Behovet er reelt

Hvis man ikke er fysisk svækket, får man ikke hjemmehjælp til rengøring. Og når utilfredsheden med hjælpen er voksende, er forklaringen ligetil: Rengøringsstandarden er faldet gennem årene. Men samtidig afspejler en del af utilfredsheden behov, som ikke har noget med rengøring at gøre. Ensomhed eller andre problemer som ikke er fysiske, siger ældreforsker.

I den kommunale debat om privatisering og større valgmuligheder på ældreområdet er der én ting, man ikke må glemme, siger ældreforskeren Eigil Boll Hansen: ''Her har vi ikke at gøre med en stærk kundegruppe, som frit kan vælge, sådan som man gør, når man går ud og handler.

Det er folk i en vanskelig situation, og tit er de meget kede af at være havnet i den. Hos nogle opstår behovet for hjælp, efter at deres ægtefælle er død. Hos andre opstår det efter en alvorlig sygdom. At engagere, hyre og lave aftaler med private firmaer har de i mange tilfælde ikke overskud og kræfter til.''

Eigil Boll Hansen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, har sammen med Merete Platz fra Socialforskningsinstituttet gennemført en stor interviewundersøgelse blandt 80-100-årige i 75 danske kommuner. Den handler om levekår, boligforhold og bistand til de over-80-årige.

Undersøgelsen kortlægger blandt andet de ældres førlighed, målt på evnen til at gå udendørs, gå på trapper, gå omkring indendørs, vaske sig og gå i bad, klæde sig på og klippe tånegle.

På den baggrund kan Eigil Boll Hansen fortælle, at man ganske enkelt ikke får hjemmehjælp i Danmark, hvis man er rask og rørig, heller ikke til rengøring og andre praktiske opgaver.

Ikke af magelighed

Langt de fleste hjemmehjælpsmodtagere er enlige gamle, og de fleste er kvinder. Det har noget med kønssammensætningen i aldersgruppen at gøre. Flere kvinder overlever til en høj alder, og flere overlever med et helbredsmæssigt handicap.

Mens mænd får sygdomme, som man dør af, får kvinder andre sygdomme, som ikke er livstruende, men som giver nedsat førlighed. Det viser sig dog, at andelen af gamle, der bor i eget hjem trods stærkt nedsat førlighed, ikke er vokset fra 1988 til 1994, hvor undersøgelsen blev gennemført. På trods af at det netop var i denne periode, længst-mulig-i-eget-hjem-politikken blev udbredt i kommunerne.

side 18

Omkring en femtedel af de over-80-årige i eget hjem har stærkt nedsat førlighed, og det er først og fremmest blandt dem, man finder hjemmehjælpsmodtagerne.

''Alle hjemmehjælpsmodtagere har en førlighedsnedsættelse i en eller anden udstrækning, og jo dårligere førlighed, desto hyppigere hjælp,'' siger Eigil Boll Hansen. ''Det er klart, at de, der kun får hjælp til rengøring, ikke har den dårligste førlighed.

Men for dem alle gælder, at der er ting, de ikke kan eller i hvert fald har svært ved at klare. De har vanskeligt ved at klare husholdningen, og de færreste beder om hjælp af ren magelighed.

Også fordi de fleste af disse mennesker sætter en ære i at klare tingene selv. Det betyder noget for folks selvfølelse ikke at være afhængig af andre.''

En del gamle har psykiske vanskeligheder, depression, søvnbesvær eller andre gener. Men der er ikke specielt mange hjemmehjælpsmodtagere, der hører til denne gruppe.

Ensomhedsproblemet er til gengæld lidt større blandt hjemmehjælpsmodtagere end andre. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de gamle får hjemmehjælp på grund af ensomhed, men snarere at ensomheden er en følge af den nedsatte førlighed.

Fysiske skavanker

Undersøgelsen deler de over 80-årige op i fire grupper: Næsten halvdelen har ingen nævneværdige problemer hverken med førlighed, social kontakt eller psykisk. Nogle få har svært ved at klare husholdningen og får hjemmehjælp, men de fleste klarer sig selv.

Blandt de få, der får hjemmehjælp, er der til gengæld en vis utilfredshed. Kun fire ud af ti har intet at udsætte på hjælpen. En mindre gruppe ældre har førlighedsproblemer, men ikke andre problemer. De fleste får hjemmehjælp eller bor på plejehjem, og de fleste af dem, der får hjemmehjælp, får det hver dag. I denne gruppe er meget få utilfredse med hjælpen.

En anden mindre gruppe har både førlighedsproblemer og andre problemer. De får næsten alle hjemmehjælp eller bor på plejehjem. Et stort mindretal af dem, der får hjælp, er utilfredse med den og synes ikke, de kan bestemme nok i hverdagen.

Den sidste gruppe, der udgør cirka en fjerdedel af de gamle, har ikke førlighedsproblemer, men til gengæld problemer af psykisk eller social karakter. De bor sjældent på plejehjem, men lidt flere får hjemmehjælp end blandt andre gamle uden førlighedsproblemer.

De, der får hjemmehjælp, får næsten alle kun hjælp til praktiske opgaver. De er mere utilfredse med den hjælp, de får, end andre grupper. Men på baggrund af undersøgelsen kan man ikke afgøre, om det er, fordi hjælpen passer dårligt til deres behov, eller om utilfredsheden er en slags råb om hjælp.

