Hjælp man kan være bekendt

Purhus Kommune ligger mindre end 50 kilometer fra Viborg. Og skulle naboskabet ikke være tilstrækkeligt, har kommunalpolitikerne i Purhus nu i over et år kunnet følge debatten om Viborg-modellen i både lokalaviser og landsdækkende medier.

Men det har åbenbart ikke inspireret politikerne. Der er ikke lagt op til at røre ved hjemmehjælp til rengøring i årets budgetforhandlinger. Eller andre dele af kommunens ældreservice.

Purhus er en lille kommune, hvor politikerne kender deres vælgere. Og holdningen til hjemmehjælpen, som den ledende sygeplejerske Martha Højgaard oplever den, er:

Det skal være ordentligt. Det skal være, så man kan være det bekendt. Det er ikke ensbetydende med, at borgerne uden videre kan få hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask, når de når en vis alder. Og til forskel fra privat rengøring og tidligere tiders husmorafløsning går det ikke længere ud på at overtage de praktiske opgaver fra borgeren.

''Det er hjælp til selvhjælp,'' siger Martha Højgaard. ''Vi vurderer omhyggeligt, hvad borgeren selv kan, hvad vi skal hjælpe med, og hvilke behov hjælpen skal opfylde.''

Spindelvæv og dyneluftning

I Purhus kan man godt få købt ind, tørret spindelvæv ned, vendt madrassen og luftet dynerne. Hvis det er den hjælp, et gammelt menneske skal have for at opleve, at hun stadig har magt over sit liv, kan være tilfreds med sit hjem og invitere gæster.

Det vurderer hjemmehjælperen, når hjemmesygeplejersken har visiteret til praktisk bistand. Hjemmehjælperen planlægger selv arbejdet og finder ud af, hvor megen tid hun skal bruge i hjemmet. Hjemmehjælperne i Purhus Kommune har uddannelse og faglig baggrund til at inddrage brugerne i stedet for bare at gøre tingene selv. Men de har også den gammeldags indstilling til rengøring, som er meget værdifuld, fordi den svarer til borgernes, siger Martha Højgaard:

''For dem er det vigtigt, at hjemmet ser ud, så de kan være sig selv bekendt, når de går derfra.''

Kommunen har ikke det samme pres fra en stor ældrebefolkning som mange andre små kommuner på landet. Flere af de små bysamfund er udflytterbyer, hvor beboerne arbejder i Randers eller andre steder uden for kommunen. Der er mange ældreboliger, og kommunen er velforsynet med plejehjemspladser.

For et par år siden blev det nødvendigt at visitere mere kritisk, fordi der kom flere og flere brugere til, uden at andre forsvandt.Men presset var ikke større, end at det kunne klares med bedre planlægning og en oprydning i den praktiske bistand.

Martha Højgaard nævner som eksempel en borger, der fik hjemmehjælp efter en ulykke. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at ulykken lå 13 år tilbage, og at borgeren havde det fint. Hun blev afsluttet.

Et spørgsmål om værdighed

I Purhus kan man også få mere hjælp end de halvanden til to timer hver fjortende dag, der er standarden i mange kommuner. Der er jo forskel på, om man bor i en moderne ældrebolig eller et gammelt stuehus, siger Martha Højgaard.

''Hvis man bor i et gammelt skrummel og ser dårligt og måske af den grund roder og spilder så meget, at toilettet skal gøres rent hver dag og køkkengulvet vaskes hver anden, så kan vi godt gøre det. Hvis folk på den anden side har været vant til at bo med lidt skidt i krogene og egentlig trives, går vi ikke ind og revolutionerer på det. Det er et spørgsmål om værdighed.''

Selvfølgelig lægger budgettet også en begrænsning på hjælpen. Man vasker ikke køkkengulv hver eftermiddag, bare fordi en gammel dame har været vant til at have det sådan. Men det ved borgerne også godt, tilføjer Martha Højgaard:

''De henvender sig kun, hvis der er et behov. De siger måske, at de ikke magter at gøre rent mere, men meget ofte er det kun indgangen til at få os i tale.''

Der kan være et problem med boligen. Der kan være en fysisk lidelse, som den gamle måske ikke går til lægen med, fordi symptomerne ikke er så tydelige. Men hvor det viser sig, at det drejer sig om en lav blodprocent eller en urinvejsfektion eller en uopdaget sukkersyge.

''Der ligger megen forebyggelse i, at man kan komme til os om et neutralt emne som rengøring,'' siger Martha Højgaard.

''Det kan alle tale med om, og man kan sige til venner og bekendte,

Side 7

at man har snakket med os om hjemmehjælp. Det er noget andet end at fortælle, at man har bedt om hjælp, fordi man har det skidt psykisk eller har svært ved at holde på vandet.''

Snavs og fordærvet mad

Forebyggelse er flere forskellige ting. Nogle hjem kan være så snavsede, at toilettet udgør en sundhedsrisiko, hvis der ikke bliver gjort rent. De er få, men de findes. Det samme gælder køleskabene, hvor kødvarerne ligger og bliver helt grønne, fordi en gammel dame ikke vil smide noget ud. Der er det hjemmehjælperens opgave at sørge for, at hun får noget ordentligt at spise.

Men forebyggelse ligger meget oftere i den løbende observation og støtte, mener Martha Højgaard. Hjemmehjælperen kender den gamle så godt, at hun opdager svaghedstegn og begyndede funktionstab på et tidligt tidspunkt, og hun har den faglige baggrund til at vurdere, om hun selv kan støtte, eller om andre skal inddrages.

Væsentlig er også den sociale forebyggelse: At man stadig kan være aktiv, fordi de tunge ting ikke tager alle kræfterne. At hjemmet er rent nok til, at man kan invitere gæster. At man har rent tøj at tage på og selv er ren nok til, at andre vil være sammen med én. Det er ikke noget, alle gamle magter.

''Men selvom der er megen forebyggelse i den praktiske bistand, er forebyggelsen ikke vores fornemste opgave,'' siger Martha Højgaard.

''Det er at sikre folk en hverdag, der svarer til den, de selv har tilstræbt at skabe, da de havde kræfterne. Og at gøre det på en måde, så det ikke bliver ydmygende at modtage hjælpen.''

Nøgleord: Forebyggelse, hjemmehjælp, Purhus Kommune, rengøring.

Billedtekst

I Purhus Kommune, hvor billederne til dette tema er taget, kan man stadig få hjemmehjælp til både rengøring, tøjvask, indkøb og mad. Efter behov.