Prioriter de svageste

Rengøringshjælpen til de gamle i Viborg Kommune var ikke nogen overflødig ydelse, siger den ledende sygeplejerske Knud Callesen. Men det var nødvendigt at prioritere. Han har stor respekt for politikerne, fordi de tog ansvaret i stedet for at overlade den daglige prioritering til medarbejderne.

Da 250 ældre i Viborg Kommune sidste år mistede deres hjemmehjælp til rengøring, handlede det ikke om besparelser.

Det understreger den ledende sygeplejerske Knud Callesen: ''Der er ikke sparet én krone i det her. Viborg Kommune har haft styr på økonomien i mange år, og rent faktisk fik vi lagt yderligere 3,5 millioner kroner til vores ramme i 1997.''

Det, der foregik, var noget så usædvanligt som en velforberedt og gennemdiskuteret prioritering. Prioritering er ellers ikke en øvelse, som danske kommunal- eller amtspolitikere er særlig stive i. Der har været mange eksempler på, at de lokale politikere er blevet bløde i knæene, når borgere, der blev berørt af beslutningerne, klagede deres sag i fjernsyn og aviser.

Ikke i Viborg.

Der har heller ikke været eksempler på, at medarbejdere har undsagt politikernes beslutninger, fremhæver Knud Callesen: "Og jeg tager hatten af for politikerne, som ikke har ført partipolitik på spørgsmålet, men har bakket det faglige niveau op hele vejen igennem.''

Allerede i begyndelsen af 1996 gjorde Knud Callesen politikerne opmærksom på, at de enten måtte prioritere eller finde flere midler: ''Sygehusene kan mere og mere, og i de senere år har vi fået nogle brugere, vi slet ikke kendte til før. Vi kunne se, at vi var ved at klemme luften ud af systemet.''

Bedre hjælp til de dårligste

Fordi der var god tid, var det muligt at inddrage ikke bare politikerne og medarbejderrepræsentanterne. Politikere og tillidsfolk fik også tid til at diskutere prioriteringen med deres bagland, og repræsentanter for medarbejdergrupperne på ældreområdet var med til at udarbejde prioriteringsredskabet, de vejledende retningslinjer for tildeling af hjemmehjælp.

''Om det så er politikerne i vælgerforeningen, på borgermødet eller i Brugsen, eller det er den enkelte medarbejder ude hos fru Jensen, så skulle de kunne begrunde, hvad vi gør,'' siger Knud Callesen.

De timer, kommunen har vundet ved at stoppe rengøringshjælpen til 250 borgere, bliver brugt på et bedre tilbud til de allersvageste. For eksempel bedre genoptræning til overlevende efter alvorlige ulykker og til gamle, der har været indlagt med en fraktur.

Det betyder ikke, at rengøringshjælpen, som de 250 borgere har mistet, var en overflødig ydelse. ''Slet ikke,'' siger Knud Callesen. ''Vi har på ingen måde sagt, at de selv kunne foretage den rengøring. Vi har hjulpet dem, fordi vi erkendte, at de ikke selv havde færdighederne til det.

Men de har evnen til at organisere sig ud af det, og vi ser os ikke længere i stand til at frigøre eller friholde ressourcer til at give den hjælp.''

Beslutning var lovlig

De nye vejledende retningslinjer for tildeling af hjemmehjælp blev godkendt af social- og sundhedsudvalget i september 1997.

Retningslinjerne skelner mellem fire grupper af borgere:

De svageste er helt afhængige af andres omsorg og pleje.

De svage kræver pleje og omsorg, men er delvis selvhjulpne.

De mindst svage har et problem eller handicap, men får deres hverdag til at fungere med støtte fra det sociale netværk eller det offentlige.

De raske er de borgere, der selv mestrer deres liv. Der skal være plads til individuelle vurderinger, hedder det.

Der er grundlæggende to måder at bevilge ydelser på: Enten en maksimeret indsats for at træne og stabilisere, som senere kan begrænses. Eller en minimal indsats med det formål at støtte og bevare den enkeltes stærke sider.

Retningslinjerne indeholder en oversigt, ydelse for ydelse, over, hvad de fire grupper kan få af hjælp til personlig pleje, toiletbesøg, ernæring, medicin, boligens renholdelse, træning, råd og vejleding, omsorg og stimulation, centertilbud (træning og aktiviteter).

Af oversigten fremgår, at de mindst svage og de svage ikke kan få hjælp til rengøring, højst rengøring af bad og toilet, hvis de i øvrigt får hjælp til bad. Rengøring bevilges kun til de svage, som ikke selv evner at finde andre løsningsmuligheder.

Det var disse retningslinjer, der førte til udvisitering af 250 hjemmehjælpsmodtagere, klager til tilsynsrådet, avisartikler i stort tal og en forespørgsel fra socialministeren.

Karen Jespersens (S) henvendelse gik dog kun på, om lovens bestemmelser om individuel vurdering blev opfyldt.

Side 9

Det bekræftede byrådet i sit svar. Kommunens ret til selv at fastlægge serviceniveauet har socialministeren til gengæld ikke rejst tvivl om.

De borgere, der ikke har råd til selv at betale for rengøringen, kan søge et personligt tillæg til pensionen. Det har en række af de berørte borgere gjort, oplyser Knud Callesen.

Nogle har da også opfyldt betingelserne for at få et tillæg, nemlig en formue og et månedligt rådighedsbeløb, der ikke overstiger en vis størrelse. De har fået et tillæg til pensionen, der svarer til egenbetalingen for to timers hjemmeservice hver anden uge.

Borgernes eget ansvar

Prioriteringen har stabiliseret situationen i hjemmeplejen, men det bliver ikke sidste gang, politikerne må tage ansvaret for en prioritering, forudser Knud Callesen.

At rengøringshjælpen måtte holde for denne gang, er kun sidste led i en lang udvikling. Strygning, tøjvask, indkøb og madlavning i hjemmet er ydelser, der er forsvundet en efter en. Og i dag er rengøringshjælpen mange steder så begrænset, at det næsten kan være lige meget.

''Politikerne kan sige til borgerne, at de gør rent. Men de ansatte må gå hjem med dårlig samvittighed, for de ved, at de ikke kan holde et hjem på en time hver fjortende dag. Så siger nogle, at man taber al forebyggelsen, når man holder op med at gøre rent. Det kan man nok diskutere, forvi har i forvejen de opsøgende hjemmebesøg. Og borgerne ved, hvor de kan finde os.''

Viborg Kommune har en helintegreret ordning, og alt personale i hjemmeplejen er knyttet til centrene i lokalområderne. Hvor træning og sociale aktiviteter også er placeret.

Det er simpelthen for dyrt at støtte op om enkeltpersoner i hjemmet, når tre ældre kan træne sammen på centeret og oven i købet få glæde af det sociale samvær der, mener Knud Callesen.

''Samtidig ligger der jo også i vores prioritering, at borgerne i højere grad skal forholde sig aktivt til deres situation. De bliver på en anden måde herre i eget hus.''

Nogle af borgerne har stadig været vrede, når kommunens medarbejdere har mødt dem senere. Især de pårørende har det med at betragte rengøring som en velerhvervet rettighed, bemærker Knud Callesen.

Andre har ikke syntes, at problemet var større, end det kunne løses. ''Men så er der en pæn del, der siger: Det er det bedste, I nogensinde har gjort for os.''

Nu er de for alvor blevet beslutningstagere. De bestemmer selv, hvad de vil købe og hvor. Nogle køber måske mere rengøring, end de fik før, og synes, at de igen har det niveau, de havde, da de selv kunne klare tingene.'' 

OPBAKNING FRA SYGEPLEJERSKERNE

Mens sygeplejersker rundt om i resten af Danmark har udtrykt deres betænkeligheder ved Viborg-modellen, er opbakningen derhjemme til gengæld klar.

''Jeg møder hjemmesygeplejersker og andet plejepersonale, som synes, prioritering i ældreplejen er det bedste, der er sket på deres arbejdsplads i mange år,'' siger formanden for Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Viborg, Poul Engholm.

''De har færre klienter, som de til gengæld har bedre tid til. Problemerne med aflysninger af besøg er minimeret. Der er kommet mere ro om arbejdet, og man kan koncentrere sig om det væsentligste.

I kommuner, hvor politikerne ikke tør tage debatten og stå ved prioriteringerne, bliver sorteper bare spillet videre til personalet. De får ikke flere ressourcer, de må selv prioritere – og der skal gøres rent hos de gamle.

I Viborg oplever personalet en overensstemmelse mellem faglig og økonomisk prioritering. Og man oplever, at politikerne står ved deres prioritering.''

''Vi er meget tilfredse med, at politikerne så klart har taget deres del af ansvaret,'' siger Bente Sørensen, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Viborg Kommune.

''Fagligt tilfredsstillende er det vel aldrig at skære en hjælp væk, som man har givet i mange år. Men nu kan timerne bruges hos de dårligste, og der manglede vi dem tidligere. De allerdårligste fik ikke den omsorg og pleje, de havde behov for.

Det problem er nu løst med det prioriteringsredskab, som medarbejdere og ledelse har udarbejdet i fællesskab.''

I Viborg Kommune er rengøringshjælp nu fortid. Der gøres kun rent hos de brugere, der samtidig får hjælp til personlig pleje.

Nøgleord: Forebyggelse, hjemmehjælp, rengøring, Viborg Kommune.

Tema: Hjemmehjælp til rengøring

Sommerens hedeste debat                

Hjælp man kan være bekendt               

Prioriter de svageste              

Mindre hjælp er i orden                 

Rengøring er undervurderet               

Slut med alt bøvlet                 

Behovet er reelt              

Emneord: 
Kommunal sundhedstjeneste