Fald i standarden

Undersøgelsen viser ikke, hvordan fordelingen mellem praktisk bistand og personlig pleje er. Det er der dog tal for andre steder fra. Ifølge Kommunernes Landsforening får 86 procent af hjemmehjælpsmodtagerne hjælp til rengøring.

Men rengøringen beslaglægger kun 12 procent af timeforbruget. Undersøgelsen blandt de over- 80-årige viser, at det stort set kun er praktisk hjælp, de gamle er utilfredse med. Klagepunkterne er i rækkefølge: Rengøring, hjælp til indkøb, hjælp til at gå en tur.

Resten er småting, siger Eigil Boll Hansen. ''De ældre får først og fremmest hjemmehjælp til det, de ikke selv kan klare, vaske gulv for eksempel eller at få badeværelset gjort rent. De er utilfredse, fordi de synes, det er for lidt at få gjort et badeværelse rent hver fjortende dag. For nogle år siden fik man gjort rent en gang om ugen. Eller endda to gange om ugen, hvis vi går længere tilbage. Der er rent faktisk sket et fald i standarden, og derfor er der også flere utilfredse end for nogle år siden.''

Men samtidig er der et andet aspekt i utilfredsheden: Når folk siger, de har brug for mere rengøring, handler det somme tider om andre problemer. Ensomhed eller en tomhed i tilværelsen.

Man kan bare ikke bede om hjemmehjælp for at få mere selskab. I stedet beder man om mere rengøring.

''Rengøring betyder noget for selvfølelsen. Det går ud over de gamles velbefindende, hvis huset sander til, fordi de ikke længere kan klare det,'' siger Eigil Boll Hansen.

''Men nogle gamle har også et behov for at få tiden til at gå og for menneskelig kontakt. Om hjemmehjælperen skal udfylde det, kan man diskutere. Man skal bare være opmærksom på, at behovet er der.''

En at snakke med

I det hele taget er hjemmehjælp ikke kun et spørgsmål om at få gjort rent. Det er også en fast kontakt til én, man føler sig fortrolig med.

Derfor får man også klager, hvis hjælpen ikke er organiseret, så hjemmehjælperen og den gamle kan opbygge et personligt forhold. Hvis der er for mange skiftende hjælpere, for mange aflysninger eller for lidt tid til en snak.

Men disse forhold er hjemmeplejen opmærksom på de allerfleste steder, er Eigil Boll Hansens indtryk. ''Selvfølgelig kan der engang imellem opstå uro i hjemmehjælpergruppen på grund af sygdom eller mange udskiftninger. For nogle år siden kunne brugerne formentlig også mærke, at overgangen til de integrerede ordninger gav turbulens i mange kommuner. Nu er den nye organisation faldet til ro, og normalsituationen er, at tingene fungerer.''

De allerfleste steder er hjemmehjælperens arbejdsplan heller ikke strammere, end at hun kan finde lidt tid til snak, mens hun arbejder. Eller hun kan holde en lille pause.

''Det er noget, mange lægger vægt på, at man lige når at få vendt gårsdagens eller ugens begivenheder. Og jeg tror, de fleste kan tilrettelægge deres arbejde, så det kan lade sig gøre.''

En god hjemmehjælper skal have tilstrækkelig viden om gamle til at opdage svaghedstegn. Men lige så vigtige er de menneskelige egenskaber.

''Som den, der hyppigst kommer i hjemmet, skal hjemmehjælperen kunne observere forandringer hos den gamle. Hun skal ikke nødvendigvis kunne stille en diagnose, men hun skal kunne se, at den gamle er anderledes, så hun kan give sine iagttagelser videre til sygeplejersken. En god hjemmehjælper skal også have lyst til det praktiske arbejde.

Og endelig skal hun have de menneskelige egenskaber, der skal til for at skabe en god balance og et godt samspil med brugeren. Man gør ikke bare rent, man kommer i folks hjem, og der er én i hjemmet, som man skal kunne omgås.''

PROBLEMER HOS OVER 80-ÅRIGE
  • Ingen problemer: 48 procent
  • Førlighedsproblemer: 10 procent
  • Førligheds- og andre problemer: 16 procent
  • Ingen førlighedsproblemer, men problemer af psykisk eller social karakter: 27 procent

Kilde: Boll Hansen og Platz, 1996.

Rapporten om undersøgelsen af de over-80-åriges forhold udkom i 1995 med titlen '80-100-åriges levekår – en interviewundersøgelse blandt ældre i 75 kommuner'. En række uddybende analyser udkom i 1996 i en pjece med titlen 'Gamle danskere'. 

Billedtekst
Det betyder meget for folks velbefindende og selvfølelse, at hjemmet ikke sander til. Og kan de på nogen måde klare sig selv, sætter de fleste gamle en ære i det.

Nøgleord: Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, hjemmehjælp, Socialforskningsinstituttet, ældrepleje. 

Tema: Hjemmehjælp til rengøring

Sommerens hedeste debat                

Hjælp man kan være bekendt               

Prioriter de svageste              

Mindre hjælp er i orden                 

Rengøring er undervurderet               

Slut med alt bøvlet                 

Behovet er reelt              

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste