Fremtidens skadestue

Når der meldes om hårdt kvæstede på vej til skadestuen i Aalborg, ryster man ikke på hænderne. En sygeplejerske sætter en kædereaktion i gang, der på få minutter sætter skadestuen i stand til at yde den optimale behandling. Et specielt traumeteam – Primær Initialt Traumeteam (PIT) – står parat til at tage sig af patienten.

I løbet af de senere år har man på Aalborg Sygehus arbejdet målrettet på at organisere og forbedre modtagelsen af multitraumatiserede patienter for dermed at øge deres chancer for at overleve. I løbet af det sidste år har det betydet, at man har udviklet en struktur, der minder meget om den, man blandt andet benytter sig af i USA. Et af de væsentligste elementer i den nye struktur er en forbedret melde- og alarmeringsfase.

Når en lægeambulance eller en Falck-ambulance står med en tilskadekommen, der har flere

Side 7

alvorlige skader eller har været udsat for en særlig alvorlig ulykke, udfyldes der et skema med et point-system over skadernes art og omfang.

Når skemaet er udfyldt, bliver der taget kontakt til en sygeplejerske på skadestuen, som – hvis pointtallet indikerer det – tilkalder traumeteamet, der alle bærer personsøgere og hurtigt kan frigøres fra andet arbejde.

Teamet kvitterer for opkaldet og begiver sig mod traumestuen, hvor der gøres klar til at modtage patienten, således at alt er parat, når patienten kommer ind med ambulancen.

Patienten bliver derefter – uden ophold – kørt direkte ind på traumestuen, hvor man med det samme går i gang med at undersøge og behandle.

På traumestuen er der det fornødne udstyr, som sikrer et hurtigt overblik over skaderne hos patienten. Blandt andet røntgenudstyr, ultralyd og operationsudstyr.

Det betyder, at der ikke skal bruges unødig tid på at transportere en hårdt tilskadekommen rundt i forskellige undersøgelsesrum. Udstyret findes på traumestuen, så patienten ikke skal belastes yderligere af transport.

Det otte mand store traume-team, der består af tre læger, tre sygeplejersker, en laborant og en sekretær, har faste pladser og funktioner.

Man har på forhånd nøje beskrevet hvert enkelt skridt i behandlingen, således at der på intet tidspunkt kan opstå tvivl om, hvem der skal gøre hvad og hvornår. For eksempel har skadestue-sygeplejersken og anæstesisygeplejersken hver deres action-card, hvor der står, hvad de skal foretage sig. Alt sammen for at vinde tid, der kan redde liv og førlighed hos hårdt tilskadekomne.

Klare krav

Kvalitetskravene er høje. Et erklæret mål er, at man inden for de første fem minutter skal have taget røntgen af thorax, bækken, halshvirvler og ultralyd af abdomen og thorax. Når disse resultater foreligger, beslutter man sig for det videre forløb i behandlingen. Efter 15 minutter gentager man proceduren for at sikre sig et opdateret og fuldt dækkende billede af patientens kvæstelser.

Patientens vejrtrækning og kredsløb skal samtidig være stabiliseret. Herefter bliver der taget stilling til, om patienten skal køres på operationsgangen, intensivafdelingen, eller sengeafdelingen, hvis man ikke selv skal operere på traumestuen.

For at kunne imødekomme de høje krav, er det nødvendigt med en stram planlægning. Et af nøgleordene for traumecentret er organisation og placering af ansvar.

''Det er af største vigtighed, at der kun er én, som har det overordnede ansvar. Det nytter ikke noget, at man skal stå og vurdere og diskutere, hvad der er bedst at gøre. Det koster dyrebar tid og kan koste en kritisk patient livet,'' siger Frank Brøgger Nielsen, overlæge på anæstesi-afdelingen på Aalborg Sygehus.

Han har været en af drivkræfterne i organiseringen af traume-centeret.

Sammen med andre læger og sygeplejersker har han ladet sig inspirere fra udlandet, hvor man i flere år har arbejdet efter traume-manualer, der nøje beskriver indsatsen over for traumatiserede patienter trin for trin.

Frank Brøgger Nielsen vurderer, at man med traumecentret har løftet den akutte behandling op på et højere niveau. Før var der ikke på samme vis en fast procedure for, hvordan kritiske patienter blev modtaget og behandlet. I dag arbejder man efter de internationalt anerkendte Advanced Trauma Life Support-principper (ATLS), der sikrer, at patienten altid får den relevante behandling.

Kødrand

''Før var det i højere grad afhængigt af, hvem der var på vagt. Som regel oplevede man, at den med størst erfaring overtog ansvaret og ledede indsatsen. Det kunne i mange tilfælde være godt nok, men det kan ikke måle sig med kvaliteten af den stringente struktur, vi arbejder ud fra i dag,'' siger Frank Brøgger Nielsen.

Før traumeteamet og traumestuen blev taget i brug forrige år, var det ikke ualmindeligt, at man kunne opleve flere læger og sygeplejersker stimle sammen og komme med bud på, hvad man eventuelt kunne gøre. Denne kødrand af nysgerrige har man nu fået sat en stopper for. I dag er det udelukkende traumeteamet, der tager sig af patienten.

''Nu er det en organisation af specialiserede læger og sygeplejersker, som går sammen om patienten i det øjeblik, vedkommende ruller ind. Alle ved, hvad de skal gøre, og der er ikke ret megen snak undervejs,'' siger oversygeplejerske Jørn Bols, som er leder af traumecentret og har været med til at udarbejde rammerne for traumecentret.

I planlægningsfasen inddrog man de forskellige afdelinger og specialer, der har med traumepatienter at gøre. Det er ud over anæstesi, ortopædkirurgisk og radiologisk afdeling. De blev forelagt

Side 8

traumemanualen, og deres kommentarer og forslag blev indarbejdet i procedurerne.

''Der blev brugt en del tid på at tilpasse de forskellige afdelingskulturer til hinanden, ligesom der blev brugt tid på at finde ud af, hvem der skulle have det overordnede ansvar,'' siger Jørn Bols.

En ortopædkirurg har det overordnede ansvar på traumestuen. Hvis patienten for eksempel skal køres til CT-scanning eller spiral-scanning, er det anæstesifolkene, der overtager ansvaret. Det betyder, at der hele tiden er én person, som har ansvaret for patienten.

Finmasket net

At der har været behov for at oprette traumeteam og traume-stue, ligger allerede nu fast. I begyndelsen havde man forventninger om, at man skulle modtage cirka 150 patienter, men de seneste opgørelser viser, at man har modtaget næsten 400. Det kan tolkes som en succes, men det får alligevel folkene bag traumecentret til at kigge nærmere på tallene.

''Vi skal have analyseret hvert eneste tilfælde. Det tyder på, at meldeskemaet skal justeres, så det kun er de rigtige traumepatienter, der kommer ind på traumestuen,'' siger Frank Brøgger Nielsen.

I flere tilfælde har traumestuens grundige undersøgelser fanget forskellige skjulte skader, man ellers først ville have set, når patienten var kørt op på en afdeling.

Et konkret eksempel er skader på leveren, som ikke altid bliver opdaget ved den første undersøgelse af patienten. Hvis patienten tilmed kommer på en almindelig afdeling, hvor man ikke har ressourcer til at observere tæt, kan man risikere, at patientens blodtryk falder dramatisk, hvorefter man skal iværksætte de relevante undersøgelser.

Ved at benytte traumestuen undgår man den slags situationer.

Frank Brøgger Nielsen vurderer dog, at man i øjeblikket har et for finmasket net, som han udtrykker det. I fremtiden skal maskerne gøres større, således at det kun er traumepatienter, der kommer ind via traumestuen. Men der er ikke tvivl om, at man via traumestuen har fanget mange, som ellers kunne have risikeret at være døde af uopdagede skader.

Traumecenteret vil nu bruge den nærmeste fremtid på at opbygge databaser, så man kan analysere de foreløbige erfaringer. Samtidig vil man holde sig orienteret om udviklingen i andre lande, ligesom man vil dele sin viden med andre sygehuse i landet.

Nøgleord: Skadestue, traumecenter, Aalborg Sygehus.

Oversygeplejerske Jørn Bols, som er leder af traumecentret på Aalborg Sygehus, har været med til at sætte rammerne for det traumeteam, som kan stå klar på få minutter, når skadestuen får melding om en svært tilskadekommen.''Før var det i høj grad afhængigt af, hvem der var på vagt,'' siger overlæge Frank Brøgger Nielsen, anæstesiafdelingen på Aalborg Sygehus, om den akutte modtagelse og behandling af kritiske patienter. I dag modtages tilskadekomne af et særligt traumeteam, der kender deres pladser og ansvar på forhånd.