De misunder os vores status

Polske sygeplejersker er inde i en omstillingsproces, hvor danske kolleger kan støtte dem både fagligt og organisatorisk. Det viser samarbejdet mellem sygeplejerskerne på Hvidovre Hospital og sygeplejerskerne i Lublin.

For oversygeplejerske Ewa Chianuk på Hospital Nummer 1 i den polske universitetsby Lublin handler det både om at kunne give patienterne en bedre sygepleje – og om at synliggøre sit og kollegernes arbejde. Men den slags er nemmere sagt end gjort.

Indtil for få år siden har sygeplejerskerne på Hospital Nummer 1 hverken haft egne sygeplejejournaler eller kendt til sygeplejedokumentation. Men det gør de i dag, takket være forsknings- og udviklingssamarbejdet med Hvidovre Hospital.

Samarbejdet blev fornylig markeret for første gang udadtil i Danmark med et stort anlagt symposium, hvor en stolt Ewa Chianuk kunne fortælle om sit dokumentationsprojekt på Hospital Nummer 1.

Gennem studieophold på Hvidovre Hospital har den polske oversygeplejerske lært det mest grundlæggende om dokumentation og om, hvordan man til dette formål kan udforme sin sygeplejejournal mest hensigtsmæssigt.

Og resultaterne er ikke udeblevet:

Takket være en entydig dokumentation er hospitalsledelsen blevet klar over, at der mangler sygeplejersker på afdelingen for traumatologi på Hospital Nummer 1.

Afdelingen er Ewa Chianuks, og hun kan nu som leder glæde sig over at have fået oprettet syv ekstra sygeplejerskestillinger.

Hvad angår sygeplejekvaliteten er der også godt nyt at hente fra projektet. Det gælder især reduktionen af liggesår:

''Dem ser vi næsten ikke mere,'' siger hun.

Men dokumentationsprojektet stopper ikke ved afdelingen for traumatologi. Al sygepleje på hospitalet skal kunne dokumenteres fremover.

Det er målet, og det betyder, at journaler og dokumentation må tilpasses de enkelte afdelingers behov, påpeger Ewa Chianuk.

Arbejdsløse kolleger

Sundhedssektoren i Polen er efter systemskiftet hårdt presset af de økonomiske reformer.

Nogle af nøgleordene i den proces hedder nedskæringer i den offentlige sektor, stigende arbejdsløshed, faldende realløn og privatisering.

Nogle steder udbydes sygeplejeopgaverne på kontrakt, andre steder – som for eksempel i Lublin – drives et helt hospital i privatregi som det splinternye og fantastisk flotte børnehospital i byen.

Det stiller nye krav til sygeplejerskerne – om faglig organisering og faglig oprustning.

Skal man forbedre sygeplejen, skal man både være dygtigere, og også være flere sygeplejersker på de enkelte afdelinger.

Som det er nu, er sygeplejerskenormeringen kun omkring halvdelen af, hvad den er på Hvidovre Hospital. Det gælder både på Hospital Nummer 1 og Hospital Nummer 4.

Det sidste er Lublins store universitetshospital, som Hvidovre Hospital indledte sit samarbejde med. Siden er Hospital Nummer 1 kommet med:

''Hospital Nummer 4 er et nyt hospital og ligner Hvidovre Hospital både med hensyn til alder og specialer. Hospital Nummer 1 derimod er gammelt og udtjent.

Men i modsætning til så mange andre gamle arbejdspladser i Polen finder vi her et meget dynamisk miljø. Her er en meget dygtig chefsygeplejerske og nogle meget dygtige oversygeplejersker.

Derfor har vi udvidet vores samarbejde med det sundhedsvidenskabelige fakultet og universitetshospitalet i Lublin til også at omfatte Hospital Nummer 1,'' siger Hvidovre Hospitals

Side 35

sygeplejedirektør Anders Christian Jensen.

Der er arbejdsløshed blandt sygeplejerskerne i Polen, så Anders Christian Jensen støtter i høj grad bestræbelserne for at synliggøre den polske sygepleje:

''Sygeplejerskerne i Lublin vil så gerne have ansat nogle hjælpegrupper. De har hverken sygehjælpere, portører eller sekretærer ansat på afdelingerne. Der er kun sygeplejersker og rengøringspersonale, så det betyder, at sygeplejerskerne skal lave en masse praktisk arbejde.

Men med stigende arbejdsløshed er mit bud alligevel, at de som i Ewa Chianuks tilfælde skal arbejde på at få ansat nogle flere sygeplejersker,'' siger han og tilføjer:

''Vi har en kvalitet i vores sygepleje og en status som sygeplejersker, som polakkerne misunder os. Vi skal hjælpe dem til at opnå de samme goder.''

Det gamle hierarki

Trods omstilling og nytænkning i det polske sundhedsvæsen er der stadig meget af det gamle hierarki tilbage – med dominerende og bestemmende læger og sygeplejerskerne som de underordnede hjælpere:

''Vi kan godt mærke på de polske læger, at de synes, at deres sygeplejersker ikke skal blive for dygtige,'' siger Anders Christian Jensen.

''Derfor er det naturligvis utrolig vigtigt, at vi støtter dem fagligt og organisatorisk, så de bliver i stand til at udvikle sygeplejen til en selvstændig profession.

Havde det ikke været for det medicinske fakultet, som også har et sygeplejeinstitut, var samarbejdet med hospitalssygeplejerskerne i Lublin nok ikke kommet op at stå.

Men det kom det, og vi venter os meget af det fremtidige samarbejde, som vil fokusere endnu mere på forskning og udvikling end hidtil, hvor det primært har drejet sig om udveksling,'' siger han.

Både inden for uddannelse og organisering sker der nyt for sygeplejerskerne i Polen.

En ny reform med en tre-årig uddannelse, baseret på en studentereksamen, og en egentlig fagforeningsorganisering i 1996 (1) kræver en mærkbar indsats af de polske sygeplejersker.

Heldigvis står de ikke alene i kampen.

Ud over, hvad et samarbejde kan give som eksempelvis aftalen med Hvidovre Hospital, lades de polske sygeplejersker heller ikke i stikken af de organisationer, der støtter sygeplejen internationalt og på europæisk plan.

Det fik deltagerne på symposiet i København bevis på med indlæg fra den internationale sygeplejerskeorganisations (ICN) præsident Kirsten Stallknecht og den regionale leder af verdenssundhedsorganisationens Europa-kontor Ainna Fawcett Hennesy.

Kirsten Stallknecht fortalte blandt andet, at ICN senere på året vil offentliggøre en rapport om fagforeningernes rolle i fremtiden. Rapporten vil også give anvisninger på, hvordan man bedre kan markedsføre sygeplejen og pleje et karriereforløb samt i det hele taget forbedre sygeplejens image.

For Ainna Fawcett Hennesy var der tale om et glædeligt gensyn både med de polske og flere af de danske sygeplejersker på symposiet.

Før sit job i WHO mødte hun via sit arbejde i Storbritannien disse mennesker i Lublin, og hun kunne nu med udgangspunkt i WHOs sundhedsstrategi for det 21. århundrede fortælle, at det er sygeplejen, der bliver brug for i det næste årtusinde:

''Politikerne ved, at det er de gamle, de kronisk syge og de psykisk syge, som vil gøre de største indhug i sundhedsbudgetterne. Derfor vil de prioritere sygeplejen, ligesom sygeplejerskerne vil være i front, når det gælder sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme,'' sagde hun.

Litteratur

  1. Holm, Gretelise. Et fag under forandring. Sygeplejersken 1998; (21):s.8-24.

Nøgleord: Lublin, Polen, samarbejde, udveksling.

Billedtekst
Den polske oversygeplejerske Ewa Chianuk har via studieophold i Danmark lært at bruge sygeplejejournaler hensigtsmæssigt.

Dansk-polsk samarbejde

Et enestående samarbejde        

De misunder os vores status          

Emneord: 
Internationalt samarbejde