Et enestående samarbejde

Donation af brugt hospitalsudstyr kan være en god ting. Men som tidligere overlæge Bent Nielsen siger:

''Det er der ikke så meget perspektiv i.''

Det er der til gengæld i den for et dansk hospital enestående samarbejdsaftale, som Hvidovre Hospital har indgået med det medicinske fakultet og universitetshospitalet i Lublin i det sydlige Polen.

Aftalen omfatter udveksling af både læger og sygeplejersker, fælles forsknings- og udviklingsprojekter samt fælles faglige sammenkomster.

De to samarbejdspartnere har netop afviklet deres tredje symposium, som fandt sted for første gang i Danmark og med et omfattende program, der bød på modtagelse på Københavns Rådhus, åbning af symposiet i Landstingssalen på Christiansborg, en fælles session for læger og sygeplejersker om eftervirkningerne af Tjernobyl-ulykken og to efterfølgende dage med hver sine læge- og sygeplejerske-sessioner på Hvidovre Hospital.

Starten på samarbejdet engang i 80'erne var beskeden. Gennem en polsk kollega på Hvidovre Hospital fik Bent Nielsen kontakt til Lublin, hvor man dengang blandt andet havde brug for udstyr til hæmodialyse.

Lastbil efter lastbil blev sendt af sted med udstyr – med sundhedsborgmesterens velsignelse. Men da kemien passede med de polske kolleger, var der skabt grundlag for starten på det nuværende samarbejde.

I 1990 blev det etableret mellem de danske og polske læger, og i 1993 kom sygeplejerskerne med.

Rundt om Østersøen

I de første samarbejdsår var der primært tale om studiebesøg hos hinanden. Læger og sygeplejersker fra Hvidovre Hospital besøgte relevante afdelinger og kolleger i Polen og vice versa.

I dag indbefatter samarbejdet stadig studiebesøg, men nu også de første skridt til en fælles udviklings- og forskningsindsats, som symposiet i Danmark netop var ramme om.

Men hermed stopper samarbejdet ikke, hvis det står til Bent Nielsen. Han er i mellemtiden gået på pension og har derfor endnu mere tid til at fordybe sig i det dansk-polske samarbejde.

En udvidelse er i kikkerten. På idéplanet har han allerede givet sin vision et navn: The Baltic Sea Postgradual Medical School. Tanken er, at skolen skal være for fagfolk hele vejen rundt om Østersøen.

Fra Polen er der ikke så langt til de baltiske lande, som Danmark og det øvrige Norden i forvejen har forskellige samarbejdsprojekter med inden for sundhedssektoren. Derfor vil det være naturligt at udstrække det dansk-polske udviklingssamarbejde til også at omfatte kolleger i Estland, Letland og Litauen, mener han.

Og endelig er der for nylig kommet en henvendelse fra Rusland, som også gerne vil med i et samarbejde med Hvidovre Hospital. Kontakten med Litauen er etableret.

Flere kolleger fra Litauen var således inviteret med til symposiet i Danmark. Igen er denne kontakt sket som i tilfældet med

Side 33

Polen. I 1993 kom der et nødskrig fra kollegerne på en nefrologisk adeling i Litauen:

''Vi mangler dialyseapparater.''

Det blev til tre store Hercules-fly fyldt med udstyr fra Danmark. Forinden havde Bent Nielsen og daværende sundhedsminister Torben Lund (S) været i Litauen for at danne sig et overblik over behovet:

''Vi fandt ud af, at det ikke alene drejede sig om maskiner, men også at de havde brug for alt – lige fra sulfosæbe til vacciner og plasticslanger,'' fortæller Bent Nielsen.

Han forestiller sig ikke, at der nu skal opføres en stor flot skole i røde mursten som ramme om Østersøens postgraduate sundhedsskole.

Skolen bliver muligvis en 'sommerskole' i lejede lokaler, eller den får permanent adresse på Internettet. Mulighederne er mange, nu skal der først arbejdes på etableringen af den, siger han.

Støtter omstilling

For sygeplejedirektøren på Hvidovre Hospital, Anders Christian Jensen, er der flere perspektiver i samarbejdet med kollegerne i Polen.

''Vi har en politisk og menneskelig forpligtelse til at interessere os for de gamle østlande,'' siger han.

''Vi skal ikke være os selv nok. Derfor er det naturligt, at vi støtter Polen i en vanskelig omstillingsproces. Men herudover er det en oplagt chance for begge parter til at lære nyt.

Det er ikke kun polakkerne, der lærer af os, vi lærer så sandelig også af dem.

For eksempel har de noget, vi ikke har, nemlig et sygeplejefakultet under det medicinske akademi i Lublin. Og hvad der er endnu mere interessant, sygeplejefakultetet har fejret sit 25-års jubilæum, en markering vi også deltog i her fra Hvidovre.

Det betyder, at der er polske sygeplejersker med en vis forskningserfaring, og nogle af dem samarbejder vi nu med i fælles projekter, som nok kan få os til at spekulere over vores egen sygepleje.

Et af projekterne handler om faldulykker, og her viser det sig, at der sker færre uheld med patienter, der falder og kommer til skade, i Polen end i Danmark.

En anden forskel er forekomsten af liggesår. Et dokumentationsprojekt viser, at patienterne får færre liggesår på Hospital Nummer 4 i Lublin end hos os – også selvom sygeplejenormeringen er mindre dér end her. Det er da tankevækkende, ikke?

Og endnu et eksempel på forskningssamarbejdet: Projektet om ADL-træning (Activities of Daily Living) viser, at patientgruppen i Hvidovre har mere brug for omsorg end den tilsvarende gruppe patienter i Lublin.''

Anders Christian Jensen fortæller, at udviklingen hen imod et mere formaliseret forskningssamarbejde skal være med til at skabe faglig respekt om aftalen med Polen:

''Det har vi naturligvis allerede med vores udmærkede udvekslingsophold, men på længere sigt er det mere givende for begge parter med de komparative forskningsprojekter.''

Små hold til Polen

For sygeplejerskerne på Hvidovre Hospital er samarbejdet med Polen en kærkommen lejlighed til at komme ud og se, hvordan andre sygeplejersker udfører sygepleje.

Som en af dem siger: ''Når man er ude, bliver man først rigtig opmærksom på sin egen sygepleje.''

Det gode ved projektet for sygeplejersken på gulvet er, at der ikke kræves særlige kvalifikationer for at komme i betragtning til en studietur til Polen.

Man skal hverken have en lederstilling eller videreuddannelse. Faglig interesse og faglig nysgerrighed er tilstrækkeligt, og det betyder, at mange har meldt sig til.

Faktisk er der venteliste.

Fire sygeplejersker fra hospitalets gastro-enhed er lige vendt hjem fra et udbytterigt ophold, og den slags smitter.

Udvekslingen sker i små hold: Fire-fem sygeplejersker tager af sted sammen og er på forhånd ud fra et medsendt curriculum tilmeldt de afdelinger, det er relevant for dem at besøge. Herudover er tilrettelagt forskellige andre aktiviteter.

Når de polske sygeplejersker besøger Hvidovre Hospital, omfatter arrangementet eksempelvis også besøg på en sygeplejeskole, et sundhedscenter og et plejehjem. En tur i sundhedsstyrelsen bliver det også til.

Begge samarbejdspartnere kan under opholdene disponere over en lejlighed, og det betyder, at arrangementerne ikke bliver så dyre. Værtslandet betaler for kost og logi, og gæsterne klarer selv rejseomkostningerne.

Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), som Hvidovre Hospital er en del af, bevilger 100.000 kroner om året til det polsk-danske samarbejde.

Anders Christian Jensen vil gerne reklamere for alliancen med polakkerne, men, siger han, det koster noget – ikke mindst i tid:

''Der skal ofte en god portion tålmodighed til. Vores virksomhedskultur er forskellig fra polakkernes. Når vi for eksempel kontakter Lublin, får vi ikke altid svar lige med det samme. Den slags er vi opdraget til at forvente.Men spændende er det med et sådant samarbejde – og måske også sjovere, fordi der her er tale om et samarbejde med et land, der er inde i en rivende udvikling i modsætning til de lande, vi ellers plejer at sammenligne os med.''

Nøgleord: Forskning, Lublin, Polen, udveksling, udvikling.

I modsætning til Danmark er der stigende arbejdsløshed blandt sygeplejersker i Polen. Det stiller nye krav til sygeplejerskerne om faglig oprustning og faglig organisering.Arkivfoto