvælges efter lyst og anciennitet, men vægten lægges på anciennitet i afdelingen og uddannelsesår. Nogle ville helst være fri, de syntes ikke, de havde behov for fire ugers kursus.

Diffuse forventninger

De mange svar, jeg fik, fortalte mig om manglende eller diffuse forventninger til kurset. Ingen havde på forhånd søgt oplysninger, der kunne forberede dem på kursusindholdet, hvilket kunne skyldes, at kursisterne gennem deres kollegaer havde en viden om indholdet på efteruddannelsen. Svarene i undersøgelsen viste dog, at kun få sygeplejersker og ledere vidste, hvad de kunne forvente af en efteruddannelse.

En del sygeplejersker ønskede ikke efteruddannelse, de var ikke motiverede, men når de kom, arbejdede de seriøst i kursustiden, men overskud til forberedelse såveltil næste dag som næste modul havde de ikke.

Lederens få forventninger til kurset gav mig svar på, hvorfor nogle kursister blev kaldt på arbejde, enten i weekenden mellem to kursus-uger eller på en dagvagt/aftenvagt, mens de havde kursus.

De få forventninger og den manglende entusiasme, jeg læser ud af min lille undersøgelse, bliver der i Vibeke Krølls artikel sat fokus på.

Vibeke Krøll skriver, at efteruddannelse skal stille krav til kursisterne om engagement og overskud til hjemmearbejde.

Ligeledes skal der stilles krav til lederne om ressourcer, til at modtage og implementere kursistens nye viden i afdelingen.

Side 25

En del sygeplejersker ønskede ikke efteruddannelse, da de ikke var motiverede, men når de kom, arbejdede de seriøst i kursustiden - men overskud til forberedelse havde de ikke. Nogle kursister blev kaldt på arbejde af deres leder, enten i weekenden mellem to kursusuger eller på en dag- eller aftenvagt, mens de var på kursus. Illustration: Birgitte Ahlmann.

Side 26 

Anvendelse af kursisternes svar

Jeg fremlagde resultatet af min lille spørgeskemaundersøgelse og Vibeke Krølls konklusion på et kursusrådsmøde for efteruddannelsen i Københavns Amt, og stillede i den forbindelse kursusrådet tre spørgsmål.

Kan vi nedsætte en arbejdsgruppe, der kritisk skal se på efteruddannelsen og eventuelt komme med forslag til revision?

Skal vi fremover overveje at stille konkrete krav til de sygeplejersker, der ønsker efteruddannelse i Københavns Amt? For eksempel i form af motiveret ansøgning fra kursusansøger, ønsker og interesse i at arbejde med fagets kliniske udvikling, at være indstillet på at bryde vante tankegange og at bruge tid på hjemmearbejde i forbindelse med kurset.

Vil det være de samme sygeplejersker, der søger/får efteruddannelse på de betingelser?

På baggrund af ovennævnte materiale blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se kritisk på efteruddannelsen. Arbejdsgruppen skulle desuden komme med forslag til eksplicitte mål og definere målgruppen.

For at kunne svare på, om det ville være de samme sygeplejersker, der søger/får efteruddannelse, hvis der blev stillet betingelser, bad Benthe Quistgård, chefsygeplejerske på Københavns Amts Sygehus i Herlev mig om, før en eventuel revision af indhold og målgruppe, at udarbejde en profil af de sygeplejersker, der på daværende tidspunkt blev udvalgt til at deltage i generel efteruddannelse, før en eventuel revision af efteruddannelsens indhold og målgruppe.

Profil

At udarbejde en profil, har jeg nu konstateret, er meget nemmere sagt end gjort, for hvad er interessant at trække frem, og hvad er vigtigt at sammenligne?

Efter vejledning udvalgte jeg følgende områder for at kunne beskrive gruppen generelt: alder, anciennitet, børn, orlov og arbejdstid. For at forsøge at forudsige noget om engagement og motivation, udvalgte jeg også: indflydelse på eget arbejde, læsevaner og faglig udvikling i form af initiativtager og/eller deltager i faglige projekter, undervisning og kurser. I det spørgeskema, jeg bad kursisterne om at besvare, var der ingen mulighed for egne kommentarer.

Spørgeskemaundersøgelsen foregik i foråret 1997, skemaet blev udleveret til samtlige 49 kursister. 45 skemaer kom retur i udfyldt stand, hvilket giver en svarprocent på 90.

Af de 49 sygeplejersker på efteruddannelse i foråret 1997 var 47 kvinder og to mænd. Denne kønsfordeling stemmer godt overens med kønsfordelingen af uddannede sygeplejersker, hvor 97 procent er kvinder og 3 procent er mænd.

Ud fra de 45 besvarelser tegner der sig følgende profil: Sygeplejerskerne, der gennemfører den generelle efteruddannelse, har været uddannet mellem syv og 38 år. Hvilket fortæller, at der er repræsentanter fra uddannelsen fra før 1958, fra 1958 og 1979.

Ni af sygeplejerskerne havde ingen børn.

Syv har haft forældreorlov og en har haft uddannelsesorlov.

16 sygeplejersker er fuldtidsbeskæftiget, resten er beskæftiget mellem 16 og 34 timer ugentligt, hvilket betyder, at deltidsbeskæftigede sygeplejersker udgør cirka to tredjedele af kursisterne, 16 sygeplejersker arbejder 30 timer eller mindre om ugen.

40 af sygeplejerskerne kan regne med deres planlagte arbejdstid, fem bliver meget ofte bedt om at tage merarbejde under kollegaers sygdom og kurser.

27 af sygeplejerskerne arbejder i blandede vagter, seks i aften- eller nattevagt, og 12 arbejder udelukkende i dagvagt.

17 mener, at de har stor indflydelse på den daglige tilrettelæggelse af arbejdet. 25 mener, at de har en vis indflydelse og to udtrykker, at de har meget lidt indflydelse på eget arbejde, en vælger ikke at svare.

I forskellige undersøgelser, blandt andet Yrsa Andersens 'Sundhedsprofil af sygeplejersker', tillægges indflydelse på eget arbejde stor værdi, både i forhold til stress og udbrændthed og i forhold til engagement i arbejdet. Det er derfor tankevækkende, at af de 17 sygeplejersker, der har stor indflydelse på eget arbejde, er der kun fem, der deltager eller er initiativtager til faglige projekter, og ingen af dem læser faglitteratur ugentligt.

42 sygeplejersker har deltaget i sygeplejefaglige kurser inden for de sidste fem år. En fordeling af kursusemnerne viser, at cirka 85 procent af kurserne enten er specialrelateret sygdomslære eller faglige kurser om for eksempel kommunikation, supervision eller indvandrerkultur. Resten, det vil sige 15 procent, omhandler kvalitetssikring, dokumentation og administrationskurser. Jeg har undret mig over fordelingen af indholdet på kurserne, idet både kvalitetssikring og dokumentation er interesseområder, der i anden sammenhæng prioriteres meget højt. Er kurserne udtryk for sygeplejerskernes ønsker? Eller er det de kurser, sygeplejerskerne kan få betalt?

Betalingen for kurserne står hospitalerne og medicinalindustrien overvejende for, men otte af de adspurgte sygeplejersker skriver, at de selv er med til at betale for kurserne.

18 af sygeplejerskerne på efteruddannelsen er aktive, enten som initiativtager eller deltager i faglige projekter, kvalitetssikring eller som undervisere i afdelingen.

Ni af sygeplejerskerne læser hver uge faglitteratur, 23 læser faglitteratur hver måned, seks læser højst fagligt relevant litteratur 1-2 gange hvert halve år og slutteligt udtaler fem, at de sjældent/aldrig læser faglitteratur. To vælger ikke at besvare spørgsmålet.

Engagerede deltidsansatte

Jeg har i det efterfølgende stillet nogle spørgsmål, som jeg forsøger at besvare ud fra profilundersøgelsens materiale. Spørgsmålene udspringer af postulater, der ofte fremstilles som sande udsagn.

Der var mange deltidsansatte på kursus, er det tilfældigt? Eller er så mange sygeplejersker i Københavns Amt deltidsansatte?

Både i Københavns Amt og på landsplan er det vanskeligt at få nøjagtige tal for deltidsbeskæftigelsen, idet eneste samlede opgørelse findes hos Danske sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, hvor 90 procent af sygeplejerskerne betaler bidrag svarende til fuldtidsbeskæftigelse og 10 procent som deltidsbeskæftigelse. I a-kassen er det således, at hvis man har været fuldtidsforsikret, kan man fortsætte som dette, hvis man senere overgår til deltidsbeskæftigelse. Det har betydning for orlovsydelser og efterløn. Ved en rundspørge til Københavns Amts (KAS) sygehuse fremkommer følgende billede:

På KAS Herlev er der ansat i alt 659 sygeplejersker, hvoraf 365 arbejder mindre end 37 timer/ugentligt, det vil sige 55 procent er på nedsat tid.

På KAS Gentofte er der ansat 775 sygeplejersker, hvoraf 360 arbejder mindre end 37 timer/ugentligt det vil sige 46,5 procent er på nedsat timetal.

På KAS Glostrup er der i alt ansat 886 sygeplejersker, hvoraf 284 arbejder mindre end 37 timer/ugentligt, det vil sige 32 procent er på nedsat timetal.

Er der sammenhæng mellem deltidsbeskæftigelse og rollen som småbørnsforældre?

22 ud af 29 deltidsbeskæftigede sygeplejersker har hjemmeboende børn. Det ser ud til, at det at have hjemmeboende børn har indflydelse på valget af arbejdstid.

Hænger deltidsbeskæftigelse og fagligt engagement sammen?

Seks af 16 fuldtidsbeskæftigede, og 11 af 29 deltidsbeskæftigede deltager aktivt, eller har været initiativtager til projekter, kvalitetssikring eller afdelingsundervisning.

Af de fuldtidsbeskæftigede læser en hver uge, 10 hver måned og fem sjældent faglitteratur.

Af de deltidsbeskæftigede læser otte hver uge, 12 hver måned, seks sjældent faglitteratur.

Deltidsansatte sygeplejersker er ifølge ovenstående ikke mindre fagligt engagerede end fuldtidsansatte sygeplejersker. Opgørelsen åbner endda mulighed for at vende spørgsmålet på hovedet.

Kan der siges noget generelt om alder og fagligt engagement?

Ud fra min opgørelse er der ingen forskel i alderen på de sygeplejersker, der er fagligt engagerede og de sygeplejersker, der er mindre fagligt engagerede, både de yngste og de ældste er repræsenteret i begge grupper.

Hvem arbejder fortrinsvis i dagvagt?

Af de 12, der udelukkende arbejder i dagvagt, har 11 mindre børn, en er ældre end 50 år. I opgørelsen findes intet belæg for, at sygeplejersker er mindre fagligt engagerede, fordi de vælger afdelinger med begrænset åbningstid.

Revision af efteruddannelsen

Arbejdsgruppen, der blev nedsat af kursusrådet i sommeren 1996, har nu udarbejdet et forslag til revision af efteruddannelsen. Arbejdsgruppen har planlagt en efteruddannelse, som har hentet inspiration fra Vibeke Krølls undersøgelse, kursisternes ønsker og arbejdsgruppens visioner. Kursusrådet har godkendt, at ændringsforslaget afprøves det næste år, hvorefter det evalueres. Den fremtidige efteruddannelse rettes mod særligt aktuelle emner, og efteruddannelse skal tilbydes sygeplejersker, der efter kurset er interesseret i at arbejde videre med faglig udvikling. Ledergruppen skal holdes bedre orienteret om indholdet, så de i deres udvælgelse af sygeplejersker til kurset kan stille realistiske forventninger og krav.

Vi valgte følgende emner som aktuelle de første år:

Sygeplejefagets teorier og metoder.
Formål: At kursisten øger sin viden om sygeplejefagets historiske baggrund, opnår viden og forståelse for sygeplejen som et sundhedsvidenskabeligt fag og styrker sin evne til at reflektere over praksis.

Pædagogik.
Formål: At styrke kursistens viden om pædagogiske teorier og metoder, at se kritisk på egen pædagogiske praksis og øve sin kompetence i vejledning.

Kvalitetssikring og dokumentation.
Formål: At kursisten opnår viden og forståelse for dokumentationens og kvalitetssikringens formål og betydning for sygeplejen og bliver i stand til at identificere og dokumentere et kvalitetsproblem i egen praksis. Endvidere er kvalitetssikring og dokumentation prioriterede arbejdsområder på amtets sygehuse.

Jeg har ofte oplevet, at ændringer i vor sygehusverden går meget langsomt. Derfor er det ekstra glædeligt, at hvad der startede med en skærpet nysgerrighed for halvandet år siden allerede så småt er ved at resultere i omlægning af såvel indhold som undervisningsform på den generelle efteruddannelse for sygeplejersker.

Arbejdsgruppen håber, at den reviderede efteruddannelse vil leve op til forventningerne om at være et attraktivt kursustilbud, som inspirerer og medvirker til faglig udvikling, såvel for kursisten som for den afdeling, sygeplejersken er ansat i. Det er kursusafdelingens mål at gentage profilundersøgelsen, når den reviderede efteruddannelse har været afholdt nogle gange. En sådan undersøgelse vil kunne give os svar på, om det er muligt for os som kursusafdeling at stille krav om engagement og ressourcer til efteruddannelse.

Litteratur

1. Krøll, Vibeke: Er efteruddannelse – en mulighed for udvikling – en belønning, en fridag til fru Larsen – eller? Alfa, sommer 1995.

Ulla Madsen var kursusleder for den generelle efteruddannelse 1996-97 for Københavns Amt, Sygeplejeskolen, Kursusafdelingen. I dag er hun uddannelseskonsulent samme sted.

Nøgleord: Efteruddannelse, Københavns Amt, spørgeskemaundersøgelse, uddannelse.