Ny viden til praksis

Sygeplejersker laver ikke sådan uden videre om på deres praksis, og for sygeplejeforskerne er der yderligere det problem, at de overhovedet har svært ved at nå ud til sygeplejersken på gulvet med deres forskningsresultater. Foto: Pekka Kuparinen.

Verden ville blive det rene kaos, hvis vi greb hver eneste lille forandring med kyshånd. Men det sker som bekendt ikke – heller ikke i sygeplejen.''

Sådan kunne direktøren for det britiske Royal College of Nursing Institute, professor Alison Kitson, konstatere, da hun som en af hovedtalerne tog hul på dagens tilbud til de godt 600 konferencedeltagere i Workgroup of European Nurse Researcher's (WENR) konference i Helsinki. Alison Kitsons galgenhumoristiske bemærkning har rod i virkeligheden. Ikke alene er sygeplejekulturen som al anden kultur 'konserverende'. Man laver ikke sådan uden videre om på sin praksis. Men for sygeplejeforskerne er der yderligere det problem, at de har svært ved overhovedet at nå ud til sygeplejersken på gulvet med deres forskningsresultater.

'Udnyttelse af forskning: Viden til praksis' var titlen på hendes indlæg, som blev efterfulgt af sessioner med eksempler på, hvordan man forskellige steder i verden bærer sig ad med at indføre nye værktøjer og nye procedurer. Forskningsresultaterne præsenteres i dag som evidence based practise (eller på dansk: videns-baseret praksis).

Evidence betyder bevis og er vel egentlig hentet fra de engelske retssale, men udtrykket evidence-based practice er blevet lidt af et modeord og bruges nu generelt i sundhedsforskningen.

Udtrykket relaterer sig til, at praksis i dag må hvile på et videnskabeligt grundlag. Der skal være bevis for, at det, man gør, er rigtigt. Men uanset om forskningen er nok så evidence-based, forbliver en god bid af den som vanskeligt tilgængelige artikler i videnskabelige tidsskrifter – forbeholdt de få. Det vil Alison Kitson og mange andre med hende nu have gjort noget ved.

Hvordan spredes informationen om de nye forskningsresultater til praksis? Og hvordan kan vi ude i praksis skabe gode muligheder for forandring og introduktion af ny viden? Det er de to væsentlige spørgsmål, hun har stillet skarpt på i en undersøgelse.

Den magiske kugle

Det er ikke muligt, siger Alison Kitson efter at have forsket i problemet, at kigge i en magisk kugle og få et entydigt svar:

''Kigger man i kuglen, står man tilbage med en broget blanding af alle mulige kombinationer, som måske kan bruges, måske ikke,'' siger hun og tilføjer:

''Processen med at overføre ny viden til praksis er afhængig af mange faktorer og er umådelig kompleks. Og selv om vi ved, hvad der rent faktisk kan være med til at forhindre udbredelse af ny viden, ved vi meget lidt om sammenhængen mellem de faktorer, som kan virke hindrende.''

Alison Kitson peger her på nogle af de allerede afprøvede metoder i praksis som for eksempel udarbejdelse af nye kliniske retningslinier, fastsættelse af standarder og ansættelse af kliniske sygeplejevejledere. Alle initiativer, man ved er brugbare, men, understreger hun, endnu er der kun lavet meget få formelle evalueringer af disse initiativer.

I sin søgen efter svar er hun standset ved Lomas's konklusion (1):

Jorden skal være gødet på forhånd, før man går i gang med at indføre forandringer. Det betyder, at folk skal være indstillet

Side 31

på at lære nyt. Men den indstilling handler om adfærd, og ændring af adfærd sker bestemt ikke over natten, siger Lomas. Det er lægerne, Lomas har set på, ikke sygeplejerskerne, men forskellen er måske ikke særlig markant, når det drejer sig om adfærd hos de to sundhedsgrupper. Om lægerne siger han, at man bliver nødt til at betragte dem som medlemmer af små lukkede faglige cirkler, hvor ny viden kun har en chance, hvis den er i overensstemmelse med de eksisterende normer og værdier. Derfor bliver man nødt til at tilpasse informationen til modtagerne.Og helst bør det være et kendt ansigt (a local agent), som formidler budskabet. Så er der en chance for, at det bliver modtaget.

På Royal College of Nursing Institute (det tidligere National Institute for Nursing i Oxford) har man kigget på sagen og fundet ud af, at jo mere 'evidence', der er knyttet til forskningen, desto større mulighed er der for, at folk i praksis tager den til sig. Høj grad af evidence er her randomiserede klinisk kontrollerede forsøg, systematiske reviews og evidence-based retningslinier.

Hvis disse forhold kan krydses af, er der en større grad af sandsynlighed for, at forskningen bliver brugt.

Men, understreger Alison Kitson, hvis personalet og patienterne af en eller anden grund ikke synes om dette 'guldæg af en ny standard', er der ikke store chancer for, at den nye viden spredes videre ud.

Omvendt er der større chancer for, at en ny metode kan vinde indpas, hvis personale og patienter af en eller anden grund bedre synes om den, også selv om 'evidence' er lav.

''Det bør man tænke over,'' siger Alison Kitson og peger på, at man bestemt ikke får succes med at introducere ny viden, hvis arbejdspladsen ikke tydeligt anerkender medarbejdernes indsats, hvis rollerne ikke er klart definerede, hvis ledelsen er ringe, og hvis der kun er etableret få monitoreringssystemer.

Gode studiedage

Jacqueline Droogan og Katrina Bannigan er ansat ved National Health Service Centre for Reviews and Disseminations ved universitetet i York. Herfra forsøger man netop at sikre kvaliteten i praksis ved at introducere ny viden, baseret på videnskabelig afprøvning, til afløsning af gamle traditioner og personlige erfaringer, som de siger.

På konferencen i Helsinki fortalte Jaqueline Droogan om et konkret eksempel, som hun og kollegaen har sat i gang om sårpleje.

Fra en database har de udtrukket ikke mindre end 309 ansatte, som arbejder med at udvikle dette område af sygeplejen, og inviteret dem til særlige temadage, hvor de er blevet introduceret til den nyeste viden inden for sårplejen. Efter tre måneder blev de samme mennesker indkaldt til en ny temadag for at blive testet. Det viste sig, at deres vidensniveau var højere end tidligere, det vil sige efter studiedagene.

''Det spændende bliver nu at se, om disse menneskers nye viden også har sat sig spor i praksis,'' siger Jacqueline Droogan og kan fortælle, at sidste del af projektet finder sted i oktober, hvor deltagerne indkaldes til en tredje studiedag.

Her skal de gøre rede for, hvordan de har tilført praksis deres nye viden om sårpleje.

Selv om Jacqueline Droogan og Katrina Bannigan således ikke kan komme med en fuldt færdig analyse, er Jacqueline Droogan ikke i tvivl. Deres metode til udbredelse af ny viden har været frugtbar, mener hun.

Når analysen foreligger, er det deres hensigt at udarbejde en pakkeløsning til praksis:

''Sådan kan man gøre, når man vil introducere nye viden til praksis."

Litteratur

1. Lomas J. Diffusion, Dissemination and Implementation: Who Should Do What? Annals of the New York Academy of Science. 1993.

 Nøgleord: Forskning, formidling, studiedag, Workgroup of European Nurse Researchers.