Bro mellem beredskaber

Når broen mellem Sverige og Danmark står færdig i år 2000, håber man, at der også er bygget bro mellem de to landes beredskaber.

Forbindelsen over Øresund kan danne kulisse for så mange potentielle ulykkesscenarier, at man på forhånd har satset kraftigt på at samordne beredskaberne i de to lande, for at kunne stille med den bedst mulige indsats ved de ulykker, man håber aldrig sker.

En ulykke på den kommende forbindelse over Øresund, som består af en tunnel og en bro, stiller store krav til redningsberedskabet. En tunnel, hvor der både skal køre biler og tog, og samtidig transporteres farligt gods. Det stiller store krav til en eventuel redningsaktion, hvor det især kommer til at handle om, at hver enkelt del af beredskabet nøjagtigt kender sin opgave.

For at sikre, at fremtidige redningsaktioner kan forløbe tilfredsstillende, blev der allerede i 1993 – syv år før broen forventes taget i brug – nedsat en speciel rådgivningsgruppe til at udarbejde planer for redningsindsatser. Den såkaldte Kyst-Kyst Sikkerhed Uheld Redning Rydning-gruppe, der forkortet hedder KKSURR-gruppen, har været omdrejningspunktet i planlægningen af beredskabet (se boks 1). 

I gruppen sidder repræsentanter fra det danske og svenske politi, brandvæsen og sygehusberedskab. Derudover er der

Side 15

Side 16 

repræsentanter fra de relevante svenske og danske myndigheder.

Samarbejde afgørende

Beredskabschef Bent Høgsvig fra det kommunale brandvæsen i Tårnby har deltaget i planlægningsarbejdet, og han er ikke i tvivl om, at det lange forarbejde kan få en afgørende betydning for fremtidige indsatser:

''Erfaringen viser, at det især handler om at have et ordentligt kendskab til hinanden og kende til hinandens arbejdsmetoder. En ulykke på broen eller i tunnelen er en særdeles stor udfordring for samarbejdet mellem de forskellige dele af beredskabet. En god planlægning betyder et bedre samarbejde, som i sidste ende kan betyde, at man redder liv og førlighed,'' siger Bent Høgsvig.

Skruer man tiden knap et år tilbage til den 30. november 1997, står konsekvensen af en mangelfuld planlægning lysende klar:

Da lystfiskerfartøjet Peder Wessel blev påsejlet i stærk tåge på Øresund, og fire mennesker omkom, var store dele af beredskabet i lang tid uvidende om ulykken.

I de daværende planer havde man ikke taget højde for, at en alarm kunne gå uden om alarmcentral 112 i København. Det betød, at der ikke var det nødvendige overblik, og dermed gik kostbar tid tabt i flere led i beredskabet.

Det er en gentagelse af en sådan situation, man nu forsøger at undgå.

I planlægningsgruppen er man langt fremme med planer om et avanceret alarmeringssystem, der hurtigt kan aktivere de relevante redningsfolk.

Man har forsøgt at tage højde for, at en eventuel alarm kan komme mange steder fra. Ikke alene kan der slås alarm fra specielle telefoner på broen og i tunnelen, der kan også slås alarm fra skibstrafik, fly og ikke mindst mobiltelefoner.

Et utal muligheder

''Der er et utal af muligheder, og det er af afgørende betydning, at vi på forhånd oplister alle scenarier, så vi ved, hvordan vi bedst tackler en alarm,'' siger Bent Høgsvig.

Det er tanken, at en eventuel alarm om en ulykke – foruden at indløbe til de relevante alarmeringscentraler – også skal indgå til et center på Lernaken i Sverige, hvor broens betalingsanlæg bliver placeret. Herfra skal der være en direkte alarmering af det relevante beredskab.

Ansvaret for redningsindsatsen vil i første omgang afhænge af, hvor ulykken sker.

Svenskerne har ansvaret for selve broforbindelsen, mens danskerne har ansvaret for tunnelen og til og med brofæstet på den kunstige ø Peberholm. Dog skal der være en sladrehanksfunktion, som kan underrette nabolandets alarmeringscentral, der – om nødvendigt – er parat med assistance.

Selvom KKSURR kun har en rådgivende funktion over for bygherren, Øresundskonsortiet, så vurderer Bent Høgsvig, at man stort set har fået gennemført alle de forbedringer, man har peget på.

For eksempel kan Tårnby Brandvæsen og andre dele af beredskabet benytte deres egne skadestedsradioer i tunnelen fra Amager til Peberholmen.

''Vi bruger det samme udstyr i tunnelen, som vi bruger i hverdagen. Det giver en langt større sikkerhed, at vi kender udstyret og ved, at det virker,'' siger Bent Høgsvig.

Han mener, at Øresundskonsortiet har taget sikkerheden i tunnelen og på broen meget alvorligt.

Bent Høgsvig kalder det foreløbige planlægningsarbejde en ubetinget succes. Fra dansk side havde man fordel af, at man på forhånd kendte hinanden fra beredskabet i forbindelse med lufthavnen i Kastrup.

Erfaring fra Lufthavnen

Her arbejder politi, brandvæsen og den akut-medicinske kommunikationscentral (AMK) på Amtssygehuset i Glostrup tæt sammen.

Ifølge Bent Høgsvig vil man i forbindelse med ulykker i tunnelen eller på broen kunne trække på udstyr fra lufthavnen. Det er blandt andet bårer og bukke, telte og tæpper og andet venteplads-udstyr.

Tårnby Brandvæsen har ansvaret for den første indsats ved ulykker i tunnelen.

Et af de værste scenarier er et tog, der standser i tunnelen og bryder i brand. Så vidt muligt vil man altid hurtigst muligt køre toget ud af tunnelen, da det er nemmere at slukke på åbent terræn.

Skulle det alligevel ske, at et tog i brand bliver nede i tunnelen, kan redningsmandskabet nå frem via et vejtunnelrør. Det betyder, at man stort set kan køre hele vejen.

Samtidig kan svenske redningskøretøjer nærme sig fra den modsatte ende.

Under arbejdet med at planlægge beredskabet viste det sig, at de svenske brandfolk brugte en anden type kobling på brandslangerne, der ikke kunne kobles på brandhanerne i tunnelen. Derfor er svenskerne nu blevet udstyret med nye koblingsstykker, som kan kobles til hanerne i tunnelen.

I løbet af de kommende måneder vil der foreligge et egentligt beredskabs-koncept fra Øresundskonsortiet. Dette koncept skal i overskriftsform udstikke retningslinjer for, hvordan det endelige beredskab skal være, når broen åbner i løbet af år 2000. Herefter går selve detail-planlægningen af beredskabet i gang. 

Nøgleord: Beredskab, beredskabsplaner, Øresundsbro